Ny aftale om private dagtilbud er politikdannelse på steroider

Del artiklen:
Ny politisk aftale skal hegne de private dagtilbud inde, så der ikke kan trækkes profit ud.
Ny politisk aftale skal hegne de private dagtilbud inde, så der ikke kan trækkes profit ud. "Man forsøger, at gøre op med et problem der ikke findes, i stedet for at gøre noget ved de reelle," lyder det fra branchen. - Foto: Søren Bidstrup/Ritzau Scanpix

Det er en kold karklud i ansigtet på iværksætteri, når regeringen forsøger at lave et columbusæg, hvor det ser ud som om, man leverer på en politisk ambition om at bekæmpe profit, og samtidig imødekomme kritikken omkring lukning af de private dagtilbud, skriver redaktør Steen Houmark i denne analyse.

Af Steen Houmark, redaktør af OPS-Indsigt, steen@nb-medier.dk

Ny aftale mellem regeringen og støttepartierne skal hegne de private dagtilbud inde, så de ikke trækker overskud ud. Det var den nyhed, der rullede hen over Børne- og Undervisningsministeriets hjemmeside den 11. oktober.

”Det er et respektløst forslag, hvis konsekvenser kun får så lidt mediedækning og går ubemærket igennem folketinget fordi det rammer et typisk kvindefag. Ikke engang minkavlerne har fået så nedværdigende en behandling,” siger Julie Lykke Haugaard til OPS-Indsigt. Hun er ejer af Lillely vuggestue og børnehave.

Det interessante er ikke så meget, at regeringen og støttepartierne vil afskaffe muligheden for, at ejerne af dagtilbud kan trække overskud ud af deres virksomhed. Den intention går helt tilbage til forståelsespapiret. Så hvorfor lige relancere samme agenda, som partierne i øvrigt allerede er aftalt i december 2020?

Læs også:
Regeringen vil fortsat lukke marked for private dagtilbud, men ved ikke hvordan

Voldsomme begrænsninger

Aftalen udmønter en del af aftalen om minimumsnormeringer, som blev indgået i december 2020. Siden er den oprindelige aftale blevet voldsomt kritiseret for bl.a. at ekspropriere de dagtilbud, som var oprettede som kapitalselskaber, samt i det hele taget forbyde oprettelse af kommercielle dagtilbud som anpartsselskaber, men alene tillade selvejende dagtilbud at blive oprettet.

”Selvom der er nogle lempelser i den politiske aftale, der ligger nu i forhold til det oprindelige, så man bare sige, at det lægger nogle voldsomme begrænsninger på det at være privat,” siger branchedirektør, Jakob Scharff i en kommentar.

Hos Dansk Industri er man altså absolut ikke begejstret for den nye aftale, hvor dagtilbuddene enten oprettes som selvejende institutioner, drives sammen med en fri- og privatskole eller oprettes som et kapitalselskab. Sidstnævnte hegnes inden af en række regler, bl.a. skal selskabet dokumenterer over for kommunen, at tilskud og forældrenes egenbetaling alene går til driften af daginstitutionen.

Man har forsøgt sig med et columbusæg

Med den nye aftale har man på mange måde forsøgt at skabe et columbusæg, hvor man forsøger at regulere sig til det samme uden at komme i konflikt med bl.a. eksproprieringsloven. 

Men det er ikke et columbusæg, der kan stå selv. Det mener i alt fald Troels Yde Toftdahl, der er velfærdspolitisk chef i Dansk Erhverv.

”Det ser ud som et columbusæg, man regulere området i stedet for direkte at forbyde profit, så man leverer på den politiske ambition om at bekæmpe profit, og samtidig kommer man kritikken om, at man lukker private i møde,” siger han.

Troels Yde Toftdahl mener, at politikerne stikker os blår i øjnene, når de på den ene side siger, at man kan bevare de private dagtilbud og samtidig indfører et vanvittig indgreb i næringsretten for de her virksomheder. ”Hvem vil stille kapital til rådighed for virksomheder, der ikke kan tjene risikoen og investeringerne hjem?” Spørger han.

Politisk og embedsmæssigt forsøger man så at sige at løse et uløseligt problem. På den ene side vil man lukke et privat velfærdssegment ned og på den anden side undgå, at komme i konflikt med eksproprieringsloven. 

Vi har tidligere i forbindelse med lovudkastet omkring Socialtilsynet, og set hvordan embedsværket og muligvis ministeren på området har forsøgt tilsvarende, ved at opbygge nogle bureaukratiske reguleringssystemer, der i princippet resulterede i det samme som, hvis man forbød private kommercielle socialtilbud. Men også her forlyder det fra kilder, at ægget væltede.

Læs også:
Brancheorganisationer hælder lovudkast om et styrket socialtilsyn ned ad brættet

En kold karklud til iværksætteri

Hos Dansk Industri er Jakob Scharff mildest talt chokeret og helt uforstående over for den politiske aftale

”Den forsøger at gøre op med et problem der ikke findes. Vi ved fra en af vores egne undersøgelser, at langt de fleste har en overskudsgrad, der er så lav, at det er helt usandsynligt, at der vil trukket de store beløb ud, som vi ofte høre om debatten,” siger han og fortsætter.

”Det er som om man forestiller sig, at hele området er befolket med dagtilbudsejere, der lader børnene gå for lud og koldt vand, men sådan hænger det ikke sammen. Skete det ville forældrene øjeblikkeligt trække deres børn ud og de lange ventelister til private dagtilbud fordampe.”

Han mener i stedet, at den nye aftale vil have dramatiske konsekvenser for de mange familier i særligt vækstkommunerne, hvor man står med akut mangel på dagtilbud. ”Hvem skal skaffe dem og hvad med de mange engagerede ildsjæle, der driver de her efterspurgte dagtilbud. De oplever lige nu at få en kold karklud i ansigtet, hvor de bliver dømt ude og det er ikke godt for hele kulturen omkring iværksætteri og det offentlige-private samarbejde, hvis iværksætterne oplever, at politikerne med et pennestrøg, kan stoppe deres livsværk,” siger Jakob Scharff.

Selv efter at have læst aftalen adskillige gange, peger han på, at der nogle meget store spørgsmål, som ikke er besvaret endnu. ”For eksempel i hvilken udstrækning vil man begrænse udtræk af overskud. Det står der nemlig intet om,” siger Jakob Scharff.

Læs også:
Opråb: Regeringen jagter kvindelige iværksættere, som var de mink

Politikdannelse “på steroider”

Ni ud af ti private dagtilbud har en overskudsgrad på under 5 procent og heraf har over halvdelen (58 pct.) kun en overskudsgrad på mellem 0 og 2,5 pct. i seneste regnskabsår.  Det viser en analyse lavet af Dansk Industri sidste år og det er SF’s børneordfører, Jacob Mark godt med på.

”De fleste privatinstitutioner tager jo ikke profit ud i dag, så selvfølgelig kan de overleve,” siger han til Politiken. Men hvorfor så denne lovgivning?

”Fordi der er nogle institutioner, der gør det. Og vi ønsker ikke den udvikling, der har været på socialområdet i Danmark, hvor det har været muligt at trække profit ud”, siger Jacob Mark. Han understreger på den led, hvor ideologisk båret denne aftale er.

For regeringen og støttepartierne handler det her tilsyneladende lige så meget om at sætte et kryds i et kontraktskema med vælgerne, frem for at løse nogle af de reelle problemer samfundet står med i forhold til manglen på dagtilbud i en lang række kommuner. 

Det er det, som en anonym embedskvinde i Siggi Winther Nielsens bog; Entreprenørstaten beskriver som politikdannelse “på steroider” 

Her beskrives, hvordan ministeriernes embedsfolk under coronaen igen og igen evnede at skrive koncentrerede korte aftaletekster ved midnatstid, som nogenlunde holdt juraen, lød politisk spændstige og på magisk vis omfavnede et kludetæppe af 5 – 7 partier, som stiller sig bag en eller anden aftale.

“Men altså om det kan lade sig gøre, det, vi har besluttet? Det ved jeg ikke rigtig,” siger embedskvinden. Præcis den tanke kunne man få om den nye aftale om begrænsningerne for private dagtilbud.

I frit fald mod en værdi af nul kroner

Med profit mener Jacob Mark overskud og det er også det begreb, som vi møder i aftalen. Desværre gør aftalen os ikke meget klogere i den henseende, men den er let at læse, så den ligner på mange måder, det den anonyme embedskvinde omtaler.

Aftalen oplister en række “legitime” anvendelser af midlerne i daginstitutioner, bl.a. efter- og videreuddannelse af pædagogisk personale, afdrag på lån og køb af inventar. Det er desværre ikke klart om man må udbetale udbytte fra selskaberne, sådan som man almindeligvis må i henhold til Selskabslovens §179. 

Man kan her ikke sætte lighedstegn mellem udbytte og overskud. 

Udbytte er hverken løn eller renter og afdrag på lån, men derimod forrentning af den kapital, der er indskudt og opbygget i selskabet.
  
 ”Hvis ikke man må udbetale udbytte eller der opstilles udbyttebegrænsninger udover de begrænsninger som selskabsloven opstiller, så vil den reelle værdi af selskaberne være 0 kr. og så er det sådan set lige meget, hvad man ellers må eller ikke må,” siger Troels Yde Toftdahl.

Aftalen efterlader altså en række ubesvarede spørgsmål og bærer præg af, at være lavet i et fagministerium, hvor man har bevæget sig langt ind på et andet ministeriums ressortområde (Erhvervsministeriets) uden at have den nødvendige ekspertise. 
”Man burde have gjort sig den ulejlighed at sende en embedsmand på et AMU-kursus i selskabslovgivning over i Erhvervsministeriet,” lyder det fra flere kilder i branchen.

Det kan man så godt smile af, men hvad der ikke giver anledning til smil eller grin i branchen, når vi taler med ejere af dagtilbud er, at de som iværksættere har bundet meget måske hele deres pensionsopsparing i den virksomhed, som med denne aftale kan være i frit fald mod nul kroner.

Kort om et columbusæg

null

Vil du læse resten af artiklen?

Prøv OPS-Indsigt i 4 uger gratis og få adgang med det samme
Eller log ind nedenfor

Glemt adgangskode - lav en ny her