Skip to main content

I 2021 indkøbte Region Midtjylland kviktest uden udbud for ca 2. mia. kr. Det skete med henvisning til udbudslovens undtagelsesbestemmelse, men det er der ikke noget kontroversielt i måtte man forstå på justitsminister Mattias Tesfaye under et samråd om sagen.

Undtagelsesbestemmelsen er jo netop lavet for, at man i helt særlige tilfælde kan foretage indkøb uden udbud.

Regeringen var desuden orienteret om, at det offentlige foretog indkøb af testkit for milliarder uden konkurrence.

”Man skal ikke se det som om, at vi har fået oplysninger ind i ministeriet, som man har anset som værende kontroversielle, lød det fra ministeren på samrådet.

Men sagen bekymrer brancheorganisationen DiaLab. Her mener man, at der potentielt er spildt milliarder af skattekroner på for dyre indkøb, netop fordi der ikke er gennemført en udbudsproces.

 

Indkøb er ude af proportioner

Justitsminister Mattias Tesfaye henviste på samrådet til, at leverandører på området, som måtte have oplevet sig urigtigt behandlet, har muligheden for at rette en klage til Klagenævnet for Udbud.

Den udfordring har DiaLab nu taget op, idet organisationen har klaget til klagenævnet for udbud over Region Midtjylland, som på vegne af alle regioner indkøbte kviktest uden at sende indkøbene i udbud.

”De indkøb af bl.a. test og værnemidler, der er foretaget uden udbud under corona-pandemien, er helt ude af proportioner. Der er derfor behov for, at vi nu får afklaret, om der var hjemmel til de indkøb der er foretaget, eller om indkøbene var ulovlige, siger Henrik Lundgaard Sedenmark, sekretariatschef i DiaLab til DK-Indkøb.

Både Mathias Tesfaye og sundhedsminister Magnus Heunicke (S) har afvist at foretage en uvildig undersøgelse af, om indkøbene var lovlige.

Har måske spildt fire milliarder

Hos DiaLab mener man, at der både er behov for en præcisering af udbudslovens muligheder for at købe ind via udbudslovens §80, stk. 5, (undtagelsesbestemmelsen), og at der er behov for en uafhængig kontrol af indkøb, der foretages med baggrund i bestemmelsen.

Politiken har tidligere beskrevet, hvordan staten under coronapandemien har foretaget indkøb uden konkurrence for mindst 13 milliarder kroner. Det kan have betydet, at staten er gået glip af at få varerne til en lavere pris.

Professor i sundhedsøkonomi Jes Søgaard har tidligere sagt, at der med de knap 13 milliarder kroner er tale om “et helt ekstraordinært stort beløb”.

Han vurderer, at myndighederne ved at undlade udbud har spildt beløb, svarende til fire milliarder kroner, eller hvad der svarer til hele den pulje, som Folketinget har afsat til anlæg af nye nærhospitaler de næste 5-6 år.

Vil du læse resten af artiklen?

Prøv OPS-Indsigt gratis i 4 uger

Få adgang med det samme - ingen binding - ingen kreditkort 4 ugers gratis prøveperiode

Log ind

Leave a Reply