Det danske samfund er gennemdigitaliseret og gør landet til et oplagt mål og øger cybertruslen mod Danmark markant. Virkeligheden er den, at virksomheder, myndigheder og borgere dagligt er udsat for cyberangreb fra kriminelle, stater og organisationer.
Truslens alvor kræver handling, men også forandring og det var en af grundende til, at en række partier i torsdags præsenterede en aftale om et styrket cyberforsvar
Cybertruslen regnes nemlig for en af de absolut største trusler mod Danmark, hvis ikke den største. Den opfattelse gælder både i et nationalt sikkerhedspolitisk perspektiv såvel som i det danske erhvervsliv.
Forsvarets monopol udfordres
Cybertruslen udfordrer den måde vi normalt tænker en række af de traditionelle skillelinjer, som vi definerer og indretter vores samfund efter rent sikkerhedspolitisk.
Skellet er ikke længere kun en grænse mod syd eller et luftrum over Bornholm. På den måde udfordres Forsvarets monopol på den nationale sikkerhed kraftigt af udviklingen. Cybertrusler eller angreb skelner nemlig ikke mellem offentlig eller privat og her skal man være særlig opmærksom på, at store del af vores kritiske informations infrastruktur er privat ejet og drevet. Tænk bare på en virksomhed som TDC.
Her har vi for nylig set, hvordan TDC-Group via et af deres selskaber, Nuuday A/S, vandt driften af videoknudepunktet VDX, som bl.a. anvendes på tværs af regioner og kommuner i sammenhængende patientforløb.
En halv milliard til cyberforsvar
Det er derfor ikke mærkeligt, at et Center for Cybersikkerhed (CFCS) nu bliver styrket ved den brede aftale, som en rækker partier indgik i torsdags.
”Hver eneste dag bliver vores myndigheder, virksomheder og borgere udsat for angreb eller forsøg på angreb. Det har store konsekvenser for Danmark. Både for vores sikkerhed og demokrati – og for vores økonomi,” siger forsvarsminister Trine Bramsen (S) i en pressemeddelelse.
Folketinget sender med aftalen 500 millioner kroner i retning af det danske cyberforsvar. Pengene kommer fra det indeværende forsvarsforlig og aftalen støttes af Socialdemokratiet, Venstre, Dansk Folkeparti, De Radikale, De Konservative og Liberal Alliance og løber frem til og med 2023.
”Denne aftale er med til at beskytte os bedre mod cybertruslen, men vi kommer til at investere endnu mere fremover i cyberområdet, fordi truslen udvikler sig meget hurtigt, siger Trine Bramsen.
Militær eller civil forankring?
For at kunne evaluere og styrke CFCS’ virke med særligt fokus på at øge den samlede indsats over for den private sektor igangsættes en analyse af CFCS’ forankring under Forsvarets Efterretningstjeneste, herunder fordele og ulemper ved at lægge en del af virksomhedsindsatsen i en civil enhed på Forsvarsministeriets område.
Den del af aftalen illustrerer netop udfordringen ved, at de traditionelle skillelinjer, for hvem der er i frontlinjen, når landet skal forsvares, er i opløsning.
Analysen skal foreligge inden sommeren 2022 og det vil der blive interessant læse hvilke anbefalinger, der vil være til den fremtidige placering af CFCS.
Politisk tilfredshed
Hos de radikale som er et af aftalepartierne, er man godt tilfreds.
”Vi radikale er især glade for, at det nu for alvor er lykkedes at få de private virksomheder i fokus – både som en meget udsat del af det danske samfund og som afgørende partnere i indsatsen for cybersikkerhed,” siger forsvarsordfører Martin Lidegaard (R).
I aftalen lægges der vægt på, at der skal laves investeringer i uddannelse, vidensdeling og forskning og i at skabe cyberarbejdspladser i hele Danmark og det er man godt tilfredse med hos venstre.
”Fra Venstres side har vi været optaget af, at indsatsen på cyberområdet også imødekommer efterspørgslen for sparring, rådgivning og uddannelse fra erhvervslivet, og at denne del blev en del af aftalen. For det er i vores øjne afgørende, at vi både har fokus på at beskytte den offentlige og private sektor, når vi investerer i cybersikkerhedstiltag, for begge sektorer er udsatte,” siger Christoffer Melson, it-ordfører hos Venstre.
Om CFCS
CFCS sørger blandt andet for at vejlede og rådgive danske myndigheder og virksomheder, og centret arbejder desuden med at styrke cybersikkerheden og forhindre cyberangreb mod Danmark.
