40 personer med fysisk og psykisk udviklingshæmning i alderen i alderen 26 – 93 år er tvunget til at flytte og over 100 medarbejdere, skal have et andet arbejde inden for det næste halve år. Det er konsekvensen af den seneste tilsynsrapport for et botilbud i Slagelse Kommune
Administrerende direktør i Forenede Care Stine Louise Eising von Christierson føler sig provokeret over, at man er nået hertil. Hun står i spidsen for en af de store private velfærdsvirksomheder der bl.a. opererer på socialområdet og hun mener, at der findes et stort læringspotentiale mellem den kommunale sektor og de private aktører, som vi skal udnytte meget mere dynamisk i situationer som den i Slagelse.
“Nu ved jeg godt, at Slagelse Kommune har en svær økonomi og derfor tænker jeg, at det er i den slags situationer, at kommunerne skulle bruge det offentlige-private samarbejde noget mere. Altså lægge opgaven ud til de private. Få nogle tilbud ind på, hvordan en privat aktør kunne rette sådan et sted op. Det tror jeg ville være langt billigere, end det vi ser ind i nu, hvor borgerne skal flyttes og en masse andre kommuner skal dække underskuddet,” siger Stine Louise Eising von Christierson til OPS-Indsigt.
Hun peger på, at med de mange års økonomisk misdrift botilbuddet Rosenkildevej 87-89 har haft, hvor socialtilsynet har været inde over og givet i alt ni påbud siden 2019, så kunne man godt være endt et andet sted.
Den varslede lukning af botilbuddet, er det nærmeste, vi kommer noget der minder om en konkurs hos et kommunalt botilbud og det er ikke noget der sker hver dag.
Over 30 millioner i underskud på tre år
Af tilsynsrapporten, hvor botilbuddet varsles lukket, fremgår det, at der i årevis har været misforhold imellem tilbuddets realiserede omsætning og omkostninger. I 2020 havde man et underskud på 7.5 millioner kroner, i 2021 har man et på næsten 9.5 millioner kroner og i 2022 forventer man et underskud på 13.7 millioner kroner, oplyser Slagelse Kommune til OPS-Indsigt.
Årsagen til det massivt voksende underskud findes blandt andet i, at botilbuddet længe har haft mange ledige pladser (næsten en fjerdedel) og dermed massiv tomgangshusleje. Samtidig har man ikke reduceret personalet i forhold til indtægterne, ligesom Slagelse Kommune overfor OPS-Indsigt oplyser, at der har været en ganske stor personalegennemstrømning på tilbuddet. Med andre ord et større vikarforbrug.
Endelig har man ikke fået sat taksterne op, så de matchede de nødvendige udgifter.
Den store kommuneøkonomi går forud for botilbuddets
Det med taksterne er bemærkelsesværdigt, for det fremgår af tilsynsrapporten, at Slagelse Kommune i et brev har tilkendegivet overfor botilbuddets ledelse, at man ikke ville sætte taksterne op. Var det sket havde man påført kommunen en yderligere udgift på handicapområdet, da kommunen selv har 18 beboere på botilbuddet.
Det er interessant, for netop Slagelse Kommune var i september hovedfigur i en DR-Dokumentar, hvor man fulgte kommunens forhandlingskonsulent, hvis opgave det bl.a. var at få reduceret tillæg til taksterne på de private botilbud, som kommunen havde aftale med.
”Måske man skulle have brugt den spanske forhandlingskonsulent, til at få tillægstaksterne op på de 22 borgere hos køberkommunerne, det havde næppe skadet økonomien,” skriver en abonnent i respons på vores artikel: ”Slagelse vil sende regningen fra tvangslukket botilbud videre til køberkommuner.”
Hermed peger abonnenten på den vanskelige cocktail eller kompleksitet, det er både at være køber- og sælgerkommune og at man som kommune med egne botilbud bør indse, at man ikke skal blande kommunens dårlige eller gode økonomi sammen med botilbuddets.
Gør man det, havner man let i en situation som Slagelse, hvor kommunens overordnede økonomi og andelen af egne borgere på egne botilbud bliver bestemmende for, om man vil hæve taksterne, også selvom det egentligt er påkrævet fagligt og omkostningsmæssigt.
Mener at rammeaftale er konkurrenceforvridende
Slagelse Kommune oplyser overfor OPS-Indsigt, at det forventede underskud i 2022, bliver 13,7 millioner kroner og den kan godt vise sig at blive meget større inden botilbuddet er helt lukket. Det er interessant, for den regning har kommunen nemlig tænkt sig at sende videre til køberkommunerne fordelt efter, hvor mange borgere kommunerne har haft placeret på botilbuddet
Sidder man ude i den private sektor, lyder det mærkeligt, men det er skam helt inden for skiven. Kommunerne i Region Sjælland har nemlig en såkaldt Rammeaftale og heraf fremgår det, at man fordeler udgiften ved lukning af et kommunalt botilbud mellem sælger og køber.
”Det med at et kommunalt botilbud der er pålagt at skulle lukke, bare kan sende deres underskud videre til de kommuner, der har købt pladser på botilbuddet. Det er for mig at se konkurrenceforvridende,” sige Stine Louise Eising von Christierson til OPS-Indsigt.
Hun peger på, at situationen ville være helt anderledes for en privat velfærdsleverandør. ”Her ville man dels lukke meget tidligere, hvis man kunne se det, ikke hang sammen – Ikke mindst af hensyn til borgerne og endelig så ville koncernen tage underskuddet. For private leverandører tåler bare ikke den slags historier i medierne, siger Stine Louise Eising von Christierson.
SL og FOA er ikke ude med store presseopslag
Netop det med medieomtalen af det lukkede botilbud i Slagelse er interessant. For her savner man to store aktører.
Stilheden hos de to toneangivende fagforbund FOA og SL er interessant i forhold til at vi har en ”kommunale konkurs”. Den slags lukninger plejer nemlig at ligge de to forbund meget på sinde.Men ikke en pressemeddelelse eller andre kommentarer fra centralt hold i forhold til den varslede lukning. Det havde næppe været så stille, hvis det havde været et privat tilbud, bemærker flere i branchen.
Hos FOA kender man ikke til sagen i selve forbundet, da vi henvender os, men henviser til lokalafdelingen og hos SL er man til kongres i denne uge, og henviser ligeledes til lokalafdelingen. Herfra har vi ved redaktionens slutning ikke fået en kommentar.
