Regeringen er på vej med et nyt sundhedsudspil til danskerne i udkanten af Danmark efter vi de seneste 15 år har nedlagt mindst 19 sygehuse, skriver Berlingske. Udspillet går ud på at etablere mellem 10 – 20 såkaldte nærhospitaler, der ikke har overnattende patienter.
Det rejser en lang række ubesvarede spørgsmål om blandt andet, hvem skal finansiere det? Skal de komme fra kommunerne, regionerne eller staten? Hvordan skal samarbejdet være mellem de praktiserende læger og de nye nærhospitaler, hvis de ikke har specialister?
Ved kommunalreformen i 2007 forsømte man nemlig at se ordentligt på det samspil, der skulle være mellem kommuner og praktiserende læger i det »nære« sundhedsvæsen.
Professor i sundhedsøkonomi, Kjeld Møller Pedersen, der var tæt på de centrale processer omkring kommunalreformen efterlyser desuden, at udspillet forholder sig til det meget store antal sundhedshuse og sundhedscentre, der er skudt op over hele landet – og hvoraf mange af dem rent faktisk allerede har de funktioner, der skal være i nærhospitalerne.
”Det vil skabe forvirring og være en beklagelig mangel, hvis man ikke får indplaceret nærhospitalerne i forhold til de eksisterende sundhedshuse,” siger Kjeld Møller Pedersen til Berlingske.
Prædefineret som offentlige virksomheder
Begrebet nærhedshospitaler skaber også undren hos en anden professor, for hvem skal lige drive dem?
“Vi ved jo ikke, hvad nærhospitaler dækker over. Altså alle andre end regeringen har jo kaldt dem sundhedshuse, men det er formentlig kun et spørgsmål om terminologi,” siger Jes Søgaard. “Men ved at kalde det nærhospitaler, så har man nærmest prædefineret det som offentlige virksomheder. Et sundhedshus kunne jo i princippet være private samarbejder,” siger professor i sundhedsøkonomi ved Syddansk Universitet Jes Søgaard til NB-Økonomi.
Jes Søgaard understreger dog, at det er noget, at man må afvente til udspillet, er offentliggjort, men han anbefaler, at man laver nogle undersøgelser af, hvad der er mest fordelagtigt, afhængigt af, hvor nærhospitalerne skal placeres.
For det er ikke sikkert, at det er mest hensigtsmæssigt at lægge sig fast på én model alle 10-20 steder. I stedet kan det være en fordel at have forskellige modeller alt efter, hvad der passer til det enkelte sted.Privat initiativ har vist, at det er muligtHvis man lukker øjnene og lige overvejer om det overhovedet er realistisk, at man får unge læger til, at flytte til udkantsdanmark blot ved at kalde det nærhedshospitaler, så kunne man hurtigt komme til den slutning, at det aldrig kommer til at gå.Men netop det private initiativ inden for almen praksis har de seneste år vist, at det er muligt, at få yngre læger til at slå sig ned i både udkantsdanmark og belastede boligområder. Det vidner historierne om både Alle Lægehus og Nordic Medicare om.Begge virksomheder har nemlig specialiseret sig inden for de såkaldte partnerskabsklinikker og på den led løst dele af en udfordring der ikke kunne løses på traditionel vis.
Læner sig op ad sundhedsaftalen
Ifølge Jes Søgaard fra Syddansk Universitet, kan det samfundsmæssigt være en fordel at få nærhospitaler.
“Det er en kæmpe fordel. Først og fremmest for patienterne, men også for sygehusene, fordi de er virkelig presset af et massivt patientpres,” fortæller Jes Søgaard til NB-Økonomi. “Og vi ved fra Sundhedsstyrelsen, at flere af de store kronikergrupper, de kan sagtens håndteres udenfor sygehusene i et samarbejde mellem patientens egen læge og for eksempel kommunalt ansatte sygeplejersker og én eller anden supervision af speciallægerne på sygehusene.”
Jes Søgaards eksempler med kronikergrupper læner sig også op ad den sundhedsaftale, som Regeringen, KL og regionerne indgik i juni 2021. Her står der, at “flere borgere kan få behandlings-, rehabiliterings-, forebyggelses- og plejetilbud i nærmiljøet i stedet for at skulle på et af de specialiserede sygehuse, når det ikke er nødvendigt.”/sho/
