Danske Regioner vil forsøge at begrænse anvendelsen af eksterne vikarbureauer, som dræner de offentlige budgetter.
Det skriver man i en handleplan, vedtaget i Danske Regioners bestyrelse. Her ønsker man at reducere forbruget af eksterne vikarer på plejeområdet med 50 pct.
Det lyder jo som en vældig indsats, men ser man nærmere på regionens egne data, får man det indtryk, at man prøver at få et slag i luften til at fremstå som nedlæggelse af storvildt.
Selv har Danske Regioners formand Anders Kühnau dette perspektiv på, hvorfor man toner kampen mod vikarbureauer op.
”Vi ønsker grundlæggende, at medarbejdere ønsker at have faste stillinger på sygehusene frem for at søge ud i vikarbureauer,” siger Anders Kühnau i et presseopslag.
Eksterne vikarer udgør 0,4 pct. af lønudgifterne
Men hvor meget drejer det sig egentligt om?
Konkret vil regionerne sænke udgifterne til eksterne vikarer for plejepersonale til ca.140 millioner kroner om året. Det svarer til en reduktion på 50 pct. af forbruget i 2021, og det er her legen med tal bliver interessant.
Ser vi på regionernes egne data for det eksterne vikarforbrug, så var den samlede udgift i 2021 til vikarer indenfor plejepersonalet 256 mio. kr. på landsplan. Det er ud af en samlet lønudgift for regionernes sundhedsvæsen på hele 60,7 mia. kr.
Udgifterne til eksterne vikarer blandt plejepersonalet udgjorde dermed kun 0,4% af regionernes lønudgifter i 2021. Det er for øvrigt kun steget med 16 mio. kr. i perioden 2017-2021. En stigning der er mindre end lønudviklingen. Det dræner næppe de offentlige budgetter.
Billedet er anderledes, når man ser på de interne vikarkorps i regionerne, der allerede eksisterer i regionerne. Her udgør plejepersonalet hovedparten af vikartimerne, og havde en samlet udgift på 367 millioner kroner i 2021. En stigning på 64 millioner kroner de sidste 4 år.
På den baggrund må man undre sig over, at den mindre brug af eksterne vikarer er blevet gjort til et stort problem for regionerne.
Påvirkning af arbejdsmiljøet
Men da nu andelen af eksterne vikarer er så relativ lille, hvad kunne så være årsagen til, at man ligefrem lægger en handleplan, som skal rulles ud i alle regioner?
”Det påvirker arbejdsmiljøet negativt, at man kan se kollegaer gå over i et vikarbureau og arbejde uden de forpligtelser, som alle andre har på arbejdspladsen. Det skal naturligvis løses på en måde, hvor vagtplanerne stadig hænger sammen, og patienterne får den hjælp, de har brug for,” siger Anders Kühnau.
Det er her, at man lige skal have de interne vikarkorps in mente, for de kommer jo også `on and of´ på afdelingerne og må alt andet lige påvirke arbejdsmiljøet på samme vis som de eksterne, der har en noget mindre andel af den samlede vikarpulje.
Vil have opgaverne i udbud
Ud over målsætningen med at sænke de samlede udgifter med 50 pct. så vil Danske Regioner gerne have at regionerne fremover bringer vikaropgaverne i udbud. Det mener man vil give regionerne mere hånd i hanke i forhold til eksterne lønudgifter, så man ikke kaster sig over impulsive nødløsninger.
Derudover opfordres alle regioner til at oprette interne vikarbureauer. De skal sikre, at hospitalerne fortsat har adgang til vikarer i regionen, når behovet opstår, for eksempel hvis en afdeling er ramt af sygdom blandt personalet.
Den del sætter fagchef i Dansk Erhverv Jakob Tietge spørgsmål ved i et opslag på LinkedIn, hvor han bl.a. henviser til en tidligere analyse fra Dansk Erhverv viste, at interne vikarkorps ofte viser sig at være en dyrere løsning end at konkurrenceudsætte vikardækningen og arbejde sammen med et eksternt vikarbureau.
Har selv medvirket til at presse priserne op på lægevikarer
I regionernes handleplan ligger der en lille finte gemt, for indsatsen mod eksterne vikarer er foreløbigt kun rettet mod plejepersonalet og ikke lægerne. Det begrunder man i handleplanen med, at er forskellighed i gruppernes arbejdsmønstre.
”Vikarer for læger medtages ikke, da der er tale om en mere kompleks problemstilling, som fordrer en grundigere kortlægning af det aktuelle vikarforbrug,” skriver man i handleplanen.
Den komplekse problemstilling kunne bl.a. være forbundet med regionernes måder at indkøbe ”vikar-læger” på. Her har man set eksempler på, at Region Sjælland ved sit indkøb af læger til almen praksis uden om de private vikarbureauer har fået timepriserne til at vokse til over 2000 kr. i timen.
