Sagen om den såkaldte `Herlevmodel´ har skabt røre i Herlev Kommune rent lokalpolitisk. Her beskyldes borgmester, Thomas Gyldal Petersen (S) og hans forvaltning nu for at have tilbageholdt afgørende oplysninger om manglende lovlighed bag den alternative model for plejehjemsbyggeri. Det fremgår af en artikel i Berlingske.
”Det er stærkt kritisabelt, at borgmesteren og kommunen har sat gang i et projekt, vel vidende at der ikke er lovhjemmel til at gennemføre det, og uden at de meget eksplicit med ord har gjort den samlede kommunalbestyrelse opmærksom på det. Det tenderer til, at man forsøger at skjule noget” siger Henrik Hilleberg (C) til Berlingske.
Men selv om sagen er kompleks er det ikke alle medlemmer af kommunalbestyrelsen, der har den oplevelse, blandt andet er Marianne Dithmer fra Enhedslisten helt med på, at man skal have justeret lovgivningen før projektet kan sættes i gang.
Forståeligt, hvis kommunalpolitikerne føler sig ført bag lyset
Kommunens forvaltning har da også flere gang oplyst kommunalpolitikerne, at man var i gang med en dialog med blandt Indenrigs og Boligministeriet. Det fremgår, dels af den aktindsigt OPS-Indsigt har fået, dels af dagsordenspunkterne til kommunalbestyrelsen vedrørende sagen.
Blandt andet skriver man i december 2021, at kommunen har afholdt to møder med Indenrigs- og Boligministeriet samt Social- og Ældreministeriet om den juridiske konstruktion siden august 2021: ”Men, som fremført i salgssagen til kommunalbestyrelsen, udestår den endelige afklaring om lovgrundlaget for konstruktionen fortsat. Forvaltningen forventer, at der gennem den fortsatte dialog vil blive skabt klarhed herom i begyndelsen af 2022.”
Over for OPS-Indsigt peger kommunalforsker Roger Buch i en mail på, ”at det havde været tættere på sandheden, hvis den kommunale forvaltning havde skrevet, at kommunen og ministeriet er uenige om lovligheden af modellen inden man traf beslutning om at iværksætte projektet. Denne vitale information burde kommunalpolitikerne have fået og det vil være helt forståeligt, hvis kommunalpolitikerne nu føler, at de er blevet ført bag lyset.” skriver han.
Han peger altså ned i en af de udfordringer, der altid er med komplekse forvaltningsmæssige sagsfremstillinger, nemlig at pladshensyn og vane gør at sagerne ofte bliver skåret så meget til, at de travle kommunalpolitikere skal læse forenklede tekstrubrikker om komplekse udfordringer.
Modstridende oplysninger
Præcis det med dialogen mellem ministeriet og kommunen, som nævnes i sagsfremstillingerne, er ganske interessant, når man dykker ned i dagsordenspunkterne til kommunalbestyrelsesmøderne. Herlev Kommune har nemlig ikke været i dialog med Indenrigs- og Boligministeriet i godt fem måneder om den såkaldte Herlevmodel.
Her får vi nemlig et ganske interessant svar fra Indenrigs- og Boligministeriet, når vi på OPS-Indsigt trækker en fuld aktindsigt for perioden januar til maj. – Herunder om der har været dialog med kommunen.
”Indenrigs- og Boligministeriet har foretaget en søgning og kan ikke identificere akter, der er omfattet af din anmodning om aktindsigt,” skriver man bl.a. i svaret.
Alligevel kan man læse det modsatte ud af et dagsordenspunkt fra forvaltningen til kommunalbestyrelsen i april 2022, her skriver man blandt andet i sagen.
”I forlængelse af kommunalbestyrelsens status på sagen i december 2021, har Herlev Kommune været i en fortsat dialog med Indenrigs- og Boligministeriet samt Social- og Ældreministeriet om den juridiske konstruktion. Der er fortsat en konstruktiv dialog om sagen,….. Forvaltningen forventer, at der gennem den fortsatte dialog vil blive skabt klarhed herom inden sommerferien 2022.”
Der er med andre ord tale om noget der kunne minde om modstridende oplysninger.
Forsker: ”Et udtryk for, at man forsøger at dække sig af”
OPS-Indsigt har forelagt brugen af begrebet dialog i forhold til den konkrete sag for kommunalforsker Roger Buch og han svarer således:
”Der gælder en sandhedspligt for alle kommunalt ansatte og der må derfor kun bruges ordet ”dialog”, hvis der reelt er dialog. Der kan selvfølgelig være en mere uformel dialog, som ikke fremgår af dokumenter. Men medmindre det er tilfældet, så må det konkluderes, at kommunalpolitikerne har fået et ukorrekt billede præsenteret.”
OPS-Indsigt har derfor rettet henvendelse til kommunaldirektør Jesper Zwisler, som har ansvaret for den kommunale administration og dermed sagsfremstillingerne for kommunalbestyrelsen, for at afdække hvad der er op og ned i forhold til den dialog der omtales.”Der har primært været tale om en mundtlig opfølgende dialog mellem forvaltningen i Herlev Kommune og de berørte ministerier om status på sagen, men vi har også fremsendt efterspurgte materialer, når ministerierne har udbedt sig dette i forbindelse med deres arbejde,” siger Jesper Zwisler til OPS-Indsigt med henvisning til, at kommunen jo sidder og venter på en udmelding fra ministeriet.
Der har altså ikke været møder mellem kommunens ansatte og ministeriet, i dette halvår af 2022.
Det imponerer dog ikke Roger Buch. Han mener, at den beskrivelse man finder omkring dialogen mellem parterne i bunden af forvaltningens sagsfremstilling, ikke er god nok.
”Man har en forpligtelse til at fortælle konkret, hvad den dialog består i. Jeg ser det som et udtryk for, at man flere måneder efter forsøger at dække sig af under den her beskrivelse,” siger han.
Lovforberedende arbejde uden dialog med kommunen
Den manglende dialog mellem kommune og ministerium skal samtidig ses i perspektiv af, at den nye Indenrigs- og Boligminister til Berlingske mandag den 30. maj siger:
”Vi undersøger, hvordan man i givet fald kan ændre lovgivningen, sådan at Herlev Kommunes hybridmodel kan gennemføres. Vi er i et lovforberedende arbejde, og jeg vil se det arbejde i sin færdige form, inden jeg som minister vil tage stilling til det.”
Hvis aktindsigten OPS-Indsigt har fået om dialogen mellem ministerium og Herlev Kommune er fejlfri, så er det lovforberedende arbejde ikke sket i et egntligt samarbejde med Herlev Kommune, således som man kunne antage, når man læser sagsoplæggene til kommunalbestyrelsen i Herlev Kommune.
