En ny plejehjemsmodel kan være på vej. Herlev-modellen, som den kaldes, går ud på, at private bygherrer som PensionDanmark kan bygge plejehjemmene, så kommunerne undgår at belaste anlægsrammen. Derudover er tanken, at deponeringen kan holdes på et minimum. ”Det er et Kinderæg, hvor vi for det første ikke belaster kommunens anlægsramme ved byggeriet, dernæst beholder vi plejedriften inden for vores egen velfungerende organisation, og endelig medvirker modellen til at give nogle sikre langsigtede afkast til medlemmerne af PensionDanmark,” sagde kommunaldirektør Jesper Zwisler fra Herlev Kommune til OPS-Indsigt tilbage i efteråret 2021.Herlev-modellen er interessant, fordi anlægsrammen i øjeblikket er ekstremt presset, hvilket kan tvinge kommunerne til at vælge et privat plejehjem som friplejehjemmene, selvom kommunerne af ideologiske og politiske grunde ville være uenige med det valg. Det har NB-Økonomi skrevet om tidligere i nedenstående artikel.
Modelidéen er opstået i Herlev Kommune, og der er politisk flertal for at få modellen gennemført, som dog i øjeblikket ikke er en lovlig model. Såfremt den bliver lovliggjort, så giver den kommunerne en tredje plejehjemsmodel, som ligner en hybrid mellem de to modeller, der allerede findes. Deponering kan med ny Herlev-model være på et minimumDe to eksisterende modeller er lidt firkantet sagt en offentlig model, der påvirker anlægsrammen, hvor kommunen har visitationsret og samtidig står for driften. Den anden model en privat model kaldet friplejehjem, hvor man har mulighed for at droppe visitationsretten for til gengæld at undgå at påvirke anlægsrammen. Her skal man i stedet deponere et beløb, så man undgår at finansiere kommunernes drift med penge fra salg af grunde til private. Men her har man indbygget i Herlev-modellen, at deponeringen kan komme ned på et minimum.”Vi skal kun deponere for ti års drift af servicearealerne, borgerne lejer jo boligerne af PensionDanmark, så for kommunen er det en overskuelig deponeringsomkostning,” har Jesper Zwisler sagt til OPS-Indsigt i efteråret 2021. Overfor NB-Økonomi har Jesper Zwisler i dag (tirsdag) konkretiseret det citat. “Vi vil kun deponere efter gældende regler,” siger han til NB-Økonomi. Modellen er ikke lovlig, men forhenværende indenrigs- og boligminister Kaare Dybvad (S) og den nytiltrådte minister på området Christian Rabjerg Madsen har bekræftet, at de gerne vil lave lovforberedende arbejde, så Herlev-modellen måske kan lade sig gøre.
Ideologi styrer modellen, lyder kritikken fra Helsingør borgmesterHerlev-modellen møder hård kritik fra Benedikte Kiær (K), som er borgmester i Helsingør Kommune. “Det er ideologi, når man begår nogle krumspring for at undgå de to andre løsninger, der er. Det er jo for at undgå private aktører, og det er jo ideologi,” siger Benedikte Kiær til NB-Økonomi. “Jeg mener ikke, at en kommune er sat i verden for at sparke private aktører ud.”Kasper Ejsing Olesen (S), der er borgmester i Kerteminde Kommune, føler sig ikke overbevist om, hvor vidt Herlev Kommune er drevet af ideologi. Det kommer an på, hvad intentionen har været med modellen. Han har dog været generelt utilfreds med de to modeller, der er, fordi den ikke giver mulighed for at vælge politisk eller ideologisk, hvis det er det, et folkevalgt byråd ønsker. Hans kritik har været, at kommuner bliver drevet over i friplejehjem af tekniske årsager, fordi friplejehjemmene ikke skal over anlægsrammen. “Det jeg er ærgerlig over, det er, at vi ikke kommer til at diskutere, hvad der kunne være bedst for vores borgere. Lige nu bliver diskussionen om, hvad der kan lade sig gøre i stedet for at se på, hvad der er det bedste for borgerne,” siger Kasper Ejsing Olesen fra Kerteminde. Birgit S. Hansen (S), der er Frederikshavns Borgmester tror ikke på, at Herlev-Modellen er drevet af ideologiske årsager.
“Jeg hopper ikke umiddelbart på, at det her er drevet ideologisk af den socialdemokratiske borgmester i Herlev, det gør jeg ikke. Så skal jeg høre det fra hans egen mund. Jeg er lige ved at sige, indtil I torturerer mig, at det her er ikke ideologisk drevet. Det er drevet af at se muligheder,” siger Birgit S. Hansen. Det har ikke været muligt for NB-Økonomi at få fat i Thomas Gyldal Petersen (S), borgmester i Herlev Kommune for at få en kommentar til artiklen.
Jesper Zwisler har dog tidligere fortalt OPS-Indsigt, at det ikke har været ideologisk drevet. ”Vores vurdering har været den, at man politisk ikke har været interesseret i at afvikle dele af den kommunale organisation, blot fordi nogle af borgerne skal flytte over i noget nyt,” siger Jesper Zwisler.Til det er Benedikte Kiær dog uforstående, da det ikke vil koste medarbejderne deres arbejde, da der er stor mangel på arbejdskraft i netop ældresektoren.
Zwisler har overfor OPS-Indsigt understreget, at der ikke er tale om en ideologisk men en pragmatisk løsning, da debatten om friplejehjem ikke har fyldt meget i Herlev.
”Rent politisk har man uanset farve ikke været ude og slå på tromme for eller imod friplejehjem, da man er ganske godt tilfreds med den eksisterende kommunale organisation, og det tænker jeg også er tilfældet i mange andre kommuner,” siger Jesper Zwisler.
