Da Brønderslev Kommune bliver stævnet med et erstatningskrav på 22 millioner kroner for underbetaling af den private plejevirksomhed Blæksprutten ApS i 2019, er der gået næsten to år siden kommunen konstaterede, at hjemmeplejens langsigtede omkostninger var ændret væsentligt.
Men hvordan oplever kommunens ledelse forløbet, nu da Højesteret har afsagt en dom, hvoraf det fremgår, at kommunen handlede ansvarspådragende?
Sagen om Brønderslev Kommune og Højesterets dom er interessant, fordi den første af sin slags, hvor der sættes fokus på kommunernes måde at beregne priser ift hjemmeplejeområdet. Samtidig har vi i kølvandet en række uafgjorte sager i retssystemet med et samlet sagsanlæg på omkring 100 millioner kroner.
OPS-Indsigt bringer her et interview, hvor vi har stillet velfærdsdirektør Henrik Aarup-Kristensen i Brønderslev Kommune en række spørgsmål om hvad der fx udløste retssagen, hvordan samarbejdet forløb i processen og hvilke arbejdsmæssige omkostninger sagen har haft osv.
Aktindsigterne gav ikke det leverandøren ville have
Brønderslev kommune bliver stævnet i august 2019 af Blæksprutten ApS og det sker efter en længere periode, hvor man har været i dialog om beregningsgrundlaget, og leverandøren har bedt om aktindsigt, samt tydeligvis forventet nogle andre svar end dem kommunen gav.
”Jeg har hele tiden holdt fast i, at når nogen beder om aktindsigt, så stiller vi de oplysninger vi har og kan trække frem til rådighed, men vi sidder jo ikke og fabrikere nye notater eller andet ved en aktindsigt,” siger velfærdsdirektør Henrik Aarup-Kristensen.
Brønderslev Kommune har altså fra start af indtaget den position, at aktansøgeren modtager det som der bedes om.
”Så stridens kerne har været, at man synes, at de akter vi har fremsendt, ikke helt har været dækkende for det leverandøren gerne ville have oplyst,” siger Henrik Aarup-Kristensen
Han peger gentagende gange under vores samtale på, at det har været et gennemgående tema igennem hele sagen, at parterne har haft forskellig opfattelse af, hvad er det for nogle oplysninger der skal til for at man kan lave en prisberegning.
”Blæksprutten har ikke synes, at vi har givet de oplysninger, de har efterspurgt for, at de har kunnet efterprøve den kalkulation, vi har lavet. – Og til sidst havner vi jo så i retten,” siger Henrik Aarup-Kristensen.
Sagen springer byretten over og starter i Landsretten, da man mener at sagen er principiel, fordi man bla. fra leverandørens side ønsker en efterregulering svarende til den gamle lovgivning.
Bliver mere end almindelig opmærksom på leverandøren
Men hvordan forløber samarbejdet så i perioden fra 2019 og frem til der falder dom i Højesteret i november? Det er trods alt en lidt anderledes situation som kommune.
”Det er jeg ikke meget for at gå detaljeret ind i, men jeg kan sige så meget som, at det jo er et vilkår for både Blæksprutten og os som kommune, at vi befinder os i en situation, hvor vi er mere end almindeligt opmærksom på at få behandlet alle henvendelser fra Blæksprutten som leverandør,” siger Henrik Aarup-Kristensen.
Henrik Aarup-Kristensen peger i den sammenhæng på, at der er to forhold, som er værd at vide. ”For det første er Brønderslev Kommune meget tilfreds med, at der et frit valg blandt borgerne, hvor vi har private leverandører, og for det andet så er Blæksprutten en stor leverandør, som har op mod 25 pct af opgaverne,” siger Henrik Aarup-Kristensen.
I Brønderslev Kommune har man, altså fra starten af valgt at lade dagligdagen gå så upåvirket videre som den kunne og ikke få sagen tonet op i pressen.
Det handler jo også om service til borgerne og her forstår vi på OPS-Indsigt, at man i kommunen har gjort hvad man kunne for at holde borgerservice og leverandørkonflikt adskilt.
Højesterets kritik
En del af sagen handler om, at Brønderslev Kommune ikke havde beregnet sine priser siden 2012, men blot løn- og prisfremskrevet dem. Der går hele fem år, før kommunen får set på omkostningerne i 2017. Her viser en analyse fra PWC, at de langsigtede omkostninger har ændret sig væsentligt.
Men I får først genberegnet priserne efter, at I er stævnet af Blæksprutten i 2019, hvordan hænger det sammen?
”Det er også det Højesteret kritiserer os for. Her mener man, at det burde vi have gjort allerede tilbage i 2019. Det vil sige, at vi havde taget omkostningerne fra 2017, lavet beregningerne i 2018 og haft genberegnede priser i 2019,” siger Henrik Aarup-Kristensen.
Timeprisberegninger er komplekse
Men hvorfor genberegnede man det så bare ikke i 2018?
”Vi havde skam overvejelserne om at få genberegnet priserne, men det er ikke så simpel en sag, som man måske kan tro. Det kræver mandskab med den nødvendige tid og de rette kompetencer,” siger Henrik Aarup-Kristensen.
Her peger Henrik Aarup-Kristensen på, den kompleksitet som ældreområdet og det kommunale regnskabssystem til sammen udgør, hvor man måske godt nok kan trække nogle tal ud, men at det kræver, at man får dem valideret fornuftigt.
Grundlæggende mener Henrik Aarup-Kristensen, at kommunen i 2020 lavede et godt og grundigt stykke arbejde mht genberegning af priserne, så for ham at se er det ærgerligt med kritikken. For der var, som nævnt, lagt meget arbejde i genberegningerne.
Kommunen skal begrunde sit skøn
Hvad tænker du om den uenighed, der er mellem de syv højesteretsdommere, hvor 4 klart mener, at kommunen har handlet ansvarspådragende og et mindretal på 3 sådan set mener noget andet?
”Sådan som jeg læser dommen, så synes de tre dommer fra mindretalsgruppen, at de fire andre dommeres kritik er for hård. Her er der for mig at se større forståelse for, at kommunerne bør kunne anvende en større grad af skøn. Det vil sige, det er garden af skøn, som er i spil.”
Hvad får samfundet ud af, at Højesteret nu har fældet dom i denne sag?
”Det er enormt godt, at vi har fået udlagt lovgivningen og kommunernes ret til skøn, men det er samtidig et signal både til leverandørerne og kommunerne om to ting: Man skal som kommune begrunde sit skøn og det er ikke en enkelt mindre post, der kan udløse en genberegning, men naturligvis skal der ske en genberegning ved store ændringer i de langsigtede omkostninger,” siger Henrik Aarup-Kristensen.
Ikke uden omkostninger
Det har undret mange særligt i lyset af Højesterets dom, at Brønderslev Kommune ikke ankede Landsretsdommen i sommeren 2021.
I vælger ikke at anke Landsrettens dom, hvad ligger der til grund for det?
”Da vi ser Landsrettens dom, hvor vi jo var stævnet for 22 millioner kroner, og konstatere at den har et udfald, hvor vi dømmes til at betale 5 millioner kroner, så bliver vores beslutning hurtigt, at vi skal have sagen lukket ned,” siger Henrik Aarup-Kristensen.
Noget kunne tyde på at sagen har fyldt rigtig meget i kommunen, når man blot ønskede at få den lukket ned.
Kan du kort illustrere, hvad det har betydet for dit arbejdsliv?
”Du kan jo starte med at spørger, hvad det har betydet for mine medarbejdere. Jeg har en medarbejder som har læst og kender alle sagens 8000 sider og rent arbejdsmæssigt har vedkommende brugt omkring trefjerdedele af sin tid på sagen siden 2019 – Samlet set har vi nok brugt en tre til fire årsværk,” siger Henrik Aarup-Kristensen.
Der er jo en række andre kommuner, som også er sagsøgt i forbindelse med deres prisberegninger på ældreområdet. Vil du sige, at I har taget en for fællesskabet ved at være dem der stod forrest?
”Ja, det kan du godt sige. De andre har i sagens natur ligget i baghjul og nu må vi se, hvordan de forløber,” siger Henrik Aarup-Kristensen.
Han mener ikke, at man umiddelbar kan drage sammenligninger i et en-til-en perspektiv mellem sagerne, men nu har Højesteret ligesom lagt et spor.
Foreslår fast procentsats for overhead
Nu hvor I har vundet den erstatningssag, der var rejst mod jer og Blæksprutten skal betale de penge de fik ved Landsretten tilbage, hvor går millionerne så hen?
”De går i kommunens kasse, ligesom de kom fra kommunens kasse dengang vi tabte i Landsretten,” siger Henrik Aarup-Kristensen
Når du ser tilbage på sagen, er der så noget som du tænker vi fremadrettet bør se at få rettet, for at reducere antallet af stridigheder omkring prisberegningerne?
”Beregning af overhead har jo fyldt en del i sagen og her kunne man med udgangspunkt i Højesterets udtalelse om skøn med fordel skele lidt til rammeaftalerne på socialområdet. Her har man i nogle dele af landet en rammeaftale om en maksimal procentsats i overhead. Indførte man det på ældreområdet, ville en del af diskussionerne formentlig være ryddet af vejen,” siger Henrik Aarup-Kristensen.
