I onsdags stoppede et årelangt langt mareridt for de mange dagbehandlingstilbud, hvis ejerform er privat. Det fremgår af en ny aftale, som Børne- og Undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil har aftalt med et bredt flertal i Folketinget.
”Ministeren har vendt 180 grader i den her sag og sat en anden retning, hvor vi i drøftelserne er kommet væk fra et fokus på ejerform til et fokus på kvalitet og tilsyn og det er positivt,” siger Laust Westtoft, der er politisk og strategisk chef i Landsorganisationen for sociale tilbud (LOS)
Ministerens tallerken-drejning opleves også af Jacob Lomholt, der er direktør i det private tilbud Startskuddet og talsperson for Danske Dagbehandlingstilbuds Netværk (DNN).
”Når man tænker på, at Børne- og Undervisningsministeren for to år siden lagde ud med, at vi måske ikke skulle eksistere, så er vi da endt et langt bedre sted,” siger han til OPS-Indsigt.
Der betyder, at der fortsat er plads til private kombinerede behandlings- og specialundervisningstilbud. Det vi også kender som dagbehandlingstilbud. De vil som i dag, kunne drives af både offentlige og private leverandører, men det var, som både Jacob Lomholt og Laust Westtoft tilkendegiver ikke en given ting, da regeringen satte en storstilet kampagne ind mod private og profit i efteråret 2020.
Styrker koblingen mellem behandling og undervisning
Af aftaleteksten fremgår det helt konkret, at hensigten ikke er at lukke private tilbud eller at forhindre, at der kan udbetales overskud til ejerkredsen af private tilbud, ”men at den samlede institutionelle ramme for behandlings- og specialundervisningstilbuddene reguleres for at sikre, at kvaliteten i tilbuddene, herunder at undervisningen, forbedres, samt at udsatte børn og unge opnår et bedre grundlag for at gennemføre en ungdomsuddannelse og få et selvstændigt voksenliv.” skriver man i teksten.
”Nu står vi i en helt anden situation, hvor ministeren med hendes aftale styrker koblingen mellem behandlingsindsats og undervisningsindsats og sætter fokus på kvalitetsmodellen, som vi kender den fra socialområdet, samt et styrket skoletilsyn og det sætter vi pris på”, siger Laust Westtoft til OPS-Indsigt.
”Når jeg ser på de gode takter i aftalen, hvor vi naturligvis skal have styr på kvaliteten og den måde vi levere opgaven på, så oplever jeg heldigvis, at afprivatisering er ikke noget, man har skrevet ind i aftalen.” siger Jacob Lomholt.
Retten til at være privat slået fast
Retten til at drive privat virksomhed på det her område fylder også meget i selve aftaledokumentet. Det er som har nogen har skulle slå det fast med syvtommersøm, at det er helt legitimt at være privat og lige så legitimt at trække afkast ud. Otte ud af ti gange, hvor man i aftalen nævner muligheden for at trække udbytte ud, står der: ”Udbytte kan trækkes ud”.
De eneste der ikke kan trække udbytte ud, er fri- og privatskoler med kostafdelinger, men det kunne de heller ikke i forvejen. Det fremgår af de nogle relativt detaljerede tabeller som angiver, nuværende og forslag til fremtidige regler.
Det er tydeligt, at det også har betydet noget for at få et politisk flertal, at der fortsat er plads til private på det her område.
”Med aftalen sikrer vi også frihed til forskellige tilbud – private, selvejende, offentlige mm – og det er vigtigt for Venstre – for os handler det om at sikre høj kvalitet, ikke om at lukke de private tilbud som den socialdemokratiske regering ellers havde spillet ud med. Derfor er vi også tilfredse med, at vi har fået den del pillet ud af det oprindelige udspil til gavn for de anbragte børn og unge,” siger Ellen Trane Nørby, Venstre i en pressemeddelelse og hun bakkes op af andre borgerlige partier, blandt andet Dansk Folkeparti.
”Dansk Folkeparti er tilfredse med en aftale, …. Der fastholder et grundlag for, at der kan være en bred vifte af både offentlige og private tilbud.” siger Jens Henrik Thulesen Dahl, Dansk Folkeparti.
Prioriteret realpolitik over ideologi
Det er lige to måneder siden at netværket af danske dagbehandlingstilbud var ude og opfordre Pernille Rosenkrantz-Theil til at trykke på pauseknappen i forhandlingerne. Opfordringen var her at hun skulle lade være med at følge en række anbefalinger fra en embedsmandsgruppe, som blandt andet havde haft til opdrag fra ministeren, at se på mulighederne for at lukke for private tilbud, og i givet fald, hvordan undervisningen i stedet kunne organiseres.
Der har efterfølgende været flere spekulationer i branchen og på borgen om, hvorfor ministeren har vendt hendes hovedfokus fra ejerform til sammenhæng i kvalitet og tilsyn. Et bud er, at det var nødvendigt, hvis hun skulle have en aftale hjem og ikke stå i sammen situation, som da Det Radikale Venstre i ellevte time trak sig fra aftalen omkring dagtilbud.
Pernille Rosenkrantz-Theil har tilsyneladende prioriteret realpolitik over ideologi, oplyser kilder til OPS-Indsigt. Det har derfor været nødvendigt, at man tydeligt har fået skrevet profit-jagten ud af en aftale, så man kunne få en bred politisk opbakning, hvor man ikke alene baserede aftalen på ”usikre” radikale stemmer.
Aftalen skal følges tæt
Men selvom den politiske aftale er i hus, mener Jacob Lomholt, at der fortsat er et stykke vej fra nu af og til lovgivningen er vedtaget. ”Netop derfor bliver det vigtigt, at vi følger det tæt,” siger han og udtrykker dermed den usikkerhed, som OPS-Indsigt møder hos forskellige aktører i branchen.
Det Jacob Lomholt bekymrer sig for skete nemlig, da Social- og Ældreminister Astrid Krag sidste forår tabte hendes felttog mod private sociale tilbud. Her indgik regeringen også en politisk bred aftale, hvor profitjagten var skrevet ud af aftalen, men alligevel skete der det, at da lovforslaget kom, oplevede områdets interessenter, at lovforslaget lå så langt fra den politiske aftales ordlyd og intentioner, at man fik den fornemmelse, at hvad man ikke kunne få ind ad fordøren, kom nu ind via embedsværkets bagdør.
Resultatet var, at alle de store brancheorganisationer hældte udkastet ned ad brættet.
Indsæt link til Brancheorganisationer hælder lovudkast om et styrket socialtilsyn ned ad brættet
Generelt er Jacob Lomholt rigtig godt tilfreds med resultatet, fordi det giver mulighed for, at private tilbud fortsat kan byde ind med deres speciale kendskab.
”For jeg oplever dagligt, at de private har noget at byde ind med i forhold til samfundets forsyning af specialiserede tilbud, hvor de løfter noget i forhold til udsatte børn og unge, hvor andre har givet op,” siger han.
Hans store bekymring i processen har hele tiden været, at området var endt med kun at have den kommunale løsningsplatform ”Og det var sådan set ikke for vores egen skyld, at vi kæmpede for det private segment, for vi kan nok få et job et andet sted, men det er mere fordi, vi ved, at de her børn og unge står i kø for at få et tilbud, der er specialiseret nok til at de kan møde dem, der hvor de er,” siger han.
Kvalitetsmodel med sammenhæng og udfordringer
”Vi har i forløbet foreslået, at man indfører en kvalitetsmodel, som man kan føre tilsyn ud fra og i den sammenhæng har vi anbefalet, at man inviterer både interessenter og praktikere med ind, når man skal udvikle skabelonen for kvalitetsmodellen og det synes vi er et rigtig stærkt udgangspunkt,” siger Laust Westtoft.
Kommunerne skal nemlig ifølge aftalen fremover indgå kvalitetsaftaler med både offentlige og private dagbehandlings- og specialundervisningstilbud og det skærper det kommunale myndighedsansvar og kræver blandt andet at kvalitetsaftalerne mellem myndighed og tilbud både omfatter den undervisningsmæssige og socialfaglige del. Det er planen, at kvalitetsaftalerne skal udarbejdes efter en skabelon, der først skal udvikles i samarbejde med en række interessenter.
Den påtænkte kvalitetsmodel skal forankres i kommunerne og det kan give nogle udfordringer. Der kan nemlig let opstå nogle misfortolkninger mellem beliggenhedskommunen, som er den myndighed, der skal godkende kvaliteten i det enkelte tilbud og socialtilsynet, der objektivt skal føre tilsyn på den af beliggenhedskommunen, godkendte kvalitet.
Og i det møde kan der potentielt godt opstå nogle misforståelser afhængigt af hvordan tilsynet og tilbuddet fortolker udmøntningen af den beskrevne kvalitet.
Det kan lyde langhåret, men flere kilder, kommunale som private bekræfter til baggrund, at det er en problemstilling, man blandt andet har set på ældreområdet, hvor man har standardiseret kvaliteten lokalt og haft et tilsyn fra en ekstern myndighed.
Et opmærksomhedspunkt er med andre ord, at vi har en kompliceret kommunal bermudatrekant, hvor beliggenhedskommunen i samarbejdet med det private tilbud definerer kvaliteten og Socialtilsynet der fører tilsyn, samtidig med at nogle andre kommuner køber pladser på tilbuddet.
