Regeringens forslag til ændring af udbudsloven kritiseres samstemmende af arbejdsgiverorganisationerne Dansk Erhverv og Dansk Industri. Man har så at sige en oplevelse af, at nok er organisationerne blevet inviteret ind som høringspart, men dem der i styrelse og ministerium har skrevet lovforslaget, har ikke lyttet.
De to organisationers høringssvar er interessant læsning, da de ud over ærgrelse og kritik også er en interessant gennemgang, af nogle af de konsekvenser vi kan se frem til, hvis lovforslaget bliver ført ud i livet som det ligger nu.
I Dansk Industri kalder man ligefrem lovforslaget skuffende og i Dansk Erhverv mener man, at lovforslaget efterlader et billede af, at input fra parterne på området med reel praktisk erfaring ikke er blevet inddraget og hørt. Det fremgår af organisationens høringssvar.
Kan ikke støtte lovforslaget
Dansk Industri skriver klokkeklart i et opslag på deres hjemmeside, at organisationen ikke kan støtte op om lovforslaget i sin nuværende form, idet lovforslaget ikke afspejler de ønsker til ændringer, som en bred kreds af ordregivere og tilbudsgivere har fremlagt.
”Vi er ærgerlige over, at regeringen ikke i højere grad har imødekommet de fælles ændringsforslag til udbudsloven, som DI og 8 andre organisationer på tværs af udbudsdanmark, har foreslået. Vi håber, at Erhvervsministeriet vil lytte til forslagene, og vi ser frem til den videre dialog,” siger branchedirektør Jakob Scharff til OPS-Indsigt.
Tilsvarende lyder det fra Dansk Erhvervs markedschef, Morten Jung.
”Det er tankevækkende, at vi har sat os ned på kryds og tværs af ordregivere og tilbudsgivere og kommet med syv forslag i fællesskab til ændringer der kunne gøre det bedre for alle og så er vi ikke blevet hørt i højere grad,” siger Morten Jung.
Konkrete forslag overhørt
Når de to organisationer er så forholdsvis kradse i deres udtalelser og høringssvar, handler det om et ganske interessant forløb forud for høringen.
I sommeren 2021 samledes nemlig repræsentanter fra udbydere og tilbudsgivere for alle betydende ordre- og tilbudsgivere og i fællesskab udarbejdede de syv konkrete forslag til forbedringer. (Se sidst i artiklen.)Det er disse forslag, som de to arbejdsgiverorganisationer ikke umiddelbart ser implementeret i lovforslaget.
Vi taler her om i alt ni parter, der repræsenterer begge sider af udbudsbordet, hvoraf Dansk Erhverv og Dansk Industri er to af parterne. Det er ikke noget der sker hver dag, at de her ni parter sætter sig sammen og er derfor udtryk for et unikt samarbejde, hvor det må siges at være tilsvarende bemærkelsesværdigt, at de to største erhvervsorganisationer så markant oplever, at der ikke er blevet lyttet af netop dette samarbejde.
Yderligere bureaukratisering og politiske særinteresser
Men hvad er det så, de to organisationer bemærker?
”Lovforslaget indeholder få positive tiltag, men er mest af alt en yderligere bureaukratisering af udbudspraksis i Danmark – DI savner at se bedre tiltag der styrker fleksibilitet, innovation og kvalitet i det offentlig-private samarbejde samt sikrer SMV-venlige tiltag,” lyder det fra ´Jakob Scharff, da OPS-Indsigt henvender sig.
Hos Dansk Erhverv bemærker man tilsvarende, at lovforslaget bryder med princippet om at udbudsloven er en proceslov.
”Udbudsloven er en proceslov. Loven regulerer selve processen for samarbejdet om indkøbet mellem ordregiver og tilbudsgiver. Det er Dansk Erhvervs opfattelse, at udbudsloven forsat skal være en proceslov. Loven skal således ikke regulere indholdet af samarbejdet, men udelukkende processen og rammerne herfor. Udbudsloven skal ikke indeholde regulering, der fremmer politiske særinteresser, uagtet hvor gode de politiske intentioner måtte være.” Skriver Dansk Erhverv i sit høringssvar.
De politiske særinteresser som der peges på i høringssvaret, handler om det såkaldte oplæringskrav, hvis man lytter lidt til de kommentarer, som OPS-Indsigt blandt andet har fået ind, når vi spørger ind til høringssvaret hos diverse parter.
”Det der har været fordelen ved loven indtil videre, har været, at det har været op til ordregiver at stille de krav der passer til den givende situation, når man så kaster en bestemmelse ind om oplæringsklausuler, så bryder man med det princip, at det er en proceslov,” siger Morten Jung.
Det med oplæringskravet er også noget Dansk Industri har bemærket sig og det er ikke fordi, at de to organisationer er imod lærlinge og elever, for begge erkender at man mangler lærlinge, men som Dansk Industri skriver i sit svar.
”DI’s medlemmer uddanner årligt i omegnen af 19.000 lærlinge og elever…, men i høringssvaret vurderer Dansk Industri, at der er en risiko for, at lovforslaget reelt vil føre til færre lærlinge på offentlige projekter, da lovforslaget vil skabe betydelig usikkerhed og bureaukrati for de praktikere, der skal arbejde med reglerne.
Men hvorfor er det så kommet ind i lovforslaget?
Det får vi ikke noget entydigt svar på, når vi spørger ud i branchen, men kilder angiver, at der har været et stort pres for oplæringsklausuler fra fagforbundene og det er det, at de to arbejdsgiverorganisationer reagerer imod, fordi de ser en fleksibel proceslov blive detaljereguleret af politiske ønsker med det resultat, at der opstår ufleksibilitet og mere bureaukrati.
Argumenter for at reducere aktindsigten holder ikke
Lovforslaget giver desuden mulighed for at mindske aktindsigten i andet end det vindende tilbud og det mener både Dansk Erhverv og Dansk Industri er helt ved siden af.
”Det er efter DI’s opfattelse ikke reglerne om aktindsigt, der udgør problemet, men mere myndighedernes håndtering af aktindsigtsanmodninger. DI ser derfor et stort behov for en vejledning omkring reglerne for aktindsigt i forbindelse med udbud, der retter sig mod både ordregiver- og tilbudsgiversiden snarere end yderligere begrænsninger i gennemsigtigheden for at lette myndighedernes arbejde. Skriver Dansk Industri i sit høringssvar.
Dansk Erhverv finder heller ikke grund til indskrænkning af aktindsigten. ”Det et i øvrigt ikke oplyst eller dokumenteret, at den gældende retstilstand har medvirket til en fordrejning af konkurrencen… Det er ligeledes Dansk Erhvervs opfattelse, at det i ændringsudkastet anførte andet formål – opnåelsen af administrative besparelser på ingen måde kan begrunde en vidtgående begrænsning i adgangen til aktindsigt.” Skriver Dansk Erhverv i sit høringssvar.
Omsætning og annullation
Dansk Erhverv peger desuden på to andre centrale kritikpunkter. Omsætning på rammeaftalerne og annullation af udbud.
”I forhold til omsætning på rammeaftaler kunne man godt kræve at ordregiver var præcis på, hvordan man beregner omsætningen på rammeaftalerne.,” siger Morten Jung. Han adresserer derved en ofte tilbagevendende udfordring ved rammeaftaler, nemlig at kalkulationen af den forventede omsætning på rammeaftaler ofte langtfra udtryk for den reelle omsætning. ”Uanset om omsætningen er sat for lavt eller for højt, er dette uhensigtsmæssigt. Derfor er der behov for at skærpe kravene til ordregiverne, når omsætningen skal kalkuleres.” Skriver Dansk Erhverv i sit høringssvar.
Både Dansk Industri og Dansk Erhverv har fat i virksomhedernes retsstilling. Dansk Erhverv peger på, at når man annullerer et udbud er det i dag tilbudsgivers opgave at bevise at annullationen har været usaglig, ”og her mener vi, at der er et retssikkerhedsmæssigt problem, fordi det er enormt svært at bevise, for hvem er det der sidder på bevismaterialet?” siger Morten Jung med henvisning til de offentlige udbydere.
Derfor opfordre han til, at denne retstilstand ændres, således at det fremover er ordregiver, der skal kunne redegøre for sagligheden i forbindelse med annullationen.
Begge organisationer afventer nu den videre behandling af lovforslaget og her sige Jakob Scharff;
”DI’s prioritet for den videre behandling af lovforslaget er; bedre rammer for ændringer i udbudsmaterialet og igangværende kontrakter, at sikre virksomhedernes retssikkerhed ved udelukkelse, og at finde en passende model for lærlingeindsatsen”. De to høringssvar er grundige og interessant læsestof, der kan findes via nedenstående links:
Høringssvar: Dansk Erhverv
Høringssvar: Dansk Industri
Om tilblivelse af de syv fælles forslag
I juni 2021 har DI, DI Dansk Byggeri, Dansk Erhverv, SMVdanmark, IKA – foreningen af offentlige indkøbere, Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelsen (FMI), Danske Regioner, KL og Staten og Kommunernes Indkøbsservice (SKI) udarbejdet fælles forslag til ændring af udbudsloven indenfor for en række udbudsfaglige temaer.
I arbejdet med at formulere forslagene har de deltagende organisationer samlet deres tilsammen betragtelige udbudsjuridiske kompetencer for at sikre, at forslagene er forenelige med EU’s udbudsdirektiv samt rets- og klagenævnspraksis. Forslagene er ifølge partnerne samtidig udarbejdet i lyset af de faglige vurderinger, som Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen giver udtryk for i sin evalueringsrapport fra maj 2021.
Intentionen bag de syv forslag er, at de skal medvirke til at reducere transaktionsomkostninger for tilbudsgivere og ordregivere i udbudsprocessen. Samtidig er det de syv parternes vurdering, at ændringerne vil bidrage med klarhed og fleksibilitet i udbudsloven, skiver de i sommeren 2021.
De syv forslag:
- Styrket adgang for SMV’er
- Udvidet adgang til at tilpasse udbudsmaterialet i udbudsprocessen (efter offentliggørelse)
- Udvidet adgang til brug af fleksible udbudsformer
- Forenkling af sortimentsudbud
- Indkøb under tærskelværdier for varer- og tjenesteydelser
- Udvidet adgang til at ændre kontrakter i driftsfasen
- Lettere dokumentationskrav
Det er disse temaforslag som Dansk Erhverv og Dansk Industri ikke oplever er slået igennem i tilstrækkeligt omfang i det nye lovforslag.
