Kommunikations- og reklamebureauet Advice vinder endnu en opgave i en tid, hvor regeringen vil have de eksterne konsulenter jagtet ud af den offentlige sektor. Senest har virksomheden vundet en tilsvarende opgave for DOT (Din Offentlige Transport), så på mange måde er det altså lykkedes Advice, at slå sig fast som ekstern konsulentbureau, hos nogle stor offentlige institutioner.
Situationen er i alt fald den, at kommunikation og markedsføring fra Forsvarsministeriet og styrelserne nu skal suppleres kraftigt med ekstern bistand fra Advice. Det sker efter en udbudsrunde med konkurrence fra fire andre udbydere (Kunde & Co, Robert/Boisen & Like-minded, Lead Agency og Geelmuyden-Kiese.)
Det drejer sig om en rammeaftale, som beløber sig til 114 millioner kroner. Det skriver brancheforeningen Dansk Markedsføring på markedsføring.dk.
Kender forsvaret i forvejen
Valget af Advice betyder ikke, at man i Forsvaret står med en hel ny leverandør, der ikke kender organisationen. Virksomheden kender i forvejen Forsvaret ganske godt, idet den bl.a. har tidligere forsvarsminister Gitte Lillelund Bech ansat. Desuden har Advice siden 2018 håndtereret en række andre opgaver for Forsvarsministeriets Personalestyrelse (FPS). Eksempelvis står bureauet bag styrelsens rekrutteringskampagner til Forsvarets officersuddannelser.
Aftalen vækker tydelig glæde i Advice og hos den strategiske direktør og partner Rune Dalgaard.
”Det her er meget stort for os. Ubetinget det største win i Advices historie og en kulmination på det kreative og strategiske spring fremad, vi har taget i de seneste år. Vi glæder os selvsagt voldsomt til at fortsætte vores fantastiske samarbejde med Forsvaret på en ny og større skala,” siger han til Marketing.dk.
Et politisk valg
Hos Forsvarsministeriet ser man også frem til det udvidede samarbejde med Advice. Her peger marketingdirektør i FPS Anders Christian Bech på, at der er fornuft i at samle opgaverne ét sted fremfor at have dem spredt ud til flere samarbejdspartnere.
Han understreger desuden på, at der er tale om et forligsprojekt. Altså et politisk valg, som handler om, at Forsvaret på alle de områder, hvor det giver mening skal centralisere deres indkøb. ”Således også vores indkøb af marketing,” siger han.
Ifølge Anders Christian Bech giver det flere fordele, både økonomisk og marketingfagligt at samle den betalte kommunikation hos ét bureau.
”Det er også første gang, vi arbejder med en fireårig rammeaftale, og det kan kun blive en fordel, fordi det giver os mere arbejdsro,” konkludere han./sho/