Nogle af de mest indflydelsesrige personer i den offentlige sektor har i disse dage sat hinanden stævne. I daglig tale bliver de kaldt indkøberne og betragtes af mange som en underordnet til tider hengemt stabsfunktion, men det skal man ikke lade sig narre af.
De køber ind for over en milliard skattekroner om dagen eller godt 380 milliarder kroner om året. Det svarer til ca. en tredjedel af de offentlige udgifter og knap en sjettedel af Danmarks bruttonationalprodukt. Det fremgår af SKI`s hjemmeside.
Men ud over blikfanget de mange milliarder, hvad er det der gør indkøbsfunktionerne til noget helt særligt i den offentlige struktur?
”Hvis man anerkender, at alt hvad der er båret af en faktura, er lig med et indkøb, må vi konstatere, at indkøb er det der forener og samler os på tværs af opgaver og organisationsstrukturer i det offentlige,” siger Jesper Langkjær, til OPS-Indsigt.
Han er formand for de offentlige indkøbers forening (IKA), som har medlemmer i alle kommuner, regioner og staten samt en lang række selvejende institutioner og, forsyningsselskaber.
De er træner dagligt indkøbsmusklen
Det er indkøberne fra disse organisationer, der hver dag skal have den offentlige indkøbsmuskel til at fungere, hvad enten det drejer sig om anskaffelse af børnelegetøj til landets dagtilbud, biler til hjemmeplejen, computere og it til skolerne eller værnemidler til sundhedsvæsnet, når vi rammes af en pandemi.
I denne uge mødes 275 af de offentlige ordregivere i Odense med et tilsvarende antal leverandører til den årlige konference arrangeret af foreningen af offentlige indkøbere (IKA)
Temaet er “Bæredygtige indkøb: Fra vision til praksis, vol. 2” og her vil man tage pulsen på de grønne og bæredygtige indkøb.
- Hvad er status på vores fælles indsats og på vores fælles udfordring?
- Hvordan kommer vi fra den grønne aftale til den grønne indkøbsadfærd?
- Hvordan kan vi skubbe yderligere til den bæredygtige dagsorden?
De håndterer modstridende politiske bundlinjer
Det er helt naturligt, at man har bæredygtighed på dagsordenen, for det er oppe i tiden, lyder det fra indkøberes formand, men de grønne indkøb er kun en af de mange ofte modstridende politiske bundlinjer, som indkøberne skal håndtere i dagligdagen.
De er nemlig også sat i verden for at sørge for, at skattekronerne kun anvendes på de bedste, mest effektive og billigste indkøb og endelig så skal indkøbene naturligvis foregå inden for en relativ kompleks lovgivning.
Dilemmaerne står i kø for ude i kommuner, regioner og statslige instanser opleves der ofte en stor velvilje til bæredygtige indkøb, men samtidig mødes indkøbere af effektiviseringskrav og besparelser
Tænk bare på det dilemma et indkøb af biler til kommunens hjemmepleje kan skabe. Skal de være på el eller diesel? – Køber man dieseldrevet vil budgettet række til det antal man har brug for. Køber man eldrevet må kommunen spare et andet sted.
Nominerede til IKA-prisen
Som en del af de to dages tæt pakkede program skal man have overrakt den såkaldte IKA-pris, som uddeles til ordregivere, leverandører og brancheforeninger der har ydet noget nyskabende, værdiskabende eller inspirerende i spændet mellem offentlig-privat samhandel og samarbejde.
I år er der tre nominerede til IKA Prisen
Aarhus Kommune er indstillet til IKA Prisen af Forenede Service på baggrund af et konkret rengøringsudbud, der har stillet krav til og åbnet dørene for et innovativt samarbejde i forhold til at tilbyde borgere på kanten af arbejdsmarkedet en mulighed for at komme i job.
Alle danske kommuner og regioner fik leveret værnemidler under coronakrisen. Den indkøbs- og koordinationsopgave stod fire organisationer (KL, KVIk, SFOS og NFOS) for at løse. De fire organisationer er på baggrund af deres indsats blevet nomineret til IKA Prisen 2022
Endelig er Kolding Kommune nomineret. Det sker fordi Kolding Kommune har afviklet en større mængde IT på en sikker og miljørigtig måde, som samtidig har skabt lokale jobs for udsatte personer.
Med udgangspunkt i en innovativ model, hvor udsatte personer hos Special Minds Kolding, med oplæring og teknisk assistance fra virksomheden Refurb, indsamler, datasletter, rengør, reparerer og beskriver brugte IT-enheder. Herefter overgår enhederne til Refurb, der endeligt forbereder dem til videresalg og sikrer miljøgevinsten gennem genbrug.
