Skip to main content

Skatterådet har tirsdag besluttet at hæve satserne for både kørselsfradrag og befordringsgodtgørelse med henholdsvis 9 og 5 procentpoint. Det sker med baggrund i de stigende brændstofpriser som følge af krigen i Ukraine, fremgår det af en pressemeddelelse.

Prisstigningerne rammer ikke alene danskerne som privatpersoner. En lang række virksomheder, som har indgået lange kontrakter med kommunerne – for eksempel med at indsamle dagrenovation er spændt hård for.

Både Økonomistyrelsen og Konkurrence og Forbrugerstyrelsen har været ude med henstillinger til kommunerne om at gå i dialog med leverandørerne, ligesom to brancheorganisationer for en god måned siden var ude i et opråb, hvor de appellerede til, at kommunerne dækker for de stigende brændstofpriser.

Dialogen går ikke hurtig nok

”Prisen på brændstof er steget med over 30 procent, og det kan mærkes i virksomhederne. Jeg er bekymret for, at det trækker i langdrag, før kommunerne siger ja til indgå i en dialog,” siger Lars William Wesch, branchedirektør i ATL. (Transportens Arbejdsgivere)

En lang række virksomheder har taget kontakt til kommunerne for at drøfte situationen, og det har langt fra i alle tilfælde været med et tilfredsstillende resultat. 

Dansk Industris administrerende direktør Lars Sandahl Sørensen har derfor skrevet til Kommunernes Landsforening (KL) i håb om at få skabt noget handling.

”Det er et vigtigt første skridt. Jeg håber, at det kan føre til konkret handling,” siger Lars William Wesch i en pressemeddelelse.

Modtagelse af flygtninge fylder

Men hvordan forholder KL sig til denne sag?

Her oplever man, at kommunerne ligesom virksomhederne har betydelige prisstigninger på både brændstoffer og en lang række varer i kølvandet på den ekstraordinære situation som følge af krigen i Ukraine.

Samtidig skal der i kommunerne arbejdes på højtryk for at modtage og sikre de bedste ramme, for de ukrainere der kommer til Danmark, lyder det.

”I tillæg til den store opgave med at sikre bolig og tilbud til de ukrainske flygtninge, oplever kommunerne ligesom virksomhederne betydelige prisstigninger på både brændstoffer og en lang række varer,” siger cheføkonom i KL Morten Mandøe til OPS-Indsigt.

Kommunerne oplever altså et tilsvarende pres på priserne oven i den ekstraopgave, som de har fået med at huse flygtningene.

Det bliver ikke sagt direkte, men det ligger mellem linjerne, at det ikke er af ond vilje, når det tager lidt tid for virksomhederne at komme i dialog med kommunerne. Den ekstra opgave med flygtningene fylder rigtigt meget, oplyser kilder i kommunerne til OPS-Indsigt.

Har rakt ud til Finansministeriet

”Fra KL’s side har vi rakt ud til Finansministeriet og DI for dialog om de udfordringer, både kommuner og virksomheder oplever som følge af situationen i Ukraine,” siger Morten Mandøe.

Det vil sige, her oplever man, at dialogen er i gang, men at man samtidig har behov for at få staten med. Morten Mandøe peger desuden på, at der i kommunerne er stor vilje til dialog og til at sikre det gode samarbejde med kommunernes mange leverandører. 

Det er derfor hans og KL’s oplevelse, at dialogen lokalt bliver taget inden for rammerne af de kontrakter og aftaler, som ligger til grund for samarbejdet i overensstemmelse med både Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens og Økonomistyrelsens udmeldinger som følge af de oplevede prisstigninger og leveranceproblemer.

Vil du læse resten af artiklen?

Prøv OPS-Indsigt gratis i 4 uger

Få adgang med det samme - ingen binding - ingen kreditkort 4 ugers gratis prøveperiode

Log ind

Leave a Reply