Når politikerne på Christiansborg efter planen skal indføre en beskatning af CO2 over de kommende år, så bliver det svært af undgå, at få industrier og virksomheder rammes særligt hårdt, og omlægningen vil derfor have en vis geografisk effekt.Det er en af de mange konklusioner fra den rapport, som ekspertgruppen for en grøn skattereform præsenterede i dag, tirsdag.Den skæve fordeling af udgifterne til en grøn skattereform kommer af, at det er en lille håndfuld virksomheder i Danmark, der står for en meget stor del af CO2-udledningen.”Det er faktisk sådan, at de fem største udledere, de står for 44 procent af den samlede udledning. Omvendt så fylder de ikke det store i økonomien, når vi ser det med makroøkonomiske øjne. 0,7 procent af det vi kalder bruttoværditilvæksten er i de industrier, der udleder mest, og 0,4 procent af beskæftigelsen er der,” sagde formanden for ekspertkommissionen, Michael Svarer, ved præsentationen af rapporten.
Fordi de store udledere ikke fylder særlig meget i økonomien, så vil det ud fra et isoleret makroøkonomisk synspunkt være mest fornuftigt, at man blot indfører en ensartet CO2-afgift, som skal gælde alle virksomheder ligeligt. Hvis man gør det, så kan man nå reduktionsmålet med en skyggepris på blot 250 kroner pr. ton CO2. Men fordi ekspertgruppen også er opmærksomme på, at man ønsker at begrænse lækager og ikke flytte for meget ved erhvervslivets sammensætning, så er det ikke nødvendigvis det smarteste at indføre en ens afgift for alle. En ensartet afgift vil ramme brancherne indenrigsflyvning, fiskeri, raffinaderier og i særlig grad mineralogi, som blandt andet dækker over cement- og teglproduktion. Netop cementvirksomheden Aalborg Portland er den markant største udleder af CO2 i Danmark, og de ville derfor blive ramt særligt hårdt af en ensartet CO2-afgift. Tre forskellige modellerFor at imødekomme den udfordring, så har ekspertgruppen præsenteret tre forskellige modeller, hvor der i model 2 og model 3 er lagt op til at indføre differentierede afgifter, så virksomheder indenfor mineralogi får et markant nedslag i CO2-afgiften. Samtidig vil virksomhederne få tilskud til Carbon Capture and Storage, som er at indfange og lagre CO2, som vil kunne reducere den samlede udledning af drivhusgasser. I model tre vil virksomhederne få yderligere tilskud til at udvikle bæredygtig teknologi, som skal sikre, at de virksomheder, der i dag har de største udledninger kan overleve og samtidig stoppe virksomheder fra at flytte til udlandet i stedet.Dermed er omkostningerne for de få virksomheder, der har de største udledninger, markant mindre i model 2 og 3 end de er i model 1. Omvendt er omkostningerne for den danske økonomi samlet set meget små i model 1 og stiger i størrelse gennem model 2 og 3. Selvom omkostningerne for de største udledere er mindre i model 2 og 3, så er det stadig de virksomheder, der vil have de højeste negative effekter af en højere og mere ensartet beskatning af CO2. Derfor konkluderer ekspertgruppen da også, at uanset hvilken model man vælger, så vil det på kort sigt have nogle geografiske skævvridninger. Eksempelvis er fiskerierhvervene af god grund placeret ved kystområderne, og derfor vil de blive hårdere ramt end andre områder. Dertil kommer, at de kommuner, der har de største udledere generelt vil risikere at miste arbejdspadser. Politisk prioritering fra nu Ekspertgruppen lagde ved præsentationen stor vægt på, at de ikke har en favoritmodel, fordi de mener at det er en politisk prioritering, om man vil indføre den højere CO2-beskatning så billigt som muligt eller med de mindst mulige lækageeffekter og omstrukturering af erhvervslivet. Derfor er det nu op til politikerne på Christiansborg at vurdere, hvilken model man vil benytte for at indføre en højere og mere ensartet CO2-beskatning i Danmark. En vigtig detalje til arbejdet er, at ekspertgruppen vurderer, at uanset hvilken model man vælger, så har det stort set ingen langsigtede konsekvenser for beskæftigelsen under et, ligesom uligheden også vil være stort set upåvirket. Alle tre modeller lever i teorien op til ekspertgruppens målsætning om at reducere Danmarks CO2-udledning i 2030 med 3,5 millioner tons. Den øvrige nødvendige reduktion for at nå målet om 70% reduktion i 2030 i forhold til 1990, skal komme fra en reform i landbruget og i vejtransporten samt stigende kvotepriser i EU. Ekspertgruppen præsenterer i efteråret sine anbefalinger til en grøn skattereform vedrørende landbruget og vejtransporten. Hele rapporten kan læses her.
