Region Sjælland blev leverandør af almen praksis. Nu stikker udgifterne af

Del artiklen:
Mens de andre regioner de seneste år har droppet rollen som leverandør og lukket mange af deres egne lægeklinikker og lade markedet regulere sig selv, er Region Sjælland gået i en anden retning.
Mens de andre regioner de seneste år har droppet rollen som leverandør og lukket mange af deres egne lægeklinikker og lade markedet regulere sig selv, er Region Sjælland gået i en anden retning. - Foto: Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix

Patienter på ventelister, timepriser på himmelflugt og et reduceret incitament for at starte egen praksis er nogle af de udfordringer, som markedet for almen praksis står med i Region Sjælland. ”Regionens beslutning om at drive lægeklinikker er ikke vokset i vores baghave,” lyder det fra PLO.

Af Steen Houmark, redaktør af OPS-Indsigt, steen@nb-medier.dk

Offentlige lægeklinikker skulle være løsningen på lægemangel i udkantsdanmark. Det mente man i alt fald i Region Sjælland, men lige nu ser det ud til, at et storstilet hjemtagningsprojekt ikke har skaffet de nødvendige læger, men i stedet haft flere meget kedelige bivirkninger, blandt andet er timepriserne for vikarer eksploderet.

Region Sjælland er, som den eneste region gået en helt anden vej end landets øvrige regioner. Mens de andre regioner de seneste år har droppet rollen som leverandør og lukket mange af deres egne lægeklinikker og lade markedet regulere sig selv, har regionen i princippet hjemtaget almen praksis.

De såkaldte nærklinikker er oprettet med tilladelse fra Sundhedsministeriet i kommunerne Guldborgsund, Lolland, Vordingborg, Slagelse, Holbæk, Kalundborg og Odsherred.

Regionen i direkte konkurrence med almen praksis

Nærklinikkerne er en af byggestenene i den strategiske satsning, som Region Sjælland har døbt Vandkantsmodellen. Det er en indsats, der skal styrke rekrutteringen af læger til de syv kommuner, hvor udfordringen med at rekruttere læger har været størst. 

”I nærklinikken bliver lægerne ansat af Region Sjælland. Det betyder, at de ikke har personaleansvar, ikke skal sørge for løn til medarbejdere eller stå for indkøb og medarbejderudvikling. Her kan læger, som på længere sigt måske overvejer at overtage nærklinikken eller starte egen praksis, få føling med nærområdet og patientgruppen. Vi kan tilbyde, at de kan få ro til lægegerningen og på længere sigt, såfremt de ønsker det, blive oplært i at håndtere personaleansvar og afregning, inden de træffer en beslutning,” sagde Hanne Schjøning, funktionschef i Det nære sundhedsvæsen i Region Sjælland, da man åbnede den første nærklinik i Nakskov tilbage i 2019. Det fremgår af en pressemeddelelse.

Med vandkantsmodellen meldte regionen sig som en direkte konkurrent på markedet for almen praksis. Ikke kun i forhold til de traditionelle PLO-Klinikker, men også i forhold til virksomheder som Nordic Medicare og Alles Læge Hus, der har specialiseret sig i partnerskabsklinikker, hvor netop det Hanne Schjøning peger på som mulighederne for de yngre læger, der lige vil afprøve praksis, inden de kaster sig ud i at blive selvstændige, blive et konkurrenceelement.

Spørgsmålet er, hvilken effekt det har haft på tiltrækning og udgiftsniveau for samfundet, når en offentlig myndighed, som Region Sjælland træder ind på markedet som leverandør?

Læs også:
Hybride lægeklinikker udfordrer den traditionelle familielæge

Massiv udgiftsstigning det seneste år

Projektet med at få en bedre lægedækning i regionens eget regi, har dog indtil videre vist sig uhyre vanskeligt at føre ud i livet, blandt andet fordi regionen ikke har kunnet skaffe læger nok. Det fremgår af en artikel i Dagens Medicin.

Men ud over at man ikke har kunnet skaffe læger med det resultat, at borgere i flere tilfælde ikke har kunne få en ikke-akut tid, men været henvist til ventelister, så er lønudgifterne eksploderet.

I 2020 kostede det Region Sjælland 5.705 kr. pr. dag at have en læge gående i en af deres regionsklinikker. I 2021 er udgiften steget til 7.718 kr. i gennemsnit. Det oplyser regionen i et notat til Dagens Medicin.  

Udgifterne er altså steget med omkring 35 pct. på under et år.

”Det er i øjeblikket ikke muligt for os at fastansætte læger i lægeklinikkerne. Derfor har det været nødvendigt at tilknytte læger fra vikarbureauer i alle tre lægeklinikker, og det udgør en betydelig merudgift,” siger Tina Haar, praksischef, Region Sjælland som forklaring på de øgede lønudgifter.

Udgiften for at en læge, der arbejder i en regionsklinik, rammer i nogle tilfælde 1.621 kr. i timen, når udgiften til vikarbureauet tælles med.

Udgifterne til lægevikarer i almen praksis er nu blandt de højeste, det vurderer Christian Hansen, direktør i vikarbureauet Vikteam, der formidler læger og sygeplejersker til sundhedssektorerne i Skandinavien.

”Nogle af de vikarudgifter vi i øjeblikket ser i almen praksis, er nogle af de højeste, jeg har hørt om i dagtid på det danske vikarmarked. Niveauet er i øjeblikket højere end det, det koster at få en radiolog eller psykiater til yderområderne,” siger Christian Hansen, direktør i vikarbureauet Vikteam.

Reduceret incitament for yngre læger

Himmelflugten på læge-vikarernes timepriser hænger blandt andet sammen med, at en ny og pengestærk aktør som regionen har meldt sig på banen, og dermed er med til at presse priserne op, lyder det.

”Region Sjællands beslutning om selv at drive lægeklinikker er ikke en idé, der er vokset i vores baghave. En af de ting, vi har været stærkt bekymrede for, er, at det er de samme læger, vi kæmper om. Ud over behovet for længerevarende vikariater i tilfælde af sygdom eller ferie, så er der jo også efterhånden mange muligheder for at blive ansat i en PLO-klinik,” siger Camilla Høegh-Guldberg, formand for Praktiserende Lægers Organisation i Region Sjælland.

Hos PLO ser man det trods udfordringerne som fordel, at regionen nu har fået et større indblik i de udfordringer organisationen har kæmpet med i årevis. Selv om det fortsat er muligt for ung læge at nedsætte sig og overtage en regionsklinik, så har Camilla Høegh-Guldberg dog svært ved at se det muligt.

”I øjeblikket kan det være svært at få øje på, hvad der skulle få en ung læge til at nedsætte sig som selvstændig praktiserende læge i eksempelvis Nakskov eller Kalundborg, når de nuværende vikarlønninger gør det økonomisk mere attraktivt at være ansat,” siger Camilla Høegh-Guldberg.

Hun peger dermed ind i nogle af de konsekvenser, det har haft for prisudviklingen på markedet og yngre lægers incitament for at søge til udkantsdanmark, at regionen har hjemtaget opgaven og blevet leverandør.

Læs også:
Analyse: Partnerskabsklinikker udfordrer PLO`s monopol

Vil du læse resten af artiklen?

Prøv OPS-Indsigt i 4 uger gratis og få adgang med det samme
Eller log ind nedenfor

Glemt adgangskode - lav en ny her