”Strategien leverer noget af det, der står øverst på virksomhedernes ønskeseddel, nemlig at der skal etableres én digital indgang til indberetninger og frister i det offentlige. Så initiativet – kaldet MinVirksomhed – er godt tænkt. Det vil i højere grad give danske SMV’er rum til at fokusere på virksomhedsdriften,” siger Lasse Lundqvist, konsulent og cyberekspert i SMVdanmark i en kommentar.
Han er samtidig glad for, man har lyttet til SMV-Danmark, da den sammentænkte model ”Min Virksomhed” matcher det organisationen tidligere har foreslået, så virksomhederne kan få et overblik og ikke skal bøvle med at indsende dokumentation som fx årsregnskaber, moms og skatteregnskab via forskellige kanaler.
Mange virksomheder, uanset størrelse, kender nemlig til udfordringer med unødigt bureaukrati og med at efterleve kompliceret regulering. Danske virksomheder bruger ca. 30 mia. kr. årligt på fakturahåndtering, bogføring og indberetning til myndighederne. Det svarer til ca. 70.000 kr. årligt pr. virksomhed, fremgår det af regeringens digitaliseringsstrategi.
Hos SMV-Danmark genkender man det billede. Indberetninger, afrapportering og kontakt til de offentlige myndigheder kostede sidste år de små og mellemstore virksomheder, hvad der svarer til næsten 35.000 fuldtidsansatte, der kun arbejdede med indberetninger til staten.
På de store linjer får strategien en varm velkomst fra Dansk Industri. Her har man også bemærket, at regeringen foreslår at lette de administrative byrder for de små og mellemstore virksomheder igennem ”MinVirksomhed” med et enkelt klik.
”Det er en rigtig god ide, og er helt i tråd med de forslag, vi drøftede i vores egen taskforce, CEO Commitment, som bl.a. kom med input til regeringen om at gøre livet lettere for SMV’erne,” siger Administrerende direktør i Dansk Industri, Lars Sandahl Sørensen i en pressemeddelelse.
Et skridt i den rigtige retning
Hos Dansk Erhverv mener man, at digitaliseringsstrategien generelt er et godt skridt i den rigtige retning, for at stimulere den digitale dagsorden yderligere.
Men ingen roser uden torne. Regeringen vil nemlig som indsats 20 udvikle et nationalt udbudssystem. Indsatsen skal bl.a. gøre det nemmere at finde frem til relevante udbud, øge datagenbrug og reducere antallet af it-systemer, som virksomheder skal anvende.
Initiativet skal sikre mere smidige og effektive rammer i forbindelse med gennemførelsen af offentlige udbud, så de private virksomheder ikke skal bruge unødvendig tid og ressourcer på at afgive tilbud.
”Vi er bestemt ikke glade for den del af forslaget. Der er jo i forvejen et marked for de her ydelser og man har jo forsøgt sig med sådan en statslig model i Holland og selvom de leverede ydelserne gratis, var der ingen der brugte det” siger Markedschef i Dansk Erhverv, Morten Jung i en kommentar til OPS-Indsigt.
Han peger dermed ind i at vi i dag har en række private virksomheder, der leverer disse services til ordregivere og tilbudsgivere, man har derfor ikke behov for et statsligt it-system på det her område.
Morten Jung stiller dermed spørgsmål ved om det er en god ide med et nationalt udbudssystem. Og det er her man lige skal have in mente, hvornår nationale it-systemer har virket og er blevet implementeret som de skulle. Vi nævner her blot det nye ejendomsskattevurderingssystem, der oprindeligt skulle have været færdigt i 2017, men det er blevet udskudt flere gange.
I stedet opfordrer Morten Jung til, at de 47 millioner kroner der er afsat til et nationalt udbudssystem anvendes på et af de andre mange gode indsatser i digitaliseringsstartegien. ”Pengene kunne for eksempel allokeres til indsats nr. 23 med henblik på at skal skaffe de nødvendige kompetencer til at styrke den digital omstilling i virksomhederne,” siger Morten Jung.
Peger på dybereliggende problemer
Ude hos virksomheden Carglass, som skifter og reparerer bilruder, bifalder direktør Lars Kristiansen, at der endelig kommer fokus på en forenklet digitalisering ved ”Min Virksomhed”.
”Det offentlige har brug for informationer fra virksomheder. Det er fair nok og et forståeligt behov. Når det er sagt, så er indsatsen fra de offentlige myndigheder ikke velkoordineret. Det udgør et problem og en byrde. Vi bliver nogle gange bedt om indsende informationer, der er nogenlunde identiske fra to-tre-fire myndigheder. Det gør det svært for os at have en struktureret tilgang til tingene, siger han i et presseopslag.
Men han efterspørger samtidig, at der bliver taget hul på andre måske dybereliggende problemstillinger – nu hvor man alligevel sætter feltet under lup.
”Initiativet er rigtigt fint. Men på baggrund af det, jeg har hørt om projektet, kan jeg godt stille spørgsmålet, om det er en for lille og muligvis forkert tilgang til tingene? Måske burde det hele tage udgangspunkt i, hvilket ansvar man som myndighed har. Burde myndigheden f.eks. selv være ansvarlige for dataindsamling, hvis den alligevel allerede er indberettet et andet sted?” spørger han.
