Det giver Aalborg Kommune en masse bøvl og koster dyrt, at investorer ulovligt er blevet presset af kommunen i forbindelse med såkaldte udbygningsaftaler under byggeprojekter.Ikke alene har skandalen haft konsekvenser for personale i kommunen. Den har også måtte betale dyre advokatregninger. Og nu har den første entreprenør meldt sig på banen med et erstatningskrav i millionklassen, og flere krav kan være på vej. Andre kommuner kan også være udfordret af udbygningsaftaler. 6,1 millioner kroner. Så meget forlanger ejendomsudvikler Torben Nielsen og TN Udvikling i erstatning af Aalborg Kommune, for de ekstra ting, firmaet blev nødt til at lave som følge af en ulovlig udbygningsaftale med Aalborg Kommune. Det skriver Nordjyske. Udbygningsaftaler indebærer, at en privat bygherre får lov at bygge mere, hvis bygherren til gengæld sørger for eksempelvis oprettelse af vejkryds eller fortove. Men en udbygningsaftale skal komme på frivillig opfordring fra bygherren, ellers er den i strid med Planloven. I Aalborg Kommune er det konkluderet i en advokatundersøgelse, at der er problemer i 21 ud af i alt 27 undersøgte sager om udbygningsaftaler.
“Vi har lagt os ned og undskyldt”
Jan Nymark Thaysen (V), by- og landrådmand i Aalborg KommuneAalborgs by- og landrådmand Jan Nymark Thaysen (V) erkender på kommunens vegne, at der er indgået ulovlige udbygningsaftaler. Og nu må det så afgøres ved domstole, om Aalborg Kommune også har erstatningsansvar overfor bygherrer. “Nu er det jo op til de bygherrer, der føler, at de har et økonomisk mellemværende med kommunen, at komme ud af busken og lægge sag an. For vi kan jo ikke sidde og føre sag mod os selv, siger Jan Nymark Thaysen til Nordjyske og fortsætter:- For ét er jo, at de aftaler har været vendt forkert – der har vi lagt os ned og undskyldt, og vi har også lavet administrationsgrundlaget om, så det ikke sker igen.” “Men det med, om man har lidt et tab, er jo en anden snak, for det er jo individuelt fra gang til gang og har tit været en forhandling, så hvis man har fået x antal ekstra boligkvadratmeter, så skal man måske også bidrage lidt mere til den bypark, der skal være foran.”Ud over advokatudgifter i millionstørrelse til advokatfirmaet Horten og konsulenthuset Deloitte har man i Aalborg Kommune også brugt kræfter på at skifte personale ud i i forvaltningen. To chefer i by- og landskabsforvaltningen i kølvandet på skandalen: Stadsarkitekt Peder Baltzer samt direktør i by- og landskabsforvaltningen, Anders Fokdal. Andre kommuner i søgelysetDer kan være paralleler til de ulovlig udbygningsaftaler i Aalborg i andre kommuner. Eksempelvis har bygherre Olav de Linde i Aarhus meget kraftigt kritiseret kommunen for at lægge pres på ham i forbindelse med et byggeri af et højhus. Jyllands-Posten skriver, at ifølge Olav de Linde krævede kommunen modydelser for at godkende højhuset. Kommunen har afvist hans kritik.