Sent onsdag aften kom meddelelsen om at regeringen og kommunerne havde indgået en historisk stram økonomiaftale, hvor man blandt andet sænker sænkes anlægsrammen med 1, 4 milliarder kroner.
En barbering der skal ses i perspektiv af, at mange kommuner står med nedslidte plejehjem, samt et markant behov for at bygge nye og ekstra daginstitutioner og plejehjem for at imødegår den demografiske udvikling, hvor vi kan forvente omkring 160.000 flere over 80 år og ca. 50.000 flere 0-5-årige i 2030.
Netop kombinationen af en reduceret anlægsramme og flere børn og ældre, stod da også øverst blandt finansminister Nicolai Wammens kommentarer til økonomiaftalen.
”Vi står i en ekstraordinær situation med den højeste inflation i over 35 år. Økonomien buldrer derudaf, og derfor er det rettidig omhu at stramme op – særligt bygge- og anlægssektoren, hvor aktivitetsniveauet er højt. Samtidig leverer vi på vores løfte om at pengene følger med, når vi heldigvis bliver flere børn og ældre i de kommende år,” sagde han i en pressemeddelelse.
Bemærk her det paradoks, som er indbygget i finansministerens kommentar. Flere børn og ældre og en reduceret mulighed for at bygge mhp at udvise rettidig omhu.
Fornuftigt, men hvordan hænger det sammen med, at pengene skal følge med når befolkningen vokser? Kunne man få lyst til at spørge – Det svar har vi ikke endnu i forhold til en aftale, der efterfølgende er blevet kritiseret af flere fagforbund.
Paradokser og wicked problems
Men ud over det store indhug i kommunernes anlægsramme, som potentielt kan medvirke til at øge efterspørgslen på investorer til friplejehjem og nye private dagtilbudsløsninger, hvad ligger der så ellers på bordet til aktørerne inden for offentligt-privat samarbejde?
Økonomiaftalen indeholder flere små elementer, hvor det offentlige og private Danmarks mødes, men det gør det absolut ikke til et kinderæg, hvor tanken er små inspirerende gaver. Der er snare tale om opmærksomhedspunkter og paradokser i klasse med kategorien wicked problems.
Det vil sige man forsøger for eksempel at løse et problem med inflationen og opvarmet byggesektor ved at sænke anlægsloftet, men det kan senere give udfordringer i ældreplejen, fordi man risikerer at stå med en utilstrækkelig plejeboligsektor.På den led illustrer økonomiaftalen, hvilken udfordrende nutid og fremtid velfærdssamfundet bevæger sig ind i. Vi har ganske enkelt behov for mere samarbejde mellem sektorerne end der lægges op til i aftalen.
Grønne Offentlige indkøb
Regeringen, KL og Danske Regioner er enige om at fortsætte, det man lader samarbejdet om den grønne omstilling af det offentlige indkøb. Parterne er enige om, at der bl.a. kan fokuseres på samarbejdet om grønne krav til leverandører, kompetenceudvikling af indkøbere og indkøbsanalyser.
Her er det blandt andet målet, at man skal videreudvikle metoden til beregning af klimaaftryk fra det offentlige indkøb, ligesom parterne er enige om, at de fortsat skal sikre videndeling og dialog om, hvor der med fordel kan stilles krav om miljømærker og udvikles yderligere TCO-værktøjer.
Her skal man bare lige bemærke, at de danske kommuner ikke er meget stærke til at videndele i forvejen. Det viser en undersøgelse som CO-PI har lavet og som vi tidligere har skrevet om. Her fremgår det bl.a. at man både i Tjekkiet og Norge er tre gange bedre i kommunerne til at kopierer hinandens gode løsninger.
Jagter fortsat konsulenter
Med økonomiaftalerne for 2023 vil regeringen, KL og Danske Regioner sætte en ny fælles retning for digitaliseringen af Danmark, skriver man. Det vil man ved at igangsætter tiltag, som skal høste gevinsterne af digitalisering og sikre den videre drift af fælles it-infrastruktur.
Selvom K-ordet (konsulent) ikke anvendes så emmer afsnittet af øget brug af konsulent-ekspertise hen over den del af aftalen, men i en anden del af aftalen strå der meget modsætningsfyldt:
”Regeringen og KL er enige om, at kommunerne fortsat skal have fokus på at reducere forbruget af eksterne konsulenter. Parterne er på den baggrund enige om, at kommunernes anvendelse af eksterne konsulenter skal nedbringes med yderligere 75 mio. kr. i 2023, 200 mio. kr. i 2024 og 350 mio. kr. i 2025, således at kommunerne i alt nedbringer konsulentforbruget med 1,6 mia. kr. i 2025.”
Nu skal udviklingen af den fælles nye retning for digitalisering nok primært foregå via en statslig styring og i den forbindelse vil indkøb af konsulenter sandsynligvis foregå i statens regi.
Ligebehandling ved Covid-19 kompensation
De to parter har desuden enighed om, at kommunerne skal kompenseres for i alt 0,7 mia. kr. i forhold til Covid-19.
Her er det interessant at regeringen og KL er enige om, at den aftalte kompensation i 2022, dækker både offentlige og private velfærdstilbud, ligesom man er ”enige om væsentligheden af, at kommunale og private tilbud behandles ens,” står der i aftalen.
Det sidste er der en del velfærdsleverandører, som OPS-Indsigt har været i kontakt med, der ser frem til, men næppe tror muligt ud fra de erfaringer man har haft indtil nu.
Det er også nogen man er opmærksom på i Dansk Erhverv, Her skriver markedschef Morten Jung på LinkedIn:
”Af aftalen fremgår det også at kompensationen skal tilgå de ikke kommunale leverandører af velfærdstilbud. Det var ikke alle kommuner der i tidligere corona-kompensationsordninger huskede af dele med de ikke-kommunale leverandører, så lige på dette punkt vil vi holde et vågent øje med at det sker denne gang.”
Frit valg pakket ind i velfærdsaftalerne
Endelig ligger der også i økonomiaftalen en yderligere udbredelse af velfærdsaftaler, begrebet ”frisat” anvendes en hel del i teksten og her kan det frie valg af plejehjem eller leverandør af hjemmepleje potentielt komme i spil. I den sammenhæng har Venstres Jakob Ellemann-Jensen i en tidligere artikel på OPS-Indsigt været ude og slå fast, at frikommune forsøg ikke kommer til at ske uden et frit valg.Læs økonomiaftalen her.
