En ny analyse indikerer, at der er harmoni mellem SVM-regeringens ønske om mere frit valg og de kommende ældres holdninger til frit valg. Analysen har bl.a. set på forskellene på tværs af uddannelsesniveau og indkomst, hvilket er interessant i et A- og B-holds-perspektiv.
Af Steen Houmark, redaktør af OPS-Indsigt, steen@nb-medier.dk
SVM-regeringen vil ifølge regeringsgrundlaget styrke borgerens frie valg og gennemfører en grundlæggende frisættelse af velfærdssamfundet, og den intention ligger i bredt omfang på linje med resultaterne i en ny analyse omkring fremtidens ældre.
Analysen er en del af en større undersøgelse foretaget af analysevirksomheden Norstat for Dansk Erhverv om fremtidens ældre. Her fremgår det, at 80 pct. af fremtidens ældre, som i dag er mellem 60 og 69 år, er enige i, at frit valg er vigtig.
I den sammenhæng er det værd at bemærke, at det frie valg ikke er lige udbredt i alle kommuner, hvad enten det drejer sig om hjemmepleje eller plejehjem. OPS-Indsigt har tidligere beskrevet, hvorledes flere af de private leverandører har valgt at forlade hjemmeplejemarkedet på grund af prisforholdene.
Ingen forskel på tværs af indkomst
”Jeg synes det er en stærk pointe, at når vi spørger ud i befolkningen, så er der ikke et gennemslag af en A eller B-holds tendens, for det er jo på tværs af bopælsregion, uddannelsesniveau og indkomst, at de kommende ældre tilkendegiver deres interesse for det frie valg,” siger politisk konsulent i Dansk Erhverv, Anders Nyberg Olesen.
Her peger han på, at man ikke spore en forskel på de kommende ældres uanset om de bor i region Hovedstaden eller region Nordjylland, om de har en erhvervsuddannelse eller lang videregående uddannelse eller om deres indkomst er mindre eller større end 300.000 kr. om året.
Ejerformen spiller ingen rolle for 30 pct.
Analysen indeholder flere interessante resultater, for selvom otte ud af ti blandt de kommende ældre mener, at det frie valg er vigtigt eller overvejende vigtigt, så er det langt fra så mange der ville vælge en privat leverandør, hvis de skulle træffe et valg i dag.
I forhold til Hjemmepleje ville 32 pct. vælge en privat leverandør og i forhold til plejehjem, så vil 38 pct. vælge en privat leverandør.
”Man kan ikke udlede noget af forskellene på, hvorfor der er flere de vil vælge en privat leverandør til plejehjem end til hjemmepleje, men jeg synes, at det er interessant, at kun 13 pct. ville vælge et kommunalt plejehjem og det kunne muligvis hænge sammen med de mediesager vi har haft om kommunale plejehjem,” siger Anders Nyberg Olesen til OPS-Indsigt.
OPS-Indsigt har tidligere skrevet om, at kun 13 pct. af fremtidens ældre vil vælge et kommunalt plejehjem, hvilket godt kan vise sig at blive et problem for fremtidens ældre, da de ikke-kommunale plejehjem kun udgør omkring 17 pct. ifølge Sundhedsdatastyrelsens oplysninger.
Det er desuden værd at bemærke, at for hele 30 pct. spiller det ingen rolle om leverandøren er kommunal eller ikke-kommunal.
Regeringen står med en større informations opgave
Selvom der således er stor opbakning til det frie valg blandt de kommende ældre, så kan den nye regering godt stå overfor en større udfordring.
Det kan nemlig godt være, at 80 pct. af de kommende ældre bakker op om det frie valg, hvis man spørger dem direkte, men en tidligere analyse har vist, at det frie valg ikke er kendt hos 40 pct af den samme befolkningsgruppe, hvis man spørger ind til om de overhovedet kender til det frie valg.
Det giver en indikation af hvilket stykke informationsarbejde, som der ligger lige ude i den nære fremtid for den nye ældreminister. Det kan jo godt være, at de kommende ældre gerne vil det frie valg, men hvis de ikke kender til det, så kan det meget vel blive en af udfordringerne i arbejdet med den frisættelse af ældreområdet, som regeringen lægger op til.
