Under overskriften ”Det er farligt at male rosenrøde billeder af friplejehjemmene, har FOA`s næstformand Thomas Enghausen sat gang i en ganske relevant debat om friplejehjem med et indlæg i Altinget. Han konstaterer blandt andet at ”Myter forstyrrer debatten,” men hans debatindlæg er fejlagtigt, ukorrekt og misinformerende ifølge flere repræsentanter for friplejehjemssektoren, som har reageret på hans debatindlæg.
Faktisk kaster han ifølge en af debattørerne, Jon Krog, som er direktør for brancheorganisationen Selveje Danmark tre skæve pointer ind i debatten, som på den led medvirker til misinformation om friplejehjem.
”Det er helt fair, at FOA ikke bryder sig om friplejehjem, men det er simpelthen ikke okay at kaste så meget misinformation ud, og da særligt ikke under en overskrift der lyder at “Det er farligt at male rosenrøde billeder af friplejehjemmene”. For hvis der i virkeligheden er noget der er farligt, så er det at maskere fup som fakta,” skriver han i et indlæg på LinkedIn.
Selveje Danmarks direktør klæder så at sige FOA`s næstformand af og det er interessant, fordi FOA er en af de organisationer, der gennemgående har styr på ældreområdets fakta-billetter, men læser man indlægget på LinkedIn, så vil man ganske hurtigt få indtryk af det modsatte.
FOA overser kontraktforhold og lejelov
Thomas Enghausen problematisere blandt andet i sit indlæg, at beboere i et friplejehjem er risikoudsatte ift den fremtidige husleje, hvis en privat bygningsudvikler vælger at sælge boligerne.
Påstanden svæver i luften og underbygges ikke og den fanger direktøren for Selveje Danmark, idet han bl.a. skriver, ”at såfremt et friplejehjem drives fra lejede lokaler, så skal der ligger en langsigtet lejekontrakt mellem ejeren af bygningen og friplejehjemmet. Den kontrakt vil alt andet lige være upåvirket af at bygningen sælges. Den overdragelse har således ingen indflydelse på den husleje, som den enkelte ældre på plejehjemmet skal betale.”
Og han er ikke den eneste der reagerer på påstanden fra FOA. Direktøren for plejevirksomheden Attendo Søren Andersen bringer flere fakta ind i denne del af debatten i sit modsvar til Thomas Enghausen.
”Der er ikke fri markedsleje på friplejeboliger. Området er reguleret. Beboerne kan indklage deres husleje for Huslejenævnet og dermed få vurderet lejen, hvis de finder den urimelig,” skriver Søren Andersen.
Han gør samtidig opmærksom på, at økonomien omkring et friplejehjem er ganske reguleret og at disse forhold er værd at kende for, at debatten kan blive så faktuel som mulig. Underforstået det her kunne FOA godt have gjort bedre.
FOA glemmer at lovgivning er ændret
Det er ikke kun fakta omkring lejeforholdene for beboere af friplejeboliger, som de to direktører går til angreb på.
I sit debatindlæg fremhæver Thomas Enghausen nemlig, at friplejehjem får et overhead til administration.
” Det overhead modsvares meget sjældent af en tilsvarende besparelse i den kommunale administration,” skriver han og peger dermed på en mulig fordyrende omstændighed ved at kommunerne invitere friplejehjem ind, men det er desværre ikke sandheden ifølge Jon Krog.
”Den takst model har ikke været gældende for nye friplejehjem siden 2015. I dag fastsættes den takst som kommunen betaler enten gennem en aftale mellem de to parter (og her må det antages at kommunen er enig) eller ved at kommunen beregner kommunens egne omkostninger – både de direkte og de indirekte – og så er det taksten,” skriver Jon Krog.
Han peger således på, at FOA`s næstformand i sit debatindlæg helt har glemt den gældende lovgivning og dermed selv er med til at opbygge en myte.
Trækker konkurskortet og sammenligner hjemmepleje med plejehjem
I sit debatindlæg rejser Thomas Enghausen udfordringerne ved at kapitalfondene investerer i plejesektoren med det sigte at få et afkast, samt risikoen for at de private plejevirksomheder går konkurs.
Han henviser til de sidste mange års konkurser i hjemmeplejen, men man kan ikke sammenligne risikoen for konkurser i hjemmeplejen med risikoen for konkurser blandt friplejeleverandører.
Begge virksomhedsformer beskæftiger sig ganske vist med pleje og omsorg, men hvor den ene (Hjemmeplejen) dels er meget logistikpræget og har et varierende borgergrundlag i konkurrence med andre, har den anden form for plejevirksomhed (Plejehjem) et langt mere stabilt borgergrundlag, ligesom prisstrukturen er helt anderledes beregnet.
Det er måske en af grundene til, at vi kun har set en konkurs ift friplejehjem.
Søren Andersen har desuden fat i en anden faktor. Det er nemlig således, at hvert enkelt friplejehjem bliver godkendt af myndighederne (certificeret) inden det bliver opført og her kan myndighederne vurdere økonomien i de selskaber der opfører og driver friplejehjemmene.
Det er altså en rigtig god ide med en grundigt tjek, så der ikke kan herske tvivl om virksomhedens økonomiske mulighed for at drive friplejehjemmet i fremtiden forud for et byggeri. ”Virksomhederne, der driver friplejehjem, tjener kun penge, hvis de kan levere den samme service som kommunerne mere effektivt. Hvis de ikke kan det, tjener de ingenting,” skriver Søren Andersen.
Han peger dermed på at de private skal lægge sig helt anderledes i selen for at overleve end de kommunale, der ikke kan gå konkurs, selv hvis de skulle have en hel horribel kvalitet i plejen.
Pensionskasser er storinvestorer i privat plejevirksomhed
Her er det interessant at bemærke, at de største ejere af Attendo-aktier i Danmark er pensionskasserne, som forvalter lønmodtagernes pensionsopsparing, ”så hvis FOA’s medlemmer skal forsøde alderdommen med en god pensionsordning, så skal de virksomheder, deres pensionskasse har investeret i, tjene penge,” skriver Søren Andersen i sin replik.
På den led illustrerer Søren Andersen et af de dilemmaer fagforbundet står i, når de skal argumentere imod friplejehjem. På den ene side er det hele den ideologiske og helt legitime modstand med afkast og profit på velfærd og på den anden side er der den virkelighed, at store private plejevirksomheder er investeringsobjekter for pensionskasser med det ene sigte at få afkast.
Plads til forbedringer i argumentationskæden
Endelig rejser Thomas Enghausen den problemstilling, at kommuner på en eller anden led kunstigt subsidiere friplejeleverandører ved at give dem et ekstra opgavegrundlag i form af eksempelvis sygeplejeopgaverne på et friplejehjem.
Umiddelbart lyder det mistænkeligt, næsten som om kommunerne uretmæssigt prøver at styrke de private opgavemæssigt, så de ikke går konkurs, men hvordan er det lige med sygeplejen på kommunernes egne plejehjem?
Den varetages altid af kommunen selv. Det er nemlig langt tryggere for de ældre at have en nærværende sygepleje på plejehjemmet. Derfor at det typisk langt billiger for kommunen, at lade friplejehjemmet stå for sygeplejedelen inden for friplejehjemmet, mener Jon krog, ”da alternativet jo er, at den kommunale sygepleje skal komme kørende hver gang, der er behov for en ydelse efter sundhedsloven,” skriver han i sit indlæg.
FOA`s Næstformand rejser et ganske relevant tema om udfordringen ved at male lyserøde billeder af friplejehjem, men debatindlægget tilbagevises altså af en række debattører med fakta. Argumentet med sygeplejen understreger, at der er plads til forbedring i FOA`s argumentationskæde.
