Skip to main content

Når Det Radikale Venstre går til forhandlinger om en ny ældrelov, vil de arbejde for, at ældre borgere selv kan vælge, om de vil modtage pleje fra en offentlig eller en privat leverandør, det fremgik onsdag af en artikel i Altinget.

Grundlaget for at vi har et frit valg mellem leverandører bygger på flere elementer. Et af dem er tilstedeværelse af leverandører, der både vil og kan tilbyde pleje og hjælp til borgerne. Det vil sige, de skal kunne være på markedet og her viser det sidste år, at flere og flere har trukket sig. Senest i Egedal Kommune, hvor man fra marts står uden leverandør af frit valg i forhold til hjemmepleje.

Kommunal profit på velfærdEt andet element i at vi overhovedet kan opretholde et frit valg for borgerne er, at pris og omkostninger skal hænge sammen og lige præcis her er der beviseligt udfordringer i kommunerne. I sommeren 2021 faldt der en dom i Vestre Landsret mod Brønderslev Kommune, som tydeligt illustrerede, at kommunen ikke havde alle omkostninger med i deres beregninger.”Det er kommunal profit på velfærd, når kommunen ikke får alle omkostninger med i deres beregning af pris på egne ældreydelser, Omkostningerne går jo ikke væk, bare fordi den er skjult” siger markedschef i Dansk Erhverv, Morten Jung til OPS-Indsigt.Han finder det problematisk, at de private leverandører så tilsyneladende kan levere et tilsvarende serviceniveau som de kommunale, bare billigere. “Som det er nu taber samfundet økonomisk og de ældre velfærd,” siger han.

Priserne på kommunernes egne omkostninger i forhold til hjemmepleje underbygger, at der kunne være noget om snakken. Eksempelvis er prisvariationen på den samme ydelse mellem den højeste pris beregnet  af Viborg Kommune og den laveste i Gladsaxe på 220 kr. eller små 40 %. Det viste en undersøgelse foretaget af arbejdsgiverforeningen KA Pleje i efteråret.

I perspektiv af at De Radikale nu vil arbejde for at sikre det frie valg, skulle det synes logisk, at de uden at blinke ville stemme for et forslag om at oprette en kontrolenhed under Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, som bl.a. skulle føre tilsyn med kommunernes prisberegninger, men helt så enkelt er det ikke.

I december 2021 førstebehandlede Folketinget et beslutningsforslag om at etablere en kontrolenhed under Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, der skal føre tilsyn med kommunernes beregning af priser for plejeleverancer på ældreområdet.

Forslaget er stillet af Det Konservative Folkeparti med støtte fra den blå partier og det betyder, at Det Radikale Venstre er tungen på vægtskålen.KL er i gang med en ny vejledning

Ved første behandlingen sagde Christian Thorholm, der er ordfører på området for Det Radikale Venstre:

”Vi har lagt vægt på at finde ud af, hvori problemet består, for der er lovgivning på området, så det er praksis hos kommunerne, der ikke er i orden,” sagde hun.

Hun lagde her vægt på, at der allerede er igangsat et arbejde hos KL i samarbejde med erhvervsorganisationer om både evalueringen af afregningsmodellen for friplejehjem og en gennemsigtighed i takstberegningerne for hjemmepleje, og at KL efter et pres er i gang med at udarbejde en vejledning i forhold til taksterne. 

Hos De Radikale vil man altså gerne se effekten af KL`s nye vejledning, før man vil bruge penge på en kontrolenhed. Hun understregede dog samtidig, at får den nye vejledning ikke konsekvens i forhold til afregningspriserne, så er De Radikale klar til at støtte forslaget om at etablere en kontrolenhed.

R: kommunerne gør det ikke godt nok

Med de seneste udmeldinger fra Det Radikale Venstre, hvor man lægger afstand til regeringen og ser hen over midten, er der næppe tvivl om, at Christina Thorholm har fået en del henvendelse fra partierne i blå blok op til udvalgsbehandlingen.

Torsdag den 13. januar var beslutningsforslaget om en kontrolenhed så til udvalgsbehandling og OPS-Indsigt fangede Christina Thorholm lige før mødet.

” Vi er meget enige med de blå partier i, at kommunerne ikke gør det godt nok – det er faktisk katastrofalt, når vi ser på det analysegrundlag der er lavet, så derfor skal der ændres på praksis på det her felt, siger Christina Thorholm til OPS-Indsigt.

Det Radikale Venstre mener ikke, at man skal lave en fast kontrolenhed, ”og derfor kommer jeg ikke til, at stemme for forslaget som det er nu, men jeg vil meget gerne blive enige med de blå partier om en måde, hvor vi kan følge op på det her,” siger Christina Thorholm.

Hun og Det Radikale Venstre mener, at man må kunne nøjes med midlertidig enhed, da lovgivningen er på plads og det sådan set kun handler om, at få rettet op på kommunernes praksis. Det er dog ikke lykkedes at findes pengene til en kontrolenhed i reserveforhandlingerne, ”men jeg vil gerne blive enige med de blå partier på en måde så vi kan følge op på det her,” siger Christina Thorholm.

Det ender med en beretning og ikke en beslutning

Christina Thorholm understreger endnu engang, at hvis der ikke sker en praksisændring i kommunerne, så kommer hun til at bakke op om en kontrolenhed. Og her udtrykker hun tvivl om, hvorvidt KL kan få gennemført det de lover nu. ”derfor mener jeg, at vi må lave en tekst om at få fulgt op på det her, for vi kan ikke blive ved at have den mangel på stringens med hensyn til beregningsmodellerne ude i kommunerne.” siger Christina Thorholm

Men hvad er det så for en type af tekst, som Christine Thorholm henviser til?

Det blev tydeligt efter udvalgsmødet torsdag. Her er det nemlig aftalt, at Det konservativ Folkeparti som forslagsstiller, skal lave en såkaldt beretning.

Det er en mulighed man har som parti, hvis der ikke under udvalgsbehandlingen kan opnås flertal for det eksisterende forslag. Her kan man så, hvis man ikke få flertal for sit forslag udarbejde en beretning i stedet for en betænkning.

En bindende udtalelse der kan presse ministeren

En beretning er et relevant redskab til at afgive en politisk bindende udtalelse fra et flertal i udvalget, hvor man er enig om noget, men altså ikke hele det oprindelige beslutningsforslag. (se i øvrigt Folketingets hjemmeside)

”Her kan vi nemlig via beretningen vise omverden, at der er et flertal, hvor regeringen skal følge op. Sker det ikke, vil vi næste gang forslaget kommer op stemme ja,” siger Christina Thorholm.

Man sætter altså i et vist omfang pres på ministeren og regeringen ved, at udarbejde en beretning, men vi mangler fortsat at se beretningen, som Det Konservative Folkeparti skal udarbejde. 

Det betyder, at man må afvente og se om beretningen bliver formuleret, så den kan imødekommes af Det Radikale Venstre, der ikke vil stemme for en kontrolenhed før man har afprøvet KL`s nye vejledning.

Det er politik ved fordøren

En vejledning af kommunerne i at beregne priser. Det lyder lidt barokt al den stund, at der allerede eksisterer en vejledning.Vi skal altså lidt groft sagt afvente en vejledning til vejledningen, men For Christina Thorholm er der ikke tale om en syltekrukke.

”Jeg mener virkelig, at KL har en opgave nu her, for det handler jo ikke kun om at udarbejde en vejledning, vi kan jo ikke have en offentlig sektor, der ikke holder øje med sig selv,” siger Christina Thorholm til OPS-Indsigt og peger dermed på, at KL har et ansvar for at sikre implementeringen.

Hos Dansk Erhverv er man ikke meget opmuntret ved tanken om, at man lige nu skal afvente om KL formår at få implementeret den nye vejledning. “Der politik ved fordøren, hvis man støtter de ældres frie valg, uden samtidig, at støtte forudsætningerne herfor. Altså gennemsigtighed i kommunernes afregningspriser i forhold til ikke kommunale leverandører, ” siger markedschef, Morten Jung i en kommentar til OPS-Indsigt.

Han mener, at historien allerede har vist, at det ikke hjælper med en vejledning på det her område.

Vil du læse resten af artiklen?

Prøv OPS-Indsigt gratis i 4 uger

Få adgang med det samme - ingen binding - ingen kreditkort 4 ugers gratis prøveperiode

Log ind

Leave a Reply