Faldende indkomst og stigende forbrug af offentlige overførselsydelser er konsekvenserne af udlicitering af visse offentlige ydelser. Det fremgår af en videnskabelig artikel udgivet ved Journal of Public Administration Research and Theory.
Artiklen har på dansk den mundrette titel: ‘Udlicitering fører til lavere løn og højre forbrug af offentlige overførselsydelser blandt medarbejderne‘ og er skrevet af en række forskere, der blandt andre tæller professor Kurt Houlberg ved VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd.
Artiklen er interessant fordi, at mens der findes betydelig viden om udliciteringens økonomiske effekter, findes der kun begrænset viden om de konsekvenser, som udlicitering har for medarbejdere, der går fra at være ansat i det offentlige til at få en privat arbejdsgiver.
En brik i et puslespil
Kurt Houlberg bekræfter, at tidligere studier har vist, at der er nogle økonomiske gevinster ved udlicitering på særligt de tekniske områder, som vej og park og rengøring, men altså ikke med fokus på medarbejder-konsekvenserne. ”Og det er det sidste, vi har fokus på her i denne analyse,” siger Kurt Houlberg.
Analysen bliver på den led en brik i puslespillet om, hvorvidt det kan betale sig at udlicitere offentlige opgaver.
”Vi har valgt at have fokus på det her element, fordi det ikke har været undersøgt systematisk tidligere. Analysen skal ses som en brik i en samlet vurdering af, hvad er de samlede konsekvenser af et offentligt-privat samspil i den her form,” siger Kurt Houlberg til OPS-Indsigt.
Et unikt dansk bidrag
Det, forskerne har gjort, er, at de har identificeret en række relevante udbud og tilhørende hovedsageligt virksomheder på rengøringsområdet ved hjælp af data fra en udbudsdatabase.
Disse data er herefter sammenkørt med informationer om de tilhørende medarbejdere fra Danmarks Statistik, hvorved medarbejdere, der skifter fra den offentlige organisation til den private leverandør i forbindelse med en udlicitering, er identificeret. I alt er 1.478 medarbejdere identificeret ved denne metode.
”Danmark er på den led datamæssigt ganske unik, fordi vi har mulighed for at koble data fra forskellige dataregistre. Derfor har undersøgelsen også en international interesse, da ikke alle lande har de her muligheder,” siger Kurt Houlberg.
I analysen anvender man tillige en kontrolgruppe af tilsvarende offentligt ansatte, som ikke oplevede udlicitering. Herefter har man set på udviklingen i de to gruppers indkomst, forbrug af offentlige overførsler og forbrug af sygesikringsydelser fra tre år før til tre år efter udliciteringen.
Falder 30.000 kr. i indtægt
Men hvad kan man så mere præcist se?
”Det, vi kan se, er en stigning i både antallet af personer, der kommer på pension, men også i antallet af personer der kommer på arbejdsløsheds- og sygedagpenge. Men vi kan ikke se, om den nedgang, der er i erhvervsindkomsten skyldes, at personerne arbejder færre timer om ugen, bliver arbejdsløse eller hvor meget der skyldes lavere løn,” forklarer Kurt Houlberg.
Konkret sker der det, at det første år efter udliciteringen falder erhvervsindkomsten for de medarbejdere, der er overgået til ansættelse i privat regi, ca. 30.000 kr. mere end indkomsten blandt medarbejderne i kontrolgruppen (sammenlignet med situationen året før udliciteringen).
Den relative nedgang i erhvervsindkomst er på omkring 40.000 kr. det andet år efter udliciteringen og falder så til ca. 29.000 kr. det tredje år. Analysen viser desuden, at en del af faldet i erhvervsindkomst opvejes af øgede indkomstoverførsler, idet medarbejderne i det første år efter udliciteringen oplever en stigning i offentlige indkomstoverførsler på ca. 21.000 kr. sammenlignet med kontrolgruppen. Samfundet får dermed en ekstra udgift ved udliciteringen.
En kombination af flere årsager
Faldet i erhvervsindkomst kan som sagt skyldes flere ting. Her peger Kurt Houlberg på tre mulige hovedforklaringer på, at man går ned i erhvervsindkomst efter en udlicitering.
”For det første kan det være, at personerne er arbejdsløse i længere tid, dernæst kan det være, at de arbejder færre timer, og for det tredje kan det være, de har en lavere timeløn. Hvordan de tre ting spiller sammen, kan vi faktisk ikke sige, men det vi se er, at der sker en stigning på overførselsindkomstsiden,” siger Kurt Houlberg.
Her kan man ifølge Kurt Houlberg se, hvor mange der modtager arbejdsløshedsunderstøttelse, hvor mange der modtager sygedagpenge, og hvor mange der går over til en eller anden form for pension, men altså ikke hvorfor det sker.
“Man kan ikke umiddelbart ud fra denne undersøgelse konkludere, at det er billigere at lade være med at udlicitere, man kan konstatere, at det har nogle omkostninger for både medarbejderne og samfundsøkonomisk i forhold til et øget forbrug af overførselsydelser,” siger Kurt Houlberg.
På den led peger han i retning af, at offentlige udbydere ligesom med arbejdsklausuler, krav om miljøcertificering med videre nu har et andet afsæt for at se på, hvad det koster, når vi udliciterer. Med andre ord begynde at arbejde mere samfunds- og helhedsorienteret, når man laver en kontrolberegning, frem for blot at se på prisen.Læs det danske uddrag af forskningsresultatet her.
