Energiudspil har gode visioner, men interessenter efterspørger konkrete detaljer

Del artiklen:
Pressemøde om regeringens reformudspil 'Danmark kan mere II' i Spejlsalen i Statsministeriet tirsdag. Udspillet handler om hvordan Danmark kan accelerere den grønne omstilling og hurtigere blive uafhængig af russisk gas.
Pressemøde om regeringens reformudspil 'Danmark kan mere II' i Spejlsalen i Statsministeriet tirsdag. Udspillet handler om hvordan Danmark kan accelerere den grønne omstilling og hurtigere blive uafhængig af russisk gas. - Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

”Regeringens vision er så ambitiøs, at normale politiske automatreaktioner må falde bort, lyder det fra Dansk Industri, og de står ikke alene. Flere organisationer efterspørger, hvordan regeringens energiudspil realistisk skal finansieres, prioriteres og skaleres.

Af Steen Houmark, redaktør af OPS-Indsigt, steen@nb-medier.dk

Det er regeringens ambition at firedoble mængden af strøm fra vindmøller og solceller på land og at lægge fjernvarmerør i et hidtil uset tempo, så Danmark hurtigt kan blive fri af naturgas.

Det skal ske allerede inden 2028, men det indeholder en række udfordringer, som bliver vanskelige at håndtere, selv hvis samfundets forskellige sektorer formår at få det offentlige-private samarbejde op i et hidtil uset gear.

Regeringen lægger nemlig op til, at vi skal omlægge varmeforsyningen til de 400.000 husstand, der i dag forsynes med gas.

Alene det virker vanskeligt, hvis vi med lidt simpel hovedregning konstaterer, at der fra dags dato og frem til udgangen af 2028, hver dag skal etableres ca. 170 installationer, hvad enten det drejer sig om fjernvarme eller varmepumper.

Mangler en klar køreplan

Regeringens intention bliver rost af flere arbejdsgiver- og interesseorganisationer tirsdag, hvor regeringen præsenterede reformudspillet “Danmark kan mere II”. Men mange svar og detaljer mangler, lyder det samtidig.

”Dagens udspil er fyldt med gode intentioner om for eksempel udbygning af solceller og vindmøller,” udtaler Troels Blicher Danielsen, som er administrerende direktør hos TEKNIQ Arbejdsgiverne, i pressemeddelelse.

”Vi har brug for en mere klar køreplan for dansk erhvervsliv og de danske boligejere, der bor i landområderne. Hvem skal betale, og hvornår har investeringen tjent sig hjem?, siger han videre.

Politiske automatreaktioner må falde bort

Hos Dansk Industri hæfter man sig ligeledes ved, at regeringen ikke har fortalt, hvordan udspillet skal finansieres.

”Det er gået stærkt med at få formuleret ambitionerne i udspillet. Nu er det vigtigt, at der kommer handling bag ordene og nogle markante prioriteringer,” siger Lars Sandahl Sørensen, der er administrerende direktør i Dansk Industri i en pressemeddelelse.

Han peger på, at vi får brug for både ny teknologi men også nye måder af samarbejde på og nye former for udbud. 

”Regeringens vision er så ambitiøs, at normale politiske automatreaktioner må falde bort, og alle må tænke nyt. Bare at skaffe kvalificeret arbejdskraft til så stor en øvelse kræver, at alle i Europa og i verden, der kan og vil bidrage, skal bydes velkommen,” siger Lars Sandahl Sørensen.

Pensionsbranchen efterspørger investeringsplan

Pengene skal altså findes, fjernvarmerørene skal graves ned, men det sker ikke uden tilstrækkelig kvalificeret arbejdskraft, og endelig skal der findes steder, hvor vi kan opføre vindmøller og solceller.

Regeringens udspil vil kræve mange milliarder og spørgsmålet er hvor skal de komme fra?

Men måske er de ikke så langt væk, hvis man spørger Forsikring og Pension som allerede i marts opfordrede regering og folketing at opstille nogle rammer for investering. 

”Hos F&P har vi peget på behovet for samlet klimainvesteringsplan med konkrete projekter for at sikre rettidig planlægning af de massive offentlige og private investeringer,” siger administrerende direktør Kent Damsgaard, F&P i en pressemeddelelse.

Han peger på, at jo klare rammer jo hurtigere kan forsikrings- og pensionsbranchen og resten af dansk erhvervsliv igangsætte grønne investeringer.

”Vi står over for en kæmpe opgave som samfund, så det er vigtigt, at vi tænker privat erhvervsliv og investorer som pensionsselskaber ind i den accelererede grønne omstilling,” siger Kent Damsgaard.

Han opfordrer regeringen til at være ambitiøse med udbygningen af energiøer og tilhørende PtX-anlæg, der skal omgøre strøm til grønne brændsler. ”På den måde kan Danmark også bedre tiltrække penge fra både danske pensionsselskaber, men også udenlandske investorer. Det sidste er vigtigt, hvis vi skal være grønt foregangsland,” siger han.

Behov for nærlæsning af udspillet

Hos Dansk Erhverv finder man det positivt, at regeringen øger ambitionerne for vedvarende energi. Men den nuværende statslige model med ét udbud ad gangen betyder samtidig, at store områder af Nordsøen med nogle af verdens bedste vindressourcer ligger uudnyttet hen, mens Danmark og resten af Europa sukker efter sikker grøn energi, lyder det.

”Generelt stiller vi os positive over for regeringens udspil, men vil nu nærlæse det. Samtidig ser vi frem til de udspil, som præsenteres i de kommende dage – ikke mindst i forhold til grøn skat,” siger Dansk Erhvervs administrerende direktør, Brian Mikkelsen i en pressemeddelelse.

Her henviser han til at Statsminister Mette Frederiksen på et pressemøde i Spejlsalen i Statsministeriet tirsdag meddelte, at regeringen onsdag vil præsentere sit bud på en ensartet CO2-afgift for virksomhederne.

Afgiften vil ifølge regeringen hvile på det princip, at virksomheder, som belaster klimaet, selv betaler for deres udledning.

”Det er en svær kunst at ramme det rigtige afgiftsniveau. På den ene side skal vi sikre, at det får virksomhederne til at omstille sig, uden at vi flytter energitung produktion, CO2-udledning eller arbejdspladser ud af landet. For det gavner hverken klimaet eller Danmark,” siger skatteminister Jeppe Bruus (S) i en kommentar tirsdag.

Efterspørger flere initiativer til at sikre større lokal opbakning

Regeringens udspil møder opbakning fra formanden for Landdistrikternes Fællesråd, Steffen Damsgaard, der dog savner mere fokus på havvindmølleparker, samt flere initiativer målrettet lokal opbakning til den massive omstilling til grøn energi:

”Det er landdistrikterne, der fortrinsvist skal lægge jord til blandt andet vindmølle- og solcelleparker, biogas- og power-to-x anlæg, hvilket ikke sker uden lokale omkostninger. Derfor er vi nødt til at tage højde for, at store energianlæg ofte er til stor gene for naboer og de omkringliggende naboer,” siger Steffen Damsgaard i en pressemeddelelse.

Han peger på behovet for, at man målrettet indtænker den lokale opbakning og får et lokalforankret medejerskab. Effekterne for etableringen af vedvarende energianlæg bør indtænkes langt mere strategisk for at skabe lokale goder, ikke mindst økonomisk og i form af arbejdspladser, mener formanden:

”Et årligt økonomisk bidrag fra lokale energianlæg til fællesskabets udvikling eller til det nærmeste lokalsamfund kan være med til at skabe accept af energianlæg på linje med muligheden for lokalt medejerskab og øget jobskabelse,” siger Steffen Damsgaard.