Skip to main content

Af Morten Jung, Markedschef i Dansk Erhverv for Offentlig-Privat Samarbejde

Vores velfærd er ikke uden udfordringer. Skal vi forbedre og udvikle vores ældrepleje, løse det dobbelte demografiske pres, drive den grønne omstilling og sikre det frie valg, er det offentlig-private samarbejde en forudsætning for, at vi lykkedes. Og det kræver, at vi også tør slippe den ikke-offentlige velfærd fri.Under corona-krisen har Folketingets partier rost det offentlig-private samarbejde. Testkapaciteten blev styrket, vaccinationsindsatsen fik en saltvandsindsprøjtning, civilsamfundet og frivillige trådte til med indkøb til ældre og hotline til børn og unge, og rengøringsvirksomheder var frontpersonale på testcentre og offentlige institutioner. For at nævne et par eksempler. Det offentlig-private samarbejde fungerer, fordi de to sektorer ikke er hinandens modsætninger, men forudsætninger.Men velfærdssamfundet, som vi kender det i dag, står overfor store udfordringer. Vi bliver flere børn og ældre, og vi stiller højere krav end tidligere til den velfærd, vi modtager. Alt sammen mens vi bliver færre i arbejdsstyrken, klimaudfordringerne og den grønne omstilling banker på døren, og den digitale tidsalder ruller. Det kræver både nytænkning i det offentliges opgaveløsning, og det kræver en udstrakt hånd til de ikke-offentlige aktører, som heldigvis har mange af svarene – og hver dag udvikler nye.

Velfærdssamfundet opstod ikke ud af staten

Det er nemlig en fejlslutning, at det kun er staten, der kan yde velfærd til borgerne. Traditionelt var det private initiativer og selvejende institutioner, der sørgede for forsørgelsessystemer og ældrepleje til fattige og udstødte. Erhvervsskolerne og universiteterne udsprang af private initiativer, fordi der opstod et behov, og kirkerne blev finansieret ved private donationer for at yde hjælp til dem med behov. Vi har heldigvis rykket os langt siden, men eksemplerne viser, at velfærdssamfundet ikke opstod ud af staten, men ud af selvejende institutioner og private initiativer, og at potentialet i at lytte, handle og skabe forandring gennem et stærkt bånd mellem offentlige og ikke-offentlige aktører er centralt.

Hvis Danmark skal fortsætte med at være et land af velfærd og velstand, er det ikke-offentlige initiativ, den ikke-offentlige drivkraft og de ikke-offentlige løsninger ikke bare essentielt, men altafgørende. Corona har blotlagt behovet for at udnytte det potentiale, ikke-offentlige aktører har, men vi skal omsætte den viden og erfaring til reelle handlinger på det politiske niveau.

Handlekraften ligger i markedet

For efterspørgslen er stor. Som eksempel kan nævnes, at det offentlige i 2020 indkøbte for 377 milliarder kroner hos det private. Lidt mere mundret svarer det til 17 storebæltsbroer eller 16 gange prisen for efterlønnen – om året. Det offentliges indkøb hos private vidner om, at ekspertisen, de praktiske løsninger og handlekraften ligger hos de selvejende institutioner og private aktører. Skal fremtidens velfærd være endnu bedre, skal samme gode offentlige-private samarbejde styrkes og udnyttes i endnu højere grad.

For hvad nu, hvis ældreplejen, som vi kender det i dag, blev erstattet af selvstyrende, private pleje-teams, så vi skruede ned for papirnusseriet og administrationen? Eller hvis vi, i stedet for at afvikle private dagtilbud, tillod dem at eksistere og levere det tilbud, mange forældre efterspørger til deres børn? Private daginstitutioner eksisterer ikke for profit, men fordi ildsjæle ønsker børnene de bedste rammer for en tryg og god barndom.  Og hvad nu, hvis samfundets ildsjæle, sprængfyldt med initiativ og virkelyst, blev betragtet som den mest naturlige samarbejdspartner med det offentlige, og hvis iværksættere og erhvervsliv fik de rigtige rammevilkår til at løse klimaudfordringerne og sætte turbo på den grønne omstilling? Og hvad nu, hvis vores digitale og teknologiske førertrøje kunne udbygges, så vi kunne frigive flere ressourcer til den nære omsorg og skære ned for bureaukratiet?

Mulighederne er mange og behovet for et udvidet offentligt-privat samarbejde har aldrig været større. For hvis vi ikke kun vil fastholde, men også udvikle på vores velfærd og velstand, er fremtiden brolagt med sammenhold – for det er nu engang det bedste hold.

Vil du læse resten af artiklen?

Prøv OPS-Indsigt gratis i 4 uger

Få adgang med det samme - ingen binding - ingen kreditkort 4 ugers gratis prøveperiode

Log ind

Leave a Reply