To FOA-medlemmer der var selvstændige underleverandører til en konkursramt plejevirksomhed, kunne for et par uger siden ånde lettede op, fordi en afgørelse fra Lønmodtagernes Garantifond (LG) anerkendte dem som lønmodtagere. Det gav dem ret til at få udbetalt omkring 323.000 kroner i manglende løn, pension og ferie fra LG.
”Vi er ovenud tilfredse med den afgørelse der er faldet og ser det som en vigtig sejr,” siger næstformand i FOA Thomas Enghausen.
Men selvom man i FOA har armene over hovedet og i en pressemeddelelse kalder afgørelsen skelsættende, så har man ikke lukket for, at virksomheder kan anvende underleverandører efter det som populært kaldes Wolt-modellen.
Casen med de to FOA medarbejdere er interessant, fordi den er blandt de første inden for de klassiske velfærdsområder og illustrerer at brugen af underleverandører, hvor medarbejdere med hver deres cvr-numre arbejder side om side i løsningen af fælles opgaver, er i fremmarch.
Hele sagen starter med at plejefirmaet Medistance, som havde kontrakt med Svendborg Kommune, gik konkurs i efteråret 2021.
De to medlemmer af FOA kom i klemme, fordi de var hyret af den private plejevirksomhed som selvstændige konsulenter og underleverandører og dermed uden overenskomst og i udgangspunktet ikke så ud til at være dækket af LG. Det er de nu med LG`s seneste afgørelse, hvor de anerkendes som lønmodtagere.
Modellen er fortsat mulig
Men spørgsmålet er, om der ikke kun er tale om en halv sejr?
FOA har jo ikke stoppet hullet med, at en leverandør kan bero hele sin leverance på et net af underleverandører.
”Du har ret. Den del har vi ikke lukket. Det grundlæggende problem med, at man kan anvende underleverandørmodellen, hvor der reelt er tale om ansættelser af enkeltpersoner, så man kan omgå overenskomstkrav, pension m.v. det er ikke fjernet. Det betyder, at der desværre intet er til hinder for, at vi i næste uge støder på et nyt firma, der anvender falske ansatte,” siger Thomas Enghausen til OPS-Indsigt, da vi henvender os.
Kommunen kendte godt til anvendelsen af underleverandører
Sagen rejser også spørgsmålet om, hvorvidt kommunen var bekendt med, at Medistance benyttede sig af underleverandører?
”Ja, Svendborg Kommune var bekendt med, at Medistance anvendte underleverandører til udførelse af opgaven, hvilket Medistance havde orienteret kommunen om,” skriver kommunen inden sommerferien, da OPS-Indsigt henvender sig første gang.
Kommunen oplyser også, at man i kontrakten har indføjet en række klausuler om bl.a. kædeansvar. Her står der eksempelvis følgende krav til Medistance omkring brugen af underleverandører.
”Du skal derfor sikre dig, at disse virksomheder er orienterede om, hvilke løn- og arbejdsvilkår der gør sig gældende for opgaven. Du er samtidig forpligtet til at sikre dig, at arbejdsklausulens forpligtelser indgår i de kontrakter du indgår med dine underleverandører. Hvis dine underleverandører bryder vilkårene i arbejdsklausulen, har både du og din underleverandør et ansvar. Det betyder, at du også hæfter for overtrædelser fra din underleverandør.”
Svendborg Kommune oplyser i den sammenhæng, at man ikke har gjort brug af misligholdelsesbeføjelser ift Medistance. Man har ganske enkelt, forstår vi, ikke kontrolleret forholdene, så derfor spørger OPS-Indsigt før sommerferien Svendborg Kommune om konkursen har medført forandringer i kravene til leverandørerne?
Her er svaret klart: ”Nej, Medistances konkurs har ikke medført ændringer,” skriver kommunen. Der samtidig henviser til, at leverandørerne har oplysningspligt.
Anbefaler kommunen at genoverveje sine leverandørkrav
Thomas Enghausen anbefaler, at kommuner skal genoverveje om de skal ændre den måde deres kontrakter er skruet sammen på.
”I min optik har kommunen et ansvar for, hvordan de forvalter skatteborgernes penge, når de indgår en kontrakt. Jeg vil i alt fald anbefale dem at se lidt ind i afgørelsen og tænke, hvad kan vi gøre for at undgå det i fremtiden. Sandheden er, jo den, at det går ud over både borgere og medarbejdere, når en leverandør af den her kaliber går konkurs og medarbejderne skal vi passe på,” siger Thomas Enghausen.
Den opfordring ser det ud til, at man i Svendborg Kommune vil tage til sig, for da vi henvender os igen, får vi hurtigt følgende svar fra kommunen.
”På baggrund af den nye afgørelse fra Lønmodtagernes Garantifond vil Svendborg Kommune undersøge nærmere hvilke eventuelle ændringer afgørelsen måtte medføre for Svendborg Kommunes kontrakter, herunder på fritvalgsområdet. Svendborg Kommunes arbejdsklausul, som indgår i godkendelsesmaterialet, er en del af den fælles fynske arbejdsklausul, som er vedtaget af de fynske borgmestre. Der vil derfor også være et behov for en fælles fynsk drøftelse inden eventuelle ændringer iværksættes,” skriver kommunen til OPS-Indsigt.
Falske ansatte kan give ulige konkurrence
”Den her konstruktion udfordrer grundlæggende den danske model, hvor man uden problemer kan sætte medarbejderen til at arbejde 12 timer uden at betale tillæg, feriepenge og pension og det sætter jo alle de tilkæmpede rettigheder for en medarbejder ud af drift,” siger Thomas Enghausen.
Det handler for ham om at sikre de ældre, medarbejderne og ordentlige arbejdspladser med ordnede forhold.
”Det her er også ødelæggende for de arbejdsgivere som, vi har brugt tid på at aftale en overenskomst med. De kan jo ende i den situation, at kommunerne vælger en leverandør, der benytter sig af den slags metoder og derfor kan levere varen billigere, men det er jo ikke billigt for samfundet på den lange bane,” siger Thomas Enghausen.
Selvom den her sag er blandt de første inden for det klassiske velfærdsområde, så vil FOA holde et vågent øje med udviklingen i leverandørmarkedet. ”Vi agter ikke at give de her hokus pokus firmaer noget som helst rum,” siger Thomas Enghausen til OPS-Indsigt.
