Prognose for serviceramme forværres: Mange går over servicerammen

Frygten for at kommunerne i 2022 leverer en historisk stor overskridelse af servicerammen stiger i takt med, at kommunerne fremlægger økonomiprognoserne i økonomiudvalgene.Tallene er omgærdet med stor usikkerhed på grund af en række særlige forhold, men hvis man tager de udmeldte tal for pålydende, så kan en samlet overskridelse passere tre milliarder kroner – men heraf skal en del korrigeres for udgifter til covid og ukrainske flygtninge. NB-Økonomi  har taget en tilfældig stikprøve blandt de 59 kommuner med begyndelsesbogstav A til L, og her har 14 kommuner repræsenterende 23 procent af befolkningen foreløbigt afleveret en økonomioversigt typisk efter 3. kvartal men enkelte efter august måned.Mens alle kommuner angiver den manglende PL-regulering af servicerammen som årsag, så går især det specialiserede socialområde og ældreområdet igen i mange kommuners udfordringer.Kombinationen af manglende PL-regulering og udfordringerne på de to velfærdsområder er interessante i perspektiv af offentligt-privat samarbejde, da eksempelvis 40 pct. af de borgere der er visiteret til hjemmepleje har valgt en privat leverandør.Ingen under servicerammen, mange går overDet er ikke unormalt, at en del kommuner rammer over servicerammen, men det er normalt blevet opvejet af, at lige så mange kommuner er gået under. Billedet i år er dramatisk anderledes. Selvom fire af de 14 kommuner forventer at overholde deres serviceramme, så er der ingen som forventer at gå under. De fire kommuner er Ballerup, Billund, Hvidovre og Helsingør. Det skal dog bemærkes, at Helsingør lige nu har en prognose, som lyder på 22,1 millioner kroner.”Det er dog fortsat administrationens vurdering, at centrenes indrapporterede forventede regnskab på servicedrift er overvurderet, og at det er forventeligt, at det endelige regnskab forbedres med yderligere ca. 20.000.000 – 25.000.000 kroner,” skriver administrationen.Mange kommuner skærper i lyset af de truende overskridelser kravene om udsættelse af ansættelser og andre tiltag, som kan begrænse skaden.Mange kommuner rammer over med over 1.000 kroner pr. borgerSamtidig er der en tendens til, at de resterende kommuner overskrider med større beløb en normalt.Hvis man tager tallene i økonomiprognosen for pålydende, så er der mange kommuner, som har overskridelser på over 1.000 kroner pr. indbygger. Det gælder kommuner som Hørsholm, Kalundborg, Kerteminde og Mariagerfjord, men også her er der stor forskel på, hvordan Covid og ukrainske flygtninge er indregnet.København forudser ud fra de nuværende prognoser en overskridelse på cirka 450 millioner kroner, men heraf skyldes en meget stor del ifølge kommunen COVID og ukrainske flygtninge.Blandt de øvrige kommuner, som forventer overskridelser er Aalborg, Langeland og Fredensborg kommuner.Uklart hvor store udgifter til COVID og Ukraine, som regeringen vil anerkendeIfølge reglerne vil kommunerne blive pålagt en sanktion af samme størrelse som en overskridelse af servicerammen dog med et løft på tre milliarder kroner. Heraf vil de 60 procent skulle betales af de kommuner, som har overskredet deres serviceramme, mens de resterende 40 procent fordeles efter folketal mellem alle kommuner.KL har en meget klar forventning om, at regeringen ikke idømmer kommunerne sanktion for den del af en overskridelse, som vedrører COVID og ukrainske flygtninge.  Den store usikkerhed er, at regeringen og KL ikke er enige om, hvor store udgifter kommunerne har haft på de to områder.Derfor kan det meget vel ende med, at kommunerne ved opgørelsen af regnskaberne har en overskridelse på 2-3 milliarder kroner, som de vil sige skyldes COVID og ukrainske flygtninge. Herefter vil der formentligt vente et større slagsmål mellem KL og regeringen om, hvorvidt regeringen accepterer kommunernes udregning af ekstraudgifterne til de to områder.Dermed vil kommunerne først langt ind i det nye år vide, om regeringen vil pålægge dem en sanktion.Mulighed for at lægge noget service over på anlægOfficielt skelnes der skarpt mellem service og anlægsregnskabet ikke mindst fordi serviceregnskabet er belagt med sanktioner, mens regeringen ikke kan pålægge sanktioner for overskridelser af anlæg, men alene skælde ud.Reelt er det dog en velkendt sag, at der er betydelig elastik i opgørelsen af de to regnskaber, fordi det ofte vil være et skønsspørgsmål, om en given udgift til eks. en større renovation er en service- eller en anlægsudgift.Embedsmændene i Fredensborg Kommune skriver det meget bramfrit til økonomudvalget:”Administrationen er dog desuden ved at undersøge, om kommunens serviceudgifter kan mindskes ved tekniske forhold, herunder hvorvidt det er muligt at flytte forbrug fra drift til anlæg.”