Af Morten Jung, markedschef i Dansk Erhverv for offentlig-privat samarbejde
I Guldborgsund Kommune vil hver fjerde borger være over 70 år i 2030. To ud af tre danskere over 16 år lider af en kronisk sygdom. Vi mangler 90.000 faglærte i 2030, og skal vi i mål med 70 pct. CO2-reduktion i 2030, må vi tage et fælles ansvar om at være sammen om fremtiden – også i offentlige indkøb.Det kræver, at vi tør tale om, at tiden for offentligt sololøb er forbi, herunder for kommunerne. En dugfrisk analyse foretaget af Dansk Erhverv viser, at syv ud af ti kommunaldirektører mener, at ikke-kommunale leverandører skal inddrages for at imødekomme det demografiske pres mod 2030. Samme analyse viser, at langt de fleste kommunaldirektører ser mangel på arbejdskraft som den største hæmsko for at bibeholde service- og kvalitetsniveauet i den kommunale ældrepleje.Det er isoleret set gode nyheder, at der er opbakning til et øget offentlig-privat samarbejde. Kigger vi på den reelle udvikling i konkurrenceudsættelse i kommunerne, ser billedet nemlig noget anderledes ud.Konkurrenceudsættelse – en nødvendighed for nytænkning og problemløsningNår offentlige opgaver konkurrenceudsættes, handler det om at sikre det bedste forhold mellem pris og kvalitet. Desværre vidner de seneste års tal fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen om, at kun hver fjerde konkurrenceegnede opgave i det offentlige sendes i udbud, og niveauet er det samme over tid. Det er ærgerligt, for potentialet er stort, og særligt kommunerne kunne med fordel åbne op for mere konkurrenceudsættelse.
Konkurrenceudsættelse er nemlig ikke farligt, hvis vi har tillid til hinanden og indgår i en tæt dialog mellem offentlig og privat. Tværtimod kan et godt offentlig-privat samarbejde føre til ny læring, styrke innovationen, drive den grønne omstilling og være med til at løse det demografiske pres, mange kommuner vil opleve over de kommende år.Den dybe tallerken ligger allerede derude, men vi skal tage den i brugMange af de gode erfaringer med offentlig-privat samarbejde ligger allerede derude. På Frederiksberg har man en lang tradition for at inddrage private og selvejende aktører i opgaveløsningen, bl.a. ved et tæt samarbejde på ældreområdet med plejecentre eller ved at sluse udsatte borgere ind på arbejdsmarkedet i et partnerskab mellem socialøkonomiske virksomheder og jobcenter.
Humlen er nemlig, at alle parter indgår i et samarbejde med hver sit udgangspunkt – og det er den ’punch’, der skal dyrkes og udnyttes bedst muligt. De gode eksempler er nemlig allerede derude, og vi skal være bedre til at lære hinanden. Ikke kun internt i kommunen, men også på tværs af kommuner.De største udfordringer kræver de tætteste samarbejderKlimakrisen, det demografiske, kronikerudbredelsen eller manglen på arbejdskraft løses ikke i et vakuum af offentlige aktører. Tværtimod. Vi har brug for lære af hinanden og udveksle erfaringer. Lokalt er der meget, man kan gøre, f.eks. at konkurrenceudsætte affaldsindsamlingen med krav om genanvendelse, indgå i samarbejde med ikke-kommunal hjemmepleje, indkøbe sundhedsudstyr via private leverandører til gavn for borgerne eller etablere et tæt samarbejde mellem lokalt erhvervsliv og jobcentret for at få udsatte borgere i arbejde.Tiden, hvor det offentlige kunne køre sololøb, er et afsluttet kapitel. Danmark har brug for, at vi samarbejder.
