Skip to main content

Udstillingsområdet på IKA`s årskonference var torsdag og fredag et sandt leben af interaktion mellem flere hundrede offentlige indkøbere og 60 udstillere fra et meget bredt udvalg af leverandører.Men der var ingen repræsentanter fra de bløde velfærdsområder og det er interessant, fordi man må antage, at kommunerne har deres indkøbsafdeling involveret, når fx et plejehjem udliciteres eller der indgås kontrakter inden for frit valg af hjemmepleje. Det vender vi tilbage til.Ellers var der som sagt et bredt udvalg af udstillere fra den tekniske leverandørpalette 

lige fra Gardin Lis, Skandinavisk Motor Kompagni, De Forenede Dampvaskerier, udbudsgiganten Mercell til Træ- og Møbelindustrien.Tid til dialog mellem indkøber og leverandørProgrammet på årskonferencen var lagt således tilrette, at der var solide afbrydelser mellem de fagligt inspirerende oplæg og debatter om bæredygtige indkøb, der kunne anvendes til at deltagere mødte udstillerne og dyrke netværket.Det kunne andre konferencearrangører lære af. På OPS-Indsigt har vi tidligere spurgt de udstillede leverandører på bl.a. KL`s topmøde på Social- og Sundhedsområdet om deres gevinst ved at have en stand? 

 

Her var svaret entydigt; synlighed. Samtidig var der en slet skjult kritik af, at der var for lidt tid til af møde de potentielle indkøbere.Arrangørerne havde ganske enkelt ikke tænkt i værdien af, at potentielle leverandører mødtes med de kommunale ordregivere til andet end et reklameindslag og udveksling af visitkort og man må også sige, at antallet af udstillere på KL-arrangementerne ser ud til at være faldene. Særligt når man ser det i perspektiv af aktiviteten på IKA`s konferencePå IKAs årskonference var der nemlig en solid og på mange måder mangfoldig markedsplads. Ud over hotel- og konferencebranchen fik de fleste af dem vi talte med dog ikke indgået egentlige kontrakter på stedet. Til gengæld blev der aftalt møder og diskuteret udfordringer og perspektiver ved produkterne på et dybere niveau end blot et reklameindslag. Der var med andre ord tid til dialog.Bias-barriere i forhold til velfærdJesper Langkjær, som er formand for IKA og udbuds- og indkøbschef for fællesindkøb midt, har tidligere været ude og sige, at indkøb er det der forener og samler på tværs af opgaver og organisationsstrukturer i det offentlige, men hvad kan så være grunden til, at man ikke møder repræsentanter fra store bløde velfærdsområder.Social- og sundhedsfaglige bestillinger er vel også indkøb?”Vi valgte at fokus på dette års IKA Årskonference er bæredygtighed – fordi arbejdet hermed er noget der forener os på tværs af organisatorisk tilhørsforhold, da det jo fortsat er en af vores generations største udfordringer. Når det er sagt, så har vi og er vi fortsat rigtig dygtige til på de klassiske vare- og tjenesteydelsesområder at håndtere indkøb mere og mere professionelt, men jeg tror der er en slags biasbarriere ift, at få et hul igennem til kerneforretningen i forhold til f.eks. socialfaglige områder.” siger Jesper Langkjær til OPS-Indsigt.

 

 

Måden man anskuer hinandenJesper Langkjær peger på, at en af udfordringerne er, at man jo dårligt kender hinanden på tværs, indkøbere og socialforvaltning. En anden udfordring som han trækker frem, er den måde man anskuer hinanden på.”Banker jeg f.eks. på en socialchefs dør i en tilfældig kommune og præsenterer mig selv, er det mit kvalificerede gæt, at vedkommende vil se en personifikation af udbudsloven og tænke; ”Det kommer ikke til at fungere i min verden”.  Det er hvad jeg mener med biasbarriere. Men jeg har jo andet i den værktøjskasse, jeg har med mig i mit arbejde. Og udbudsloven er ikke det første, jeg griber fat i. Biasbarrieren er denne diametrale modsætning mellem socialchefens forforståelse og min indgangsvinkel,” siger Jesper Langkjær.De ser så at sige indkøberne, som nogle der jagter en besparelsesdagsorden og ikke en kvalitetsdagsorden.Men hvorfor tænker man i IKA, det hænger sådan sammen?Her peger Jesper Langkjær på, at det måske kunne handle om den måde man går til hinanden.”Vi står jo dybest set på et fundament af et lovgrundlag med et primært fokus på indkøbsprocessen og det former givet billeder af nogle redskaber, der er uforenelige med de socialfagliges verden og derfor bliver det ofte et nej tak. Det vi skal arbejde på, er at nedbryde bias-barrieren ved i fællesskab at sætte lys på, hvad vi som indkøbere kan tilføre fx med hensyn til mere gennemsigtige eller ydelsesdeklarerende beskrivelser med tilhørende gennemsigtige betalinger,” siger Jesper Langkjær.

Leave a Reply