I Herlev Kommune har Kommunalbestyrelsen besluttet sig for en samarbejdsmodel med PensionDanmark, hvor pensionsselskabet investerer og bygger et nyt plejehjem til kommunen, som kommunen så efterfølgende kan anvise borgerne til og drive på linje med et andet kommunalt plejehjem. Der er bare den udfordring, at den model er ikke lovlig, hvis parterne vælger at gennemføre projektet.
Det har skabt en del røre i branchen for friplejehjem og medført en del debat, efter at både OPS-Indsigt og Berlingske på baggrund af aktindsigter har skrevet om udfordringerne ved den såkaldte `Herlev-Model´.
Flere har i ugens debat og til baggrund overfor OPS-Indsigt peget på, at netop den model skaber en glidebane, således at incitamentet til at investere i den private og ikke-kommunale plejesektor forsvinder om ikke lige med det samme, så er flere bekymrede for, at markedsmuligheden vil lukke sig, skulle et flertal i Folketinget beslutte sig for at godkende modellen.
Jon Krog, der er branchedirektør i SelvejeDanmark har i Berlingske peget på, om det er det, vi ønsker for velfærdssamfundet
”Vi bliver nødt til at diskutere åbent, om den her model skal være lovlig, og om det er det velfærdssamfund, vi ønsker i Danmark. Det her rusker jo grundlæggende op i, at vi i Danmark gennem 150 år har kunnet tilbyde borgerne et frit valg mellem forskellige alternativer,” siger Jon Krog til Berlingske.
To udslidte plejecentre skal blive til et nyt
Men hvad er det egentlig for en situation vestegnskommunen Herlev befinder sig i, når den arbejder på et plejehjemsprojekt, der ikke har det nødvendige lovgrundlag. Er der her tale om et rent ideologisk forsøg på af omgå friplejemodellen eller er der også andre faktorer der spiller ind?
OPS-Indsigt har tidligere via en aktindsigt afdækket, at `Herlev-Modellen´ kunne anskues som et rødt forsøg på at komme uden om friplejemodellen, men nærlæser man sagsoplæg til politikerne i Herlev Kommunes kommunalbestyrelse, rejser der sig også et andet spørgsmål, som hidtil ikke er blevet afdækket.
For har vi i lovgivningen omkring plejehjemsbyggeri en knast, som står i vejen for, at vi kan få gearet op og sat tempo på accelerationen af de plejehjemsbyggerier, vi helt tydeligt står og mangler, når vi iagttager både den demografiske udvikling af ældrebefolkningen og tilstanden i den eksisterende plejeboligmasse?
”Jeg vil sige det, som det er. Vi har i Herlev Kommune tre plejecentre og de to af dem er nedslidte og utidssvarende. Det drejer sig om den fysiske ramme, deres størrelse og indretning, hvilket betyder, at vi på det ene plejehjem køre på en dispensation. Det er ikke fornuftigt og vi mener i Herlev, at vi skylder vores ældre borgere på plejehjem en bedre ramme end det vi tilbyder i dag,” siger Thomas Gyldal Pedersen, der er Borgmester i Herlev Kommune.
Bemærk her, at en del af baggrunden for det nye plejecenter handler om nødvendigheden af at nedlægge to gamle kommunalt drevne plejecentre med kommunalt ansat personale.
Og Herlev Kommune er ikke den eneste kommune der står i en situation med nedslidte plejecentre. I Københavns Kommune skal en række eksisterende ældre, utidssvarende plejehjem nedrives, og der skal bygges nye moderne erstatningsplejehjem, svarende til omkring 10 plejehjem. Det fremgår af en sagsfremstilling til sundheds- og omsorgsudvalget fra januar 2022.
Vil undgå utryghed
Men hvorfor er modellen interessant for politikerne ude i Herlev?
”Når vi synes denne model er interessant, er det fordi vi i dag har en organisation af dygtige medarbejdere der løser opgaven rigtig godt og derfor vil vi naturligvis gerne flytte medarbejderne sammen med beboerne fra de to plejecentre over på det nye kommende plejecenter,” siger Thomas Gyldal Pedersen.
Der er altså noget mere i spil end bare ren ideologi. Det handler også om udfordringen ved at kunne skabe en tryg overgang fra beslutningen om at udfase de to gamle plejecentre frem til beboerne flytter ind i det nye og her bliver medarbejderne en væsentlig faktor i en tid, hvor det i øvrigt er svært at rekruttere plejepersonale.
”Vi er i den situation, at hvis vi ikke kan gennemføre modellen med PensionDanmark, så er vi jo nødsaget til at foretage en tvangsprivatisering og her enten opsige eller virksomhedsoverdrage vores medarbejder og det vil vi, borgerne og medarbejderne være vanvittigt kede af,” siger Thomas Gyldal Pedersen til OPS-Indsigt.
Forudser fastholdelsesudfordringer
Thomas Gyldal peger samtidig på de udfordringer, han kan se i horisonten de næste to til tre år for den kommunale organisations mulighed for at rekruttere og fasthold medarbejderne, hvis man ser det i perspektiv af, at medarbejderne i den periode skal gå og vente på et skift af arbejdsgiver.
Det mener han kan skabe en del utryghed.
”Det er ikke fordi jeg synes friplejehjem er dårlige. Det kan være en fremragende løsning, når man skal starte noget helt nyt op. Vi er bare i den situation, at vi har nogle medarbejdere, der kan føle sig i klemme og her skal vi tænke på, at vi som kommune har forsyningsforpligtelsen overfor borgerne og den kan meget vel få det svært, hvis vi får fastholdelsesudfordringer, frem til byggeriet står færdigt,” siger Thomas Gyldal.
OPS-Indsigt har ringet rundt til fem kommuner og spurgt til i hvor høj grad man politisk var villig til, at overlade dele af den eksisterende kommunale organisation til en privat plejeleverandør, fordi man af bygningsmæssige årsager blev nødt til at udfase et plejehjem og bygge et nyt, men ikke havde midlerne. Ingen har været interesserede i at stille op til citat i kølvandet på den igangværende debat om `Herlev-Modellen´, men til baggrund kan vi forstå, at den situation ville man gøre rigtig meget for at undgå og det uanset om den dominerende farve i byrådet er rød eller blå.I en anden artikel her på OPS-Indsigt påpeger en administrerende direktør for en af friplejeleverandørerne, at en virksomhedsoverdragelse vil være en stor opgave, som man ikke umiddelbart vil klappe i hænderne over at få med ved oprettelsen af et nyt friplejehjem.
Pensionskapital skal arbejde i Danmark
For Thomas Gyldal har udviklingsprojektet med PensionDanmark været et forsøg på at skabe en tredje model til byggeri af plejehjem.
”Vi synes sådan set, at de to andre modeller er gode og personligt tror jeg, at der i fremtiden skal være flere alment opførte plejeboliger, ligesom vi vil få mange flere friplejehjem i Danmark, men vi mangler et supplement,” siger Thomas Gyldal.
Han mener det ville være rigtig godt med `Herlev-Modellen´, fordi så kunne vi få endnu mere pensionskapital ud og arbejde i det danske samfund til gavn for velfærden, ”I stedet for at pensionsselskaberne skal lægge deres investering i udlandet eller der hvor de nu ellers placerer deres penge i dag,” siger Thomas Gyldal.
Han peger dermed ind i den trend som i stadig større grad præger pensionsselskabernes investeringer, hvor man både skal ”do business and do good”.
Det er ikke småpenge pensionsselskaberne har samlet. Hele 4500 milliarder kroner er danskernes samlede pensionsformue, hvilket svare til ca. halvdelen af den norske oliefond og her er PensionDanmark helt fremme som en af de store investorer, fremgår det af en artikel fra MandagMorgen.
Kommunen får noget mere
Men hvorfor har Herlev Kommune ikke bare valgt at gå sammen med en almennyttig boligorganisation og bygge sammen med dem på traditionel vis?
”Først og fremmest har vi ville skabe et nyt plejecenter til vores medarbejdere og borgere, hvis vi skulle gøre det med en almennyttig boligorganisation, så er det ikke så meget økonomien, som er besværlig. Den er egentlig enkel nok, men det vi får med PensionDanmark er deres meget store knowhow på at opføre og drive bygninger effektivt, ” siger Thomas Gyldal og fortsætter;
”Det vi også får, er et kvartersløft, hvor vi får en byudvikling og langt mere end blot et plejecenter. PensionDanmark bygger nemlig ud over plejecenteret, boliger, sundhedscenter og skaber sammenhæng ind imod skole og kollegier. Det vil sige der skabes et levende kvarter omkring det nye plejecenter. Det er en del af missionen for os og det har vi slet ikke mulighed for sammen med et almennyttigt boligselskab,” forklare han.
Der ligger altså nogle helt andre perspektiver ifølge borgmesteren ved at gå sammen med et pensionsselskab, som i højere grad kan medvirke til en byfornyelse, end hvis man gør det på traditionel vis.
Tvangsprivatisering indbygget i nuværende lovgivning
Men kan Thomas Gyldal Pedersen ikke se, at det kan virke påfaldende, at en socialdemokratisk kommune ligesom beder den socialdemokratiske regering om hjælp til en løsning, der er en konkurrerende model til friplejehjemsmodellen?
Flere har jo i debatten hævdet, at `Herlev-modellen´ kan underminere muligheden for flere friplejehjem ude i de danske kommuner.
”Jeg vil gerne slå fast, at vi har intet imod friplejehjem, men jeg må samtidig lige pege på, at vi i Danmark står over for en voldsom udfordring. Som jeg forstår det skal vi inden for de næste otte år bygge mindst 200 plejehjem og den opgave tror jeg ganske enkelt ikke, at de private kan løse alene. Præcis derfor synes jeg, at vi har brug for det her tredje ben at gå på,” siger Thomas Gyldal Pedersen.
Der er altså for ham at se nogle langt større perspektiver end bare byggeriet af et plejecenter i Herlev og det med, at `Herlev-Modellen´ skulle være ideologisk begrundet, finder han besynderligt.
”Men det jeg møder i modstanden på modellen, er ideologisk, for her møder jeg et klart ønske om, at det bare skal blive privat, for så bliver det bedre og det argument møder jeg uden, at man skeler til omkostningerne for de medarbejdere og borgere vi har i Herlev,” siger Thomas Gyldal Pedersen
Han peger på, at der i lovgivningen, som den er lige nu, er en indbygget mekanisme, hvor mange kommuner vil skulle gøre det, han betragter som tvangsprivatisering af deres ældreområdet.
”Det er for mig at se ideologi, for hvis man gerne vil holde fast i privatisering via tvang frem for et frit valg, så skal man holde fast i den nuværende lovgivning. Kommunerne har jo reelt ikke muligheden for at vælge mellem om det skal være en kommunal eller privat leverandør. Men hvis man vil friheds- og valgmulighedstanken, så skal man ændre lovgivningen, som den er nu,” siger Thomas Gyldal Pedersen til OPS-Indsigt.
Er ikke blevet lovet noget under bordet
Han ser ikke noget problem i, at kommunen har henvendt sig uden ståhej til ministerierne for at få en afklaring på, om man kan gennemføre `Herlev-Modellen´.
”Her er det min overbevisning, at hvis jeg var gået ud med bål og brand og råbt op om tvangsprivatisering og et ønske om en ny lovgivning, så kommunerne selv kan løse plejeopgaverne, så kan det da godt være, at det politiske niveau havde rykket hurtigere end der, hvor vi er i dag, men vi havde haft en meget kedelig debat. I stedet har vi for mig at se helt u-ideologisk haft en afdækkende og samarbejdende tilgang, hvor vi først og fremmest har taget udgangspunkt i de udfordringer, vi har haft for borgere og medarbejdere i Herlev Kommune,” siger Thomas Gyldal Pedersen.
Han understreger gentagende gange i interviewet, at kommunen ikke er blevet lovet noget under bordet, men kun har mødt faglig og kompetent interesse i de ministerier, man har været i kontakt.
Lige nu afventer man i Herlev Kommune Indenrigs- og Boligministeriets udmelding. ” Og vi gør naturligvis ikke noget ulovligt i Herlev Kommune, men jeg synes borgerne med rimelighed, kan forvente, at vi undersøger en sag som denne.” siger Thomas Gyldal.
Thomas Gyldal Pedersen tror ikke at den seneste uges kritiske mediedækning har skadet `Herlev-Modellen´
”Mediernes omtale har nu skabt et fokus og debat, som blandt andet vil tydeliggøre nogle af de mange udfordringer som vores velfærdssamfund står med. Og hvis man synes, at danske pensionsmilliarder skal arbejde til gavn for danskerne i Danmark, så skal man gå ind for vores model, hvis man synes at danske pensionsmidler skal arbejde i udlandet, så skal man bare holde fast i modstanden,” sige Thomas Gyldal.
Han mener `Herlev-Modellen´er en gave til Folketinget. ”Fordi vi ved jo godt, at den innovative kraft i den offentlige sektor ikke ligger på Christiansborg – det sker ude i kommunerne, hvor vi har udfordringerne og derfor skal finde løsningerne,” siger Thomas Gyldal Pedersen.
