”Nu prøver de igen! regeringen har skrevet os ud af Barnets Lov,” sådan skrev en læser mandag til OPS-Indsigt.
Siden fik vi en hel række henvendelser, som i brede termer kan illustreres med følgende kommentar;
”Jeg kan kun læse lovforslaget, som ministeren forsøger at tage røven på Folketing og alle aktører på området.” – ”Forhåbentlig tager vi fejl,” skrev flere.
Ikke nævnt i central passage
Men hvad var det lige, der bragte denne mindre opstand på socialområdet blandt flere leverandører?
God gemt i et 906 sider langt lovforslag som for øjeblikket er til høring i et fantomtempo med deadline den 24. juni, var de private leverandører ganske enkelt ikke nævnt i en hel central passage.
I lovforslaget til Barnets Lov finder man på side 16. kapitel 5 om anbringelsessteder for børn og unge. Her finder man i §43, der angiver hvor børn og unge kan anbringes. Her står der i stk. 4:
”Børne og ungehjem efter stk. 3 kan oprettes og drives af kommuner,… eller af regioner, …, eller som selvejende institutioner, som kommunalbestyrelsen eller regionsrådet indgår aftale med.
Ikke et ord om private sociale tilbud.
Forbuddet mod private spøger stadig
Når man kan tale om, at de private tilbud er skrevet ud af lovgivningen, handler det om, at socialministeriet har taget elementer ud af loven om social service for at skabe en ny hovedlov.
Her har man så taget servicelovens §66, stk 6 om bo- og opholdssteder, der kan drives og etableres af alle og stk. 7 om døgninstitutioner, hvor der i dag kun er et fåtal selvejende institutioner, som drives med driftsoverenskomst og slået dem sammen med førnævnte ordlyd. Det har den konsekvens, at alle sociale tilbud for børn og unge skulle være selvejende – uanset om de er stk. 6 eller 7 i den gamle lovgivning og de skulle ovenikøbet have driftsoverenskomst, hvis vi ellers forstår lovudkastet rigtigt.
Lovudkastet og den nuværende ordlyd bliver særligt interessant, hvis man så hertil lægger hele debatten og den politiske agenda om at forbyde private sociale tilbud, som Socialminister Astrid Krag lancerede i efteråret 2020 og som strakte sig over halvandet år.
Som bekendt tabte Astrid Krag den kamp, men det betyder ikke, at de private sociale tilbud står uden sår, når man næsten skjult i lovteksten til en ny lov kan se ens virksomhedsform skrevet ud.
Så forbuddet mod profit og private på socialområdet spøger fortsat og er en del af forklaringen på henvendelserne til OPS-Indsigt, hvor vi har et helt temaafsnit af artikler om den sag.
Der er tale om en fejl i et stort lovarbejde
OPS-Indsigt har henvendt sig til Social- og Ældreministeriet for at få be- eller afkræftet om der virkelig skulle være tale om, at man er ved at skrive de private sociale tilbud ud af deres levebrød.
Her er man rigtig glad for henvendelsen og peger her på at man desværre ikke har fået konsekvensrettet lovudkastet helt som man kunne ønske.
”Der er ikke intentioner om, at der skal ske ændringer i retstilstanden,” understreger den medarbejder vi taler med flere gange. Sagt med andre ord der er tale om en fejl fra ministeriets side, da man har skulle sammensætte den enorme lovtekst.
”Man kan sige, at her er det godt med høringsprocessen, for den har jo til formål at få både bemærkninger og kommentarer fra både interesse- og erhvervsorganisationer, men det har også til formål, at vi får fundet denne type fejl,” lyder det.
”Vi er utrolig taknemlige for at få de her henvendelser,” understreger medarbejderen flere gange.
Men hvis det her først var blevet opdaget efter, at loven var vedtaget.
Her får vi at vide, at havde vi pludselig den situation, at lovgivningen var ændret mod intentionerne blandt aftaleparterne, men så ville ministeriet iværksætte en nødprocedure og sammen med de høringsberettigede organisationer og kommunerne tage dem i ed på, at man efterfølgende fik dette rettet hurtigst muligt.Her link til kopi af det nuværende udkast til lovtekst:
