Når man er ude at cykle og på et tidspunkt har trådt nok i pedalerne, kan man hvile fødderne og lade cyklen løbe med den kraft, der er skabt.Sådan ligger Martin Damm (V), KL’s formand og borgmester i Kalundborg ud med at beskrive den økonomiske situation som velfærdsdanmark lige nu befinder sig i. “Vi har trådt godt i pedalerne, sparet op, og så har vi ladet cyklen rulle og brugt løs af pengene, og nu er der ikke flere penge tilbage. Så vi skal gå nye veje,” siger Martin Damm i en paneldebat arrangeret af KL’s konsulentfirma Komponent på Folkemødet på Bornholm. Der mangler i fremtiden både penge og hænder i den offentlige sektor, og det vil gå ud over velfærden. Det fornægter ingen af panelets i alt seks deltagere. Derfor er udgangspunktet for paneldebatten da også løsninger. Rådmand for Sundhed og Omsorg og politisk leder for Venstre i Aarhus Kommune, Christian Budde (V), mener, at man for at nå frem til de nødvendige løsninger, er nødsaget til at “tale realisme” og ikke forfine de udfordringer, Danmark står over for i forhold til at levere god velfærd. “Kommunerne kommer ikke selv til at løse udfordringen med manglende hænder – kommunen skal agere playmaker. For vi har brug for hjælp fra civilsamfundet og erhvervslivet,” siger Christian Budde.Civilsamfundets inddragelse, mener også Thomas Gyldal Petersen, formand for KL’s Børne- og Undervisningsudvalg og socialdemokratisk borgmester i Herlev kommune, er en nødvendig vej at gå. “Der bruges mange penge på offentlig service, så derfor er det nødvendigt, at vi får inddraget civilsamfundet,” siger han. Vi skal gentænke velfærdsstatens opgaverI panelet havde også en minister været velset, pointerer panelets moderator, og de har også fået chancen. Det er Christian Budde enig i, hvilket han mener er en pointe, der kommer i forlængelse af det med den realistiske snak. “Det er vigtigt, at ældreministerren taler det samme sprog som os ude i kommunerne, når vi taler om, hvilke forventninger, vi ikke kan levere på. Derfor er det ærgerligt, at vi ikke har en minister her i dag,” siger Christian Budde. For der er ting, som eksempelvis sundhedspersonalet ikke kan levere, sådan som situationen er lige nu. Sisse Marie Welling (SF), sundheds- og omsorgsborgmester i Københavns Kommune fortæller om udfordringerne med rekruttering. “Halvdelen af de stillinger, der bliver slået op henvendt til personale til ældreområdet, bliver ikke besat,” siger hun. For at finde løsninger mener forfatter og lektor på Roskilde Universitet Susanne Ekman at det er nødvendigt at gentænke, hvad velfærdsstaten skal løse af opgaver. “Lige nu har vi tendens til at lave lappeløsninger, der ikke holder, mens vi alle tænker, at det her er kampen for mere velfærd, selvom det kampen for mindre,” siger Susanne Ekman.
Velfærdsdiskussionen er den nye boligboble Susanne Ekman anvender boligboblen som en metafor for, hvad der lige nu sker med velfærden og de manglende hænder. Hun sætter lighedstegn mellem den boligboble og den situation, vi står i nu, med en velfærdssektor, der er udsat. “Jeg har forsket i det i fem år og sammenlignet de to situationer. Og det det er en-til-en de samme dysfunktioner, vi ser udfolde sig nu som ved boligboblen,” siger Susanne Ekman. Professor emeritus Flemming Besenbacher indleder sit indspark i debatten med et citat, der siger “eneste konstant er forandring.” Med det, er hans pointe, at der lige nu bruges unødvendig mange ressourcer på at registrere – sygeplejersker og læger, der skal registrere, skolelærer der skal registrere i stedet for henholdsvis at behandle og undervise. “Hvor er tilliden til den enkeltes faglighed blevet af?” spørger Flemming Besenbacher.
Udenlandsk arbejdskraft som løsning Danmark fører en udlændingepolitik, som sender flygtninge hjem til deres hjemland på sigt, siger moderator Amalie Kestler, chefredaktør hos Politiken. Hvorefter hun spørger paneldeltagerne om vejen frem i forhold til netop at finde de manglende hænder blandt andet i form af sundhedspersonale, ikke lige så godt kan findes blandt denne gruppe af mennesker? Det er Martin Damm enig i, at man bør kunne. Men det handler om vores alles indstilling, for vi borgere er nogle gange “dobbeltmoralske”, siger han. “Vi går meget op i, at læger skal besidde alverdens kundskaber, og de SKAL tale dansk. Men vi har intet problem i at tage på skiferie i Østrig og få lappet vores knæ af en, der heller ikke taler dansk,” siger Martin Damm og fortsætter: “Det er vel den service og den opgave, der bliver løst, som er det væsentlige.” Christian Budde erklærer sig enig, og pointerer, at den kyniske side, næst efter at hjælpe ukrainerne på grund af den humanitære katastrofe, de står midt i, også handler om, at de kan blive en ressource i det danske velfærdssystem. Hvilket han følger op med argumentet om, at også seniorer kan tænkes som en ressource. “Vi taler nogle gange om seniorer som en arbejdsbyrde, hvad med at se dem som en arbejdsressource?” spørger han. Ikke nok der søger de relevante uddannelser Afslutningsvis i debatten kommer Sisse Marie Welling på banen med, at hun savner ærlighed omkring, hvad der skaber krisen. “Sagen er jo den, at hvis jeg får flere penge, så kan jeg ikke løse problemet på grund af det store rekrutteringsproblem. Vi mangler 19.000 flere hænder i København over de næste 10 år blot for at holde niveaet. Men ungdomsgenerationen er for lille, og der er langt fra nok unge, der søger ind på de erhvervsrelevante uddannelser,” siger Sisse Marie Welling.
