Skip to main content

I Danmark bruger den offentlige sektor mindst 50 mia. kr. om året på det specialiserede socialområde. Alligevel modtager den offentlige sektor ofte kritik for, at effekten ikke er tilfredsstillende. 

Der er behov for, at vi finder på nye innovative indsatser til borgerne, så vi ikke blot kan hjælpe borgerne til en bedre livssituation med mindre behov for støtte, men også frigør nogle af de hænder og den arbejdskraft borgerne besidder.

En af de nye modeller kaldes i populærere termer sociale investeringer Det sker, når en kommune indgår en aftale med andre eksterne parter om at løse en opgave på socialområdet, hvor den ene esterne part finansierer forløbet, og den anden stiller know how og specialiseret indsats til rådighed.

Når sociale investeringer som model er interessant, handler det om, at kommunerne fattes penge, samtidig har kommunerne i flere år oplevet kritik af håndteringen af socialområdet fra både Folketinget og brugerorganisationer, ligesom Ankestyrelsen har fundet fejl og mangler i de klagesager, som styrelsen får fra borgerne.

Kommunerne skal være modige 

De danske erfaringer med sociale investeringer er begrænsede og resultaterne ikke entydige. En af de kommuner som har erfaringer med sociale investeringer er Aalborg.

Aalborg Kommune modtog sidste år ”Den Socialøkonomiske Kommunepris”, som gives til en kommune, der etablerer gode rammevilkår for socialøkonomiske virksomheder, samt involverer og samarbejder med lokalsamfundet omkring socialt ansvar.

”Det bedste råd til andre kommuner er, at de skal være modige og så skal man have nogle aktører, som de ved kan levere varen og stoler på,” sagde rådmand Mai-Britt Iversen til OPS-Indsigt i forbindelse med prisuddelingen.

 

Investor får del i besparelsen

IMPACT60 projektet i Aalborg er et fire-kløver-samarbejde mellem Aalborg Kommune, Det Obelske Familiefond, Den Sociale Kapital -fond og den selvejende organisation FOKUS Folkeoplysning. OPS-Indsigt har tidligere skrevet om projektet, der fremviser nogle ganske interessante resultater.

Evalueringen af projektet viser nemlig, at 46 procent af de 84 deltagere som indgik i IMPACT60 opnåede hel eller delvis selvforsørgelse. Og her havde mange af borgerne været væk fra arbejdsmarkedet i mere end fire år.

Det er den Sociale Kapitalfond, der finansierer indsatsen, der leveres af FOKUS Folkeoplysning. Job- og Ydelsesafdelingen i Aalborg Kommune visiterer deltagerne. Over en treårig periode er det Aalborg Kommune og Den Sociale Kapitalfond, der deler den økonomiske gevinst, når borgeren kommer i arbejde og fastholdes i arbejde over tre år.

Med andre ord, der kan være mange penge at spare på de offentlige budgetter hvis man gør som i Aalborg.Panderynker hos den kommunale økonomimedarbejder

Det kan lyde ganske enkelt at investor får andel i besparelsen, men det kan give panderynker hos økonomimedarbejderne i kommunen, når man kaster sig ud i arbejdet med sociale investeringer. 

Der opstår nemlig typisk nye spørgsmål, fx om hvordan man budgetterer forventede budgetgevinster og tilbagebetalinger, hvilke budgetter påvirkes og om det er samme budget for både gevinster og tilbagebetalinger?

Eksempelvis forventede Jobcenter Brøndby at kunne spare 5,5 millioner kroner på forsørgelsesydelser til de unge, der kom i uddannelse og arbejde ved et socialt investeringsprojekt med Den Sociale Investerinngsfond (DSI) og virksomheden TUBA. Det fremgår af et interessant nyhedsopslag på siden Sociale investeringer.nu.

Udgifterne til indsatsen og evaluering forventer man løber op i 3,2 millioner kroner. Samlet får Brøndby Kommune og DSI en gevinst af investeringen på 2,3 millioner kroner. Gevinsten bliver herefter delt mellem Brøndby Kommune og DSI.

DSI dækker i første omgang udgifterne på 3,2 mio. kr. der gives som tilskud til Brøndby Kommune, som derefter betaler TUBA for indsatsen. Denne del af investeringen går dermed i nul og påvirker ikke budgetterne. De 5,5 mio. kr. som forventes i besparelser på forsørgelsesydelser, budgetteres som en negativ tillægsbevilling i de enkelte år, altså en mindre-udgift i budgettet. Modsat budgetteres tilbagebetalingen på 4,3 mio. kr. til DSI (udlæg plus gevinst) som en positiv tillægsbevilling, altså en udgift i budgettet. 

I Brøndby Kommune specificeres det i budgettet, præcist hvor gevinsterne, der skal finansiere indsatsen, kommer fra og det er muligt fordi betalingsmodellen særligt er bundet op på besparelser på overførselsindkomster fremgår det af nyhedsopslaget.

En social investeringsalliance for kommuner

Potentialet ved de sociale investeringer har man også fået øje på hos KL`s konsulentvirksomhed Komponent.

OPS-Indsigt skrev sidste år, at Komponent ville opbygge en alliance af kommuner, der ønskede at arbejde med sociale investeringer. Den er nu etableret. (Artiklen fortsætter efter videoen)

Fortsat en række ubesvarede spørgsmål 

Selvom den sociale investeringsdagsorden vinder frem, så efterlader det fortsat en række spørgsmål. 

Vil kommunerne fx være rede til at afgive opgaver og reducere egen stab, hvis nye løsninger viser sig mere effektive?

Og hvor befinder de private aktører sig. Kan de blive medlemmer af Komponents Sociale Investeringsalliance?

Forum for fremtidens offentlige ledelse og styring, ved Københavns Universitet sætter ved et debatmøde den 26.september fokus på netop nogle af disse spørgsmål.

Her har man inviteret fem skarpe videnspersoner til debat. Det drejer sig bl.a. om, Arbejdsmarkeds- og socialdirektør Erik Kaastrup Hansen, Aarhus kommune, Direktør Helle Øbo, Askovfonden, Socialchef Tina Wahl, Faaborg-Midtfyn kommune, Ledende partner David Dietz, Den sociale Kapitalfond og PhD, chefkonsulent Karsten Bjerre, Komponent.

 

OPS-Indsigt har modtaget fem gratis billetter, som kan afhentes ved at skrive til steen@nb-medier.dk 

Billettere uddeles efter først til mølle-princippet blandt alle vores abonnenter.

Vil du læse resten af artiklen?

Prøv OPS-Indsigt gratis i 4 uger

Få adgang med det samme - ingen binding - ingen kreditkort 4 ugers gratis prøveperiode

Log ind

Leave a Reply