Tvivlsomt om regeringen har leveret på løfte om ekstra velfærd ved besparelser på konsulenter

Data fra Statens Fakturadatabase og udtalelser fra KL peger på, at regeringen ikke har leveret på sit løfte fra valgkampen i 2019 om at sikre danskerne ekstra velfærd for tre milliarder kroner gennem besparelser på private konsulenter senest i 2025. Det skriver NB-Økonomi.”Det kommer langt fra til at løse alle problemer, men det er mange penge, som gør det muligt, at vi kan investere og udbygge vores velfærd,” lød det fra Socialdemokratiets formand, Mette Frederiksen på partiets store valgpressemøde i 2019.Nu viser nye tal fra regeringen, at statens konsulentforbrug kun er faldet med 127 millioner kroner i stedet for de lovede 803 millioner kroner. Derudover har staten aftalt med kommunerne, at de i 2021 skulle spare 800 millioner kroner på konsulenter, men udtalelser fra KL-formand Martin Damm til NB-Økonomi skaber også tvivl om, hvorvidt det mål er nået.”Det der har været aftalt i økonomiaftalerne og besparelser på konsulenter har været et stort ønske fra staten – det er ikke noget vi har ønsket. Kommunerne har kigget på deres forbrug af konsulenter – men der er ikke nogen opgørelse af udviklingen,” siger KL-formand Martin Damm. “I udgangspunktet har vi mindst lige så svært ved at spare på konsulenter som staten, fordi en stor del af kommunernes konsulentforbrug er bundet i vores almindelig drift – eksempelvis lægekonsulenter, udliciteret IT-drift og brug af advokater til retssager og rådgivere på større byggeopgaver. Det kan vi ikke afskaffe.”KL-formandens udtalelser skal læses i den kontekst, at det er helligt for KL altid at vedgå de aftaler, som man indgår med regeringen, og derfor ville det være uhørt, hvis KL-formanden åbent sagde, at kommunerne var milevidt fra at opnå den aftalte besparelse.Regeringens undskyldninger rokker ikke ved manglende besparelseIfølge en orientering Finansministeriet gav Folketingets Finansudvalg 10. juni, så har staten opfyldt målet om at spare 803 millioner kroner fra 2019 til 2021, hvis man vel at mærke ser bort fra ekstraordinære udgifter til COVID og udbyttesagen.En kritisk gennemgang skaber imidlertid tvivl om holdbarheden af den forklaring.Populært sagt kan kritikken deles op i tre lag.’TalmanipulationSom du kan læse i en særskilt artikel på NB-Økonomi, så har regeringen direkte manipuleret med tallene for konsulentforbruget til udbyttesagen, hvilket har pyntet udviklingen i statens forbrug af konsulenter med 284 millioner kroner.Ekstraordinære poster som ikke er ekstraordinæreDermed er der 234 millioner kroner tilbage af det, som regeringen har kaldt en ekstraordinær post i relation til udbyttesagen. Men spørgsmålet er, om denne post overhovedet lever op til kriteriet for at være ekstraordinær.Ifølge professor i økonomistyring Per Nikolaj Bukh fra Aalborg er der ingen skarp definition af, hvornår en udgiftspost er ekstraordinær.”Men en normal definition er, at det er en udgift, som ikke var kendt på budgetteringstidspunktet – altså i den her tilfælde da regeringen i august 2019 fremlagde sit første forslag til finanslov efter folketingsvalget . Jeg kan ikke 100 procent sikkert vide det, men efter alt at dømme ud fra aktstykker, så har udgifterne til udbyttesagen i 2021 været kendt, da man fastsatte målet om besparelserne i 2019,” siger Per Nikolaj Bukh. Dernæst peger han på, at man skal kontrollere om der også i sammenligningsåret 2019 var udgifter til ekstraordinære forhold, som så skal trækkes fra 2019-tallet. Alt peger på, at Skatteministeriet i 2019 afholdt omkring 75 millioner kroner til den såkaldte EFI-sag, som i øvrigt dengang blev betegnet som ekstraordinær. Der ligger ikke umiddelbart offentlig tilgængelig viden om, hvor mange penge staten brugte på sagen i 2019, men ifølge en pressemeddelelse fra Finansministeriet fra 2019 blev der i årene 2016-2018 årligt brugt mellem 77 og 86 millioner kroner.Alt i alt er det altså meget tvivlsomt, om der overhovedet er fagligt belæg for at sige, at udbyttesagen kan forklare, hvorfor staten ikke har nået sit mål om at spare 803 millioner kroner på konsulenter i 2021.Ministerium har kun taget den ene side af COVID med i regnestykketUdover udbyttesagen har Finansministeriet fortalt Folketingets Finansudvalg, at staten har brugt 301 millioner kroner på konsulenter til håndtering af COVID-19 i 2021. “Der er tale om ekstraordinære engangsforhold, som har bidraget til at få Danmark godt igennem coronakrisen, og som forventes at aftage,” hedder det i notatet.Det interessante er imidlertid, at Finansministeriet hverken har indregnet eller blot nævnt, at det hidtil i andre sammenhænge har været Finansministeriets holdning, at eksempelvis kommunerne også skulle huske at indregne de aktiviteter, som blev udskudt på grund af corona og resulterede i mindreforbrug.I opgørelsen har finansministeriet altså ikke valgt at korrigere for de ekstraordinære mindreforbrug der kan have været i perioden på grund af aktiviteter, som ikke kunne afholdes under corona. På spørgsmålet om Finansministeriet burde have indregnet de ekstraordinære konsulentbesparelser på grund af COVID, siger Per Nikolaj Bukh.”Det skal man i princippet. Men så vil man stå overfor det synspunkt, at det kan man ikke opgøre med sikkerhed uden at det er et meget stort besvær, og det har ministeriet ikke opgjort, og derfor kan man ikke tage det med. Om det så betyder, at man heller ikke skulle have pillet de ekstraordinære ekstraudgifter på corona ud, det er svært at sige. Der er ikke noget, som er mere rigtigt end andet.”Finansministeriet  har i sin orientering til Finansudvalget slet ikke omtalt, at der er ekstraordinære mindreudgifter på grund af corona, og det er Per Nikolaj Bukh kritisk overfor.”Læseren skal bare vide, hvad der er taget ud, og hvad der ikke er taget. Her oplyser man kun, at der er taget noget ud, men der er ingen oplysninger om besparelser, som ikke er medregnet. Det ville have været en relevant og fyldestgørende oplysning, hvis man ønskede at oplyse udvalget fuldt ud,” siger han.Samlet set kan besparelsen kun være en brøkdel af det lovedeIfølge regeringens opgørelse af konsulentudgifterne, så har der kun været et fald på 127 millioner kroner fra 2019 til 2021, hvis man ikke indregner de såkaldt ekstraordinære forhold.Ifølge tekstdelen i notatet dækker de 127 millioner imidlertid over et fald i udgifterne til såkaldte managementkonsulenter på 940 millioner kroner. Det passer også meget godt med, at managementkonsulenter typisk ikke har noget med den daglige drift at gøre, og derfor er nemmere at spare på.Til gengæld viser tallene også, at statens udgifter til andre end managementkonsulenter – altså typisk på drift og jura – er steget med over 800 millioner kroner fra 2019-2021.Ingen ved præcist, hvordan det samlede forbrug af konsulenter har været i stat, regioner og kommuner, fordi det ikke kan gøres op med det nuværende regnskabssystem. Men i og med at især kommuner bruger meget få managementkonsulenter og mange konsulenter til drift og lovbestemte opgaver, så peger statens tal på, at kommunerne skal have gjort det markant bedre end staten, hvis der overhovedet er nogen besparelse i kommunerne.Samlet set peger de tilgængelige data derfor på, at løftet fra valgkampen i 2019 om, at regeringen kunne finde tre milliarder kroner til ekstra velfærd gennem smertefrie besparelser på konsulenter aldrig er blevet indfriet.I og med at både staten, regionerne og kommunerne har overholdt deres samlede budgetter i perioden, så har den manglende besparelse derfor enten udløst mere klassiske effektiviseringer eller også er det lovede løft i velfærden ikke blevet realiseret. Sandheden er formentligt både og.Fakta: Her er regeringens regnestykke