Med sidste måneds politiske delaftale mellem regeringen og støttepartierne om dagtilbudsområdet, er der skabt stor usikkerhed for rigtig mange forældre, der enten har eller i fremtiden ønsker at sende deres børn i private institutioner.
”Først og fremmest er der tale om et voldsomt og helt unødvendigt angreb på forældrenes ret til at vælge den børnehave eller vuggestue, de selv mener er den rette for deres børn,” siger Jakob Scharff, der er branchedirektør i Dansk Industri.
På landsplan er det knap hvert ottende barn, svarende til 33.000 børn der går i et privat dagtilbud eller en privat pasningsordning. Det fremgår af en analyse, som Dansk Industri har udarbejdet.
Forældrenes frie valg er muligt, fordi vi i Danmark har givet familierne selvbestemmelse på dagpasningsområdet. Konkret betyder det, at de kan vælge mellem en række forskellige dagtilbud, kommunale, selvejende eller private ud fra de krav og forventninger de har, og hvad de vurderer, imødekommer deres børns behov.
OPS-Indsigt har tidligere skrevet om, hvor lidt begejstrede brancheorganisationerne er for den nye aftale, hvor de private dagtilbud i fremtiden hegnes inden af en række regler, der gør det meget vanskeligt at navigere som privat virksomhed på dette område.
Efterlader kommunerne med en regning
Regeringens aftale skal ses i perspektiv af, at vi ifølge Danmarks Statistik frem mod 2030 får mere end 50.000 flere børn i alderen 0-5 år, og det skaber behov for flere pladser i daginstitutionerne. I runde tal taler man om 300 børnehaver.
Private børnehaver og vuggestuer kunne her bidrage med at give familierne et varieret udbud og samtidig afhjælpe presset på de kommunale daginstitutioner og anlægsbudgetter.
Men det ser altså ikke ud til at blive muligt med den aftale, som regeringen og støttepartierne har lavet.
Det finder Jacob Scharff dybt urimeligt
”Private aktører vil gerne bidrage med investeringer i nye børnehaver og vuggestuer, der kan sikre flere valgmuligheder til familierne og afhjælpe presset på kommunernes egne tilbud. Men nu efterlader man i stedet kommunerne i en situation, hvor de selv skal finde plads til det stigende antal børn og ovenikøbet finde erstatninger for de privatejede institutioner, der måtte lukke som en konsekvens af aftalen,” siger han til OPS-Indsigt.
Særligt udbredt i Vestdanmark
Nu har Dansk Industri så udarbejdet en ny analyse om, hvor udbredt forældrenes anvendelsen af det frie valg på dagtilbudsområdet i virkeligheden er.
Analysen viser, at private dagtilbud i en lang række kommuner dækker en stor del af det samlede pasningsbehov. De private alternativer til de kommunale institutioner opstår typisk for at imødekomme forældres efterspørgsel efter en særlig geografi, fleksibilitet eller pædagogisk tilgang, som de enkelte kommuner ikke ønsker eller har mulighed for at tilbyde.
På tværs af kommunerne er variationen i andelen af forældre, der har valgt et privat alternativ pænt stor. Det frie valg er særligt udbredt i den vestlige del af landet og generelt i yderområderne. Her findes i alt 13 kommuner, hvor mindst en fjerdedel af børnene i 2019 blev passet i et privat alternativ.
Det gælder eksempelvis kommuner på Fyn og øerne som Ærø, Assens og Faaborg-Midtfyn samt jyske kommuner som Aabenraa, Jammerbugt og Thisted. I Morsø Kommune bliver hele 35 pct. af børnene passet hos et privat alternativ til de kommunale dagtilbud fremgår det af undersøgelsen.
Rammer private daginstitutioner i 42 kommuner
Ser man det alene i forhold til antallet af private daginstitutioner, så udgør de cirka 24 procent af det samlede antal daginstitutioner i Danmark. Det viser en anden analyse fra Dansk Industri. Konkret drejer det sig om 94 vuggestuer og børnehaver i 42 kommuner, som ikke kan fortsætte som hidtil og dermed har usikre fremtidsudsigter, hvis regeringens aftale gennemføres som den ligger beskrevet nu – se kort herunder.
