Det demografiske træk rammer ikke længere kun servicerammen, men begynder også for alvor at presse kommunernes anlægsramme. Det skyldes den enkelte sammenhæng, at en stigning i antallet af ældre medfører en stigning i behovet for plejepladser, som medfører et stigende behov for at bygge plejecentre.I 2030 vil have et behov på 26.000 nye plejehjemspladser ifølge Dansk Byggeri og Danmarks Statistik, hvis kommunerne fastholder det nuværende visitationsniveau. Det hænger sammen med, at vi i 2030 kan se frem til ca. 160.000 flere ældre over 80 år.En del af stigningen vil formentligt blive afbødet af såkaldt sund aldring, som er en betegnelse for, at den enkelte ældre i gennemsnit vil være mindre plejekrævende, fordi de lever længere og sundere. Der er dog stor debat blandt økonomer om, hvor stor effekten af sund aldring egentlig er.Uanset hvad er behovet for flere plejehjemspladser er dermed til at få øje på for kommunerne. Årsagen er især, at kommunernes foreløbige indmeldinger af deres anlægsbudgetter til KL er cirka fire milliarder kroner over den aftalte anlægsramme med regeringen, og derfor skal der skæres fire milliarder væk de kommende måneder.Flere kommuner kæmper derfor i disse måneder med at få en tilpas stor andel af anlægsrammen i 2022 til, at de kan bygge flere plejepladser, enten i form af ombygning af ældreboliger til plejeboliger, udvidelse af plejecentre, eller opførelse af helt nye plejecentre. Se udviklingen i +80-årige fra 2015 til 2035 i grafen herunder. Fra 2022 og fremad er udviklingen en prognose.
Ældreboom presser anlægsrammen
Den store stigning i antallet af ældre over hele landet presser anlægsrammen, fordi kommunerne skal udvide antallet af plejepladser til det stigende antal ældre.

Det stigende antal ældre får kommunerne til at bygge nye plejecentre. Det presser anlægsrammen, som ikke er steget i takt med at behovet for nye plejecentre er steget., Foto: Signe Goldmann/Ritzau Scanpix