Af Morten Jung, Markedschef, Dansk Erhverv
Der er gang i debatten om konkurrenceudsættelse i Danmark. Her har regeringen og nogle af dets støttepartier kørt en meget populistisk kampagne, hvor der nærmest ikke har været grænser for, hvad konkurrenceudsættelse har skabt af udfordringer for det danske samfund.
Kampagnen bærer præg af en modstand mod ikke-offentlige aktører på velfærdsområdet. Aktører, der ofte leverer en specialiseret ydelse til mennesker med særlige behov, og som vi ikke kan undvære i viften af velfærdstilbud, uden at det går ud over samfundets svageste. Det paradoksale, at der ikke er nævneværdig forskel i kommunerne på, om borgmesteren er rød eller blå, når det gælder viljen til at konkurrenceudsætte. Tværtimod er fordelingen relativt ligelig mellem røde og blå borgmestre i kommunerne, hvor kun ca. hver fjerde opgave konkurrenceudsættes.
Forvrænget billede af ikke-offentlige aktører
Konkret har kampagnen resulteret i et skævvredet billede, hvor man som udenforstående kunne få indtrykket af, at den offentlige sektor reelt er udliciteret væk til kælderkolde kapitalister, der er bedøvende ligeglade med den service de yder.
Konkret har det resulteret i en række giftige udspil, som f.eks. det såkaldte profitforbud på daginstitutioner, som blev sneget med i Finansloven for 2021 og nu har efterladt et væld af mindre, lokale institutioner i uvished om fremtiden. Også i regeringens frikommuneforsøg, som egentlig havde til formål at øge fleksibiliteten, blev det behændigt skrevet ind i aftalen, at kommunerne nu skulle have mulighed for at afvige fra borgerens ret til eget valg af hjemmepleje. Fleksibiliteten synes altså at være målrettet systemet og ikke borgerne.
Fakta taler imod skræmmekampagne
Men er der så hold påstandene om, at konkurrenceudsættelsen har nået nye højder, og at det har kostet på kvaliteten? – Nej, tværtimod!
Hvis vi kigger på Indenrigs- og Boligministeriets kongetal for konkurrenceudsættelse, de såkaldte IKU-tal, så er tallene kun faldet siden valget i 2017. I december 2020 kunne vi fra Dansk Erhverv præsentere en medlemsundersøgelse, der viser, at en tredjedel af de medvirkende medlemmer, som sælger til det offentlige, har fået hjemtaget en eller flere opgaver i de foregående tre år.
Derudover ser vi en særskilt udfordring med manglende gennemsigtighed i kommunernes prissætning, hvilket blot blev cementeret med Vestre Landsrets dom mod Brønderslev Kommune, som blev pålagt at betale 5 mio. kr. tilbage til den private leverandør Blæksprutten A/S, da kommunen ikke havde været i stand til at dokumentere sine udgifter.
Udfordringen med manglende gennemsigtighed i kommunernes prissætning er langtfra enestående, men har også gjort sig gældende i Gribskov Kommune, hvor kommunen hjemtog dele af hjemmeplejen i 2018. Kommunen havde dog stadig private leverandører, som leverede plejeydelser efter godkendelsesmodellen, men ikke fik justeret taksten, selvom kommunen havde et merforbrug i den kommunale hjemmepleje. Resultatet blev til sidst, at kommunens leverandør af hjemmepleje siden 1997, BM pleje, valgte at trække sig fra kommunen.
Så når vi kigger på det reelle billede, viser det snarere, at kommunerne lukker sig mere om sig selv, og at konkurrenceudsættelsen falder, Det kan man så mene er positivt ud fra et ideologisk synspunkt, men taberne bliver i sidste ende borgerne, som ikke får mere eller bedre velfærd for skattekronerne.
Tid til at styrke samarbejdet
Hvis vi skal fremtidssikre vores velfærdssamfund og imødekomme den demografiske udvikling, som i de kommende år kommer til at påvirke kommunerne massivt, så får vi brug for alle gode kræfter. Det gælder både de offentlige og private. Samtidig har borgerne også taget det frie valg af ældrepleje til sig i en sådan grad, at de tre frikommuner Viborg, Langeland eller Middelfart naturligvis ikke har brugt deres nyvundne frihed til at afskaffe borgerens eget valg.
Tiden er derfor ikke til kommunal enegang, men i stedet at arbejde og videre udvikle de bedste eksempler på offentlig-privat samarbejde, så vi i fællesskab bringer vores velfærdssamfund sikkert gennem den kommende periode. Derfor håber vi, at den kommende byrådsperiode vil stå i samarbejdets tegn, og at vi kan vinke farvel til tiden med ideologiske skræmmekampagner.
