Skip to main content

Nye teknologiske løsninger skal frigøre tid og arbejdskraft i den offentlige sektor. Der igangsættes derfor en 10-­årsplan for ny teknologi i den offentlige sektor, der skal frigøre mere tid til den borgernære velfærd svarende til 10.000 årsværk over 10 år og bidrage til at løse manglen på arbejdskraft i den offentlige sektor. 

Det er en af de strategiske indsatser i regeringens vision for at skaffe mere tid til kerneopgaven gennem øget brug af teknologi i den kæmpestore digitaliseringsstrategi, som blev lanceret i den forløbende uge.

Frigørelse af hænder i eksempelvis velfærdsektoren er en stor og omfattende opgave, som ifølge regeringen kalder på et styrket offentligt-privat samarbejde om udvikling, tilpasning og anvendelse af innovative teknologier.

Det lyder som en invitation, hvor alle gode sælgere bare skal komme i gang med at sælge de gode innovative gevinstrealiserende produkter, der allerede findes på markedet eller komme med nye ideer, som kan afprøves ude i kommunerne.

Gevinstrealisering er ikke så lige til

Nu er det ikke sådan, at Danmark er bagud på det her punkt ”Digitalisering benyttes eksempelvis allerede i høj grad til at frigøre behandlings- og plejeressourcer,” skriver regeringen i sit udspil. Der er altså allerede et marked derude.  

”Robotstøvugerne og de automatiske skylletoiletter er et par tidligere eksempler på velfærdsteknologi, der blev italesat som løsninger på arbejdskraftudfordringer og effektiviseringsinitiativer fra centralt hold. Det viste sig at være mere nuanceret end som så, og i dag er der nok få der vil sige, at det har medført særligt tydelige effektiviseringer og gevinstrealiseringsmuligheder.” siger kommunaldirektør Eik Mølle, der er kommunaldirektør i Ballerup Kommune.Han oplever, at det er lidt den samme retorik, han møder i teksterne i dele af digitaliseringsstrategien. ”Min og mange kommunale medarbejdere og chefers erfaring er, at for det første tager det tid at implementere ny teknologi og i den sammenhæng få justeret i de arbejdsgange og servicestander, der skal tilpasses, og dermed skal man være meget opmærksom på hvordan man får hentet gevinsterne hjem,” siger han til OPS-Indsigt.Statens tro på gevinsterne er større end den faktiske virkelighedDet kan altså godt være at der er et marked derude, men leverandørerne skal i den grad have øje for implementeringen og de sideeffekter, som enhver ny teknologi har.Eik Møller peger på, at nogle af erfaringerne med at indføre ny teknologi i eksempelvis hjemmeplejen har vist, at efterspørgslen for mere personlig hjælp steg, når der ikke længere var behov for, at hjælperen skulle bruge tid på de gamle opgaver, som var afløst af nye teknologiske løsninger som robotstøvsugere.Han peger dermed på et af de helt centrale punkter i forhold til, hvad det er for antagelser, der styrer vores strategier for øget anvendelse af ny teknologi.”Gevinstrealisering, hvad er det egentlig, når vi taler om digitaliseringens muligheder for at frigøre flere hænder? Det spørgsmål synes jeg, at vi skal gøre os umage om sammen at få afdækket,” siger Eik Møller.Han konstaterer, at man i kommunerne ofte har den oplevelse, at man fra statslig side har en tro på, at gevinsterne er større og kommer hurtigere end det faktisk er tilfældet. ”Se nu fx implementeringen af MitId, her har man fra finansministeriets side regnet ud, at i gennemsnit vare det 14 minutter pr borger at implementere det. Jeg har aldrig set regnestykket, men hos os må vi bare konstatere at gennemsnitstiden er omkring det dobbelte,” siger Eik Møller 

Vi bør brede paletten ud”Og så spørger jeg egentlig bare, hvad bygger de deres antagelser på?”, siger Eik Møller til OPS-Indsigt med henvisning til det statslige apparats tro på gevinstrealiseringerne ved ny teknologi i et kompleks velfærdssamfund.For i stedet for at sidde i hver sin silo med hvert sit perspektiv mener han, at de relevante parter bør mødes om, hvordan vi implementere ny teknologi klogt og hvordan vi skaber gevinstrealiseringer ud af det.”Det der med at tale gevinster ved ny teknologi kunne jeg godt tænke mig at udfordre, så vi ikke alene interesserer os for de økonomiske gevinster, når vi taler digitalisering. Vi burde måske brede paletten ud og se på hvilke kvalitetsgevinster vi realiserer eller om der er gevinstrealiseringer at hente på andre områder som fx arbejdsmiljø,” siger Eik Møller.Han vender dermed tilbage til, at man i hjemmeplejen flere gange har konstateret, at behovet for personligpleje steg, da man frigjorde tid på praktiske opgaver ved at anvende ny teknologi. Plejebehov som måske havde været der hele tiden, men som ikke var blevet udtrykt fordi fokus havde været det praktiske.Det er hans oplevelse at økonomidiskussionen fylder ganske meget i de her sammenhænge med digitalisering og teknologi. ”Erfaringen er, at det sjældent motiverer medarbejderne til at arbejde på nye måder og finde innovative løsninger, siger Eik Møller.

Vil du læse resten af artiklen?

Prøv OPS-Indsigt gratis i 4 uger

Få adgang med det samme - ingen binding - ingen kreditkort Log ind 4 ugers gratis prøveperiode

Leave a Reply