Har kommunerne hjemmel til at privatisere handicapsager, således at private firmaer kan afgøre sagerne? Det er omdrejningspunktet for et spørgsmål til social- og ældreminister Astrid Krag stillet af Christina Thorholm, der er socialordfører for Det Radikale Venstre.
Spørgsmålet er rejst på baggrund af et lokalt debatindlæg i SN-Fredensborg, hvor det problematiseres, at kommunen tilsyneladende er i færd med at overdrage sagsbehandlingen af handicappede borgere til en eller flere private virksomheder.
”Jeg mener #enmillionstemmer generelt har væsentlige pointer, som vi skal lytte til. Det er jo ikke sådan, at jeg er enig med alt, hvad de siger, men når jeg får en henvendelse om, hvorvidt en kommune har en praksis, som måske ikke er lovmedholdelig, så mener jeg, at det er væsentligt at få undersøgt,” siger hun til NB-Social
For hende var det udslagsgivende, at stifteren af #enmillionstemmer, Monica Lylloff, var medunderskriver af det lokale debatindlæg. Det vil sige, bevægelsen er en faktor, man lytter til på Christiansborg, også når der som her er tale om et lokalt debatindlæg.
No-cure-no-pay spøger fortsat
Casen er samtidig interessant, fordi vi for godt to år siden havde en kæmpe landsdækkende debat om private handicapkonsulenter og kommunernes anvendelse af disse sideløbende med, at Ankestyrelsen undersøgte 30 kommuner for, hvorvidt de havde handlet lovligt i deres brug af private konsulenter på handicapområdet.
Sagen havde dengang et enormt stort fokus på no-cure-no-pay-princippet, men det var i bredt omfang kun den halv sandhed, viste det sig, for langt hen ad vejen havde de mediemæssige vinkler mere fokus på resultatløn og profit frem for substans på et kompliceret velfærdsområde.
Ankestyrelsens konklusionen var den gang, at kommunerne godt kunne bruge private konsulenter, hvis man fulgte et særligt sæt af regler. Det fremgår af en tilsynsudtalelse fra Ankestyrelsen fra juni 2020. Det er også den tilsynsudtalelse som social- og ældreminister Astrid Krag henviser til i sit svar til Christina Thorholm, hvor hun understreger, at private aktører skal anvendes i overensstemmelse med de rammer, som lovgivningen sætter.
Men det aktuelle debatindlæg fra Fredensborg viser, at bekymringen for besparelser via resultatlønnede private eksterne konsulenter fortsat spørger på handicapområdet.
Mangel på sagsbehandlere
Den megen medieomtale af kommunernes brug af private handicapkonsulenter bevirkede, at mange kommuner tilbage i 2020 trak i nødbremsen og stoppede samarbejdet med de private virksomheder hvis de kunne, oplyser kilder i branchen til OPS-Indsigt.
Så hvad er egentlig grunden til at Fredensborg Kommune tilsyneladende går ned ad denne sti?
Læser man referaterne fra både byråd og fagudvalg, så vil man hurtigt konstatere, at Fredensborg Kommune historisk set har stået med nogle store udfordringer med sagsbehandlingen på handicapområdet. På trods af en lang række af tiltag og en opnormering i antallet af sagsbehandlere på over 70 procent, så er det fortsat svært at komme i mål med genopretningen, fremgår det af referaterne.
Forklaringen skal findes i rekrutteringsudfordringer, høj medarbejderomsætning og dermed en konstant nødvendig fokus på introduktion og oplæring af nye medarbejdere, skriver forvaltningen i et oplæg til politikerne.
I et af de sidste fire år er der fratrådt 15 sagsbehandlere, fordelt på ni stillinger. De 13 af dem har fået job andre steder. Herudover er der afviklet syv barselsperioder på de samme ni stillinger, fremgår det af sagsoplægget.
Forvaltningen i Fredensborg Kommune har desuden undersøgt rekrutteringsudfordringen i omkringliggende kommuner og fået svar fra Helsingør, Halsnæs, Frederikssund, Furesø, Gladsaxe og København, ”og de oplever rekrutteringsproblemer på samme niveau som Fredensborg. Der kommer ikke kvalificerede ansøger til voksenområdet og i nævnte kommuner er der ledige stillinger, der ikke kan besættes,” står der i sagsoplægget.
Med andre ord kommunen stå med ryggen mod muren rent rekrutteringsmæssigt samtidig med, at den skal leve op til borgernes efterspørgsel på service. Netop derfor er det nødvendigt at entrere med en privat operatør.
Den private leverandør skal forberede sagerne
Forvaltningen har i Fredensborg Kommune anbefalet politikerne, hvad man også har tiltrådt, at der bliver indhentet tilbud hos relevante eksterne private leverandører, som genopretter sagerne og gør dem klar til revisitation. Det vil sige, den myndighedsmæssige afgørelse skal ikke foretages af den private leverandør, men de tilbageværende kommunalansatte sagsbehandlere. Det fremgår både af den forvaltningsmæssige indstilling til politikerne, og en svarmail som NB-Social har modtaget fra kommunen.
Dette er i tråd med den tilsynsudtalelse, som Ankestyrelsen kom med for to år siden. Her skrev Ankestyrelsen blandt andet ud til kommunerne, at man vurderede, at kommunerne kan indgå kontrakter med private konsulenter om ydelser på det sociale område inden for fire følgende rammer:
- Konsulentfirmaet skal have den nødvendige faglige ekspertise
- Offentligretlige regler og grundsætninger, herunder spørgsmålet om inhabilitet, skal overholdes
- Der skal være sikkerhed for, at der ikke i realiteten er delegeret afgørelseskompetence
- Kommunen skal foretage kvalitetssikring og selvstændig vurdering af sagerne
Det efterlader fortsat nogle ubesvarede spørgsmål, der blev rejst i debatindlægget i februar. Skal borgerne i Fredensborg nu have helbredsmæssige oplysninger liggende hos en privat, og kan borgere sige fra over for privatiseret sagsbehandling i den form, der er vedtaget politisk?
Ikke en besparelsesøvelse
Allerførst kan vi afklare, at der ikke er tale om en aftale med hverken ”no cure – no pay” eller med direkte eller indirekte bonusser til PwC, som er den private leverandør, Fredensborg Kommune har valgt. Det understreger Louise Mehnke (A), der er formand for Social- og Sundhedsudvalget i en mail til NB-Social.
Kommunen har ikke hyret konsulenter for at sikre besparelser i sagerne, men alene for at sikre lovmedholdelighed, opdatering og genopretning af sager, som har savnet sagsbehandling gennem længere tid. Skriver hun i mailen.
Det fremgår videre af udvalgsformandens svar, at de private konsulenter kommer til at foretage deres sagsbehandling på rådhuset, og i kommunens fagsystemer. Arbejdet kommer således til at foregå som hvis Fredensborg Kommune i en periode havde ansat en vikar. Det vil sige konsulenterne arbejder i et sikkert system, hvor også sikker mailkorrespondance er muligt.
PwC stiller med den nødvendige ballast
Men er PwC ikke et revisionsfirma? Hvad ved de lige om socialområdet?
Når Fredensborg Kommune har indgået en aftale med PwC, skyldes det, at man har set efter en virksomhed med den ønskede kapacitet og med stor erfaring inden for juridisk-kritisk revision på henholdsvis beskæftigelses- og socialområderne. Her må man bare konstaterer, at PwC leverer en omfangsrig konsulentbistand til alle dele af de offentlige områder i Danmark ud over revision.
”De kan stille med det antal personer – med den ballast, der er behov for, for at få opgaven løst inden for en overskuelig periode,” skriver Louise Mehnke.
I forhold til om borgeren kan sige fra over for sagsbehandling fra de private konsulenter, gælder samme ordning, som hvis borgeren havde et ønske om at få en anden sagsbehandler i enhver anden henseende.
”En borger kan altid anmode om at få en ny sagsbehandler, og en sådan anmodning vil blive behandlet som alle lignende anmodninger, men det er ikke krav, at kommunen skal imødekomme anmodningen fra borgeren,” skriver udvalgsformanden.
