Skip to main content

På en grund tæt på Herlev Hospital nordvest for København skal der efter planen i 2025 stå et nyt plejecenter kaldet Hammergård med næsten 200 plejeboliger. Men lovgrundlaget for Hammergård er ikke på plads, og det får nu flere eksperter til at kritisere Herlev Kommune. Det fremgår af Berlingske, der lige som OPS-Indsigt har set nærmere på den såkaldte ‘Herlev-model’. Modellen går kort fortalt ud på, at plejehjemmet Hammergård skal etableres efter en ny model for offentlig-privat partnerskab. Planen er, at PensionDanmark skal stå for at få plejehjemmet opført, hvorefter dele af bygningen skal udlejes til Herlev Kommune i 30 år. Det skal efter planen være kommunalt personale, der skal passe og pleje de ældre beboere.OPS-Indsigt har på basis af en aktindsigt i en anden artikel beskrevet, hvordan kan være en genvej for røde kommuner eller kommuner, der blot ikke ønsker privat plejehjemsdrift i deres kommune til at opnå samme attraktive fordele som ved den rene friplejemodel, hvor kommunerne er tvunget til at have en privat plejeleverandør.

Men det juridiske fundament for Herlev-modellen vakler. Indenrigs- og Boligministeriet og andre ministerier har indtil flere gange gjort Herlev Kommune opmærksom på, at der ikke er lovhjemmel for Herlev-modellen. Trods den viden fortsætter samarbejdet med PensionDanmark. »Det er klart problematisk, for selvfølgelig skal myndighederne overholde reglerne – og her er kommunen ovenikøbet blevet gjort opmærksom på af de statslige myndigheder, at der er et problem. De dokumenter, jeg har set, indikerer, at man bevidst og trods klare advarsler har set stort på reglerne i den her sag,« siger Ole Helby Petersen til Berlingske. Har har gennem 15 år  forsket ved Roskilde Universitet i offentlig-private-partnerskaber.Det fremgår af dokumenterne som OPS-Indsigt har adgang til, at man både fra kommunens side men også på ministerplan arbejder strategisk på, at Folketinget vil vedtage ny lovgivning, der kan gøre plejehjems-projektet lovligt før første spadestik, som er planlagt til 2024. Men den måde at agere på sætter professor i forvaltningsret ved Syddansk Universitet Frederik Waage spørgsmålstegn ved. “Når man støder på en stopklods, så vil det helt naturlige være, at man stopper op. Og hvis man ikke gør det, ender det med, at man bryder loven. Det lader til, at man bare regner med i denne sag, at Christiansborg fjerner den stopklods,” siger Frederik Waage til Berlingske. Kommunaldirektør tror på løsningHverken Herlevs borgmester Thomas Gyldal Petersen (S) eller direktør for PensionDanmark Torben Möger Pedersen har ønsket at stille op til interview med Berlingske. Men kommunaldirektør i Herlev Jesper Zwisler har svaret på spørgsmål. Han siger om kommunens strategi med at få lovhjemlen på plads. “Det her handler om, om man tror på sagen, eller om man ikke tror på sagen. Vi har grund til at tro på, at der kan være en løsning på baggrund af vores dialog med ministerierne. Vi står på en brændende platform, hvor vi har et presserende behov for at få moderniseret vores plejehjem for de ældre,” siger Jesper Zwisler til Berlingske. Han understreger, at skulle lovhjemlen mod forventning ikke komme på plads, så bliver projektet med Hammergård selvfølgelig ikke til noget. Håbet er, at Hammergård kan tages i brug i 2025.

Vil du læse resten af artiklen?

Prøv OPS-Indsigt gratis i 4 uger

Få adgang med det samme - ingen binding - ingen kreditkort 4 ugers gratis prøveperiode

Log ind

Leave a Reply