Skip to main content

Finansminister Nicolai Wammen (S) vil forhindre, at kommunerne bruger noget af den såkaldte demografiregulering til handicapområdet ved at aftale nye effektiviseringer med kommuner. Det siger han få timer før forhandlingerne med kommunerne om økonomiaftalen for 2023 går i gang. Finansministeren kunne dog kun pege på konsulentbesparelser som eksempel på, hvor han mener at man kan finde de cirka 800 millioner kroner, som udgifterne til det specialiserede socialområde stiger med årligt. Wammen lagde inden økonomforhandlingerne med regioner og kommuner, tirsdag, vægt på, at regeringen vil sikre kommunerne den såkaldte demografiregulering, så der er penge til at sikre uændret velfærd til det enkelt barn og den enkelte ældre.”Vigtigt at når der kommer flere børn og ældre, så følger pengene med. I forhold til kommunerne lægger vi op til at sætte tilskuddet op med 1,25 milliard og i forhold til regionerne er det en milliard. Så det er noget vi lægger på bordet når de kommer i dag”.NB-Økonomi spurgte finansministeren hvordan han vil sikre, at opdriften på det specialiserede socialområde på cirka 800 millioner kroner om året ikke ligesom sidste år delvist bliver taget fra børne- og ældreområdet, så man rent faktisk ikke får dækket demografien.“Det regeringen lægger op til, hvor vi ser på kommunerne under et, og da kan vi se, at hvis vi skal give pengene med til at der heldigvis kommer flere børn og ældre – og det vil vi som regering. Det har vi gjort fra dag et mens vi har haft ansvaret, og det gør vi også selvom vi står i en svær situation, og så svarer det til cirka 1,25 milliard. Det er vores udspil til kommunerne, og så vil vi sige til kommunerne, at så må I i fællesskab se på, er der så nogle måder, så vi kan bruge pengene på det kommunale område bedre og klogere. Det kunne blandt andet være ved, at man skruer ned for brugen af eksterne konsulenter, og det er en vej vi er gået ind på tidligere, og jeg synes det er en klog vej. At man i stedet bruger pengene på varme hænder ude i vores pleje- og omsorg og i forhold til vores børn,” svarede Nicolai Wammen. Uklart hvor meget mere der kan sparesFinansministeren afbrød efter sin udtalelse doorsteppet, så det var ikke muligt at spørge finansministeren, hvor meget han mener kommunerne kan spare yderligere på konsulenter. Regeringen og kommunerne har allerede frem til og med 2022 aftalt konsulentbesparelser for 700 millioner kroner. Når Finansministeren peger på at pengene til konsulenterne kan bruges som finansieringskilde til de øgede udfordringer på socialområdet, skal dette også lige ses i perspektiv af, at regeringen i sidste uge lancerede en enorm digitaliseringsstrategi.

Her har man et indsatsområde, der skal skabe digital sammenhæng på tværs af velfærdsområder gennem bedre mulighed for datadeling i sager, der går på tværs af myndigheder og sektorer. Det er her man lige skal huske på, at kommunerne i forvejen har bundet en række konsulentressourcer i udviklingen og driften af de forskellige kommunalt-indkøbte IT-systemer.

Vil du læse resten af artiklen?

Prøv OPS-Indsigt gratis i 4 uger

Få adgang med det samme - ingen binding - ingen kreditkort 4 ugers gratis prøveperiode

Log ind

Leave a Reply