‘Derfor tager jeg ikke til Aalborg,’ Sådan lød overskriften på et tweet ,som formanden for Danske Handicaporganisationer Thorkild Olesen udsendte torsdag eftermiddag lige op til, at han skulle indgå i en debat på KL`s årlige topmøde på social- og sundhedsområdet i Aalborg.
Her skulle han blandt andet sammen med formanden for KL`s socialudvalg Ulrik Wilbek have diskuteret, hvordan man styrker tilliden mellem borger og kommune.
Udmeldingen er interessant fordi Danske Handicaporganisationer (DH) er et fælles talerør for 35 handicaporganisationer og er dermed en af civilsamfundets største aktører. En spiller som hverken KL eller regeringen kan komme uden om på det specialiserede socialområde.
Afbuddet med det korte varsel og den relative bemærkelsesværdige facon, hvor det samtidig blev lagt ud på de sociale medier, bliver af flere aktører, politikere, embedsfolk og leverandører til handicapområdet betragtet som en fuckfinger.
Men er det nu også det og hvad tænker man i KL?
Når OPS-Indsigt i et kort interview med Thorkild Olesen og Ulrik Wilbek forsøger at klarlægge, hvor langt de to parter er fra hinanden, handler det om tre ting. Dels repræsenterer DH brugerne af de kommunalt visiterede ydelser på et kommunalt marked, dels repræsenterer KL de største leverandører på det specialiserede socialområde samtidig med, at de er myndighed.
Samarbejdet mellem KL og DH har ellers set ud til at være på skinner efter, at de to parter i foråret oprettede en fælles alliance om retssikkerhed, hvor ambitionen var, at man inden sommerferien skulle komme med konkrete bud på, hvordan man styrker samarbejdet og tilliden mellem kommune, borger og pårørende. Det fremgår hjemmesiderne for de to organisationer.
DH: ”Det er ikke en Krigserklæring”
På Facebook har Thorkild Olesen selv beskrevet, at handicapområdet fremover vil være en kampplads, men han er dermed på vej ind i en krig med KL?
”Det er ikke en krigserklæring, at jeg ikke dukkede på i Aalborg. Det er et moratorium (suspension af en aktivitet, red.), hvor vi skal have fundet vore egne ben. Jeg ku ikke stå på scenen efter den aftale og det er jeg glad for, at jeg ikke gjorde – Det havde været utroværdig,” siger Thorkild Olesen til OPS-Indsigt.
Han er forbistret over den nedladende måde, man i økonomiaftalen taler om handicappede og problemerne på. Han hæfter sig blandt andet ved, at der i aftalen står, at man skal styrke borgernes retssikkerhed og tillid på handicapområdet ved, at borgerne så vidt muligt kan forstå reglerne samt deres egne rettigheder og muligheder.
”Vi må bare erkende, at den økonomiaftale indeholder en retorik og en måde at snakke om mennesker med handicap, som vi ikke synes afspejler den dialog vi har haft med KL – Og her skal man tænke på, at hvis den dialog man har haft i et forløb, ikke kan ses i de aftaler der indgås, så må man overveje om det er den rigtige vej at gå,” siger Thorkild Olesen, så man næsten får en fornemmelse af, at DH er på vej væk fra samarbejdet.
KL: ”Vi står ikke langt fra DH”
Hos KL er indstillingen mere afventende. Ulrik Wilbek fortæller, at han har været i kontakt med Thorkild Olesen siden hans afbud, så der er ikke tale om et endeligt brud, må man forstå.
Han anerkender, at man hos DH godt kan have haft nogle andre forventninger end det, som var resultatet af økonomiforhandlingerne.
”Det er klart, at når man bruger tid sammen, så opstår der tillid og forventninger til hinanden. Vi står jo ikke langt fra Thorkild Olesen eller DH, særligt efter at vi har brugt et par år på at opbygge alliancer med en masse partnere inden for handicapområdet og ikke mindst DH,” siger Ulrik Wilbek til OPS-Indsigt.
KL og DH: Aftalen giver kommunerne ret til at prioritere
Det som Ulrik Wilbek finder interessant ved den aftaletekst, som regeringen har været med til at skrive, er at den tilkendegiver, at kommunerne må klare udfordringerne inden for servicerammen.
Det betyder, at man i Viborg, hvor Ulrik Wilbek er borgmester med et behov for ekstra 60 millioner kroner på det specialiserede socialområde, må ud at prioritere på andre områder, hvis pengene skal findes.
”Jeg er ikke bange for at fortolke aftalen således, at man fra regeringens side er nødt til at erkende, at man nu må tale om serviceforringelser på handicapområdet. Og det er jeg meget overrasket over, for det er ikke det, jeg har hørt fra regeringen de sidste år,” siger Ulrik Wilbek.
Her peger han lige ned i, at regeringen hele tiden har sagt, at den de seneste år har givet nogle historisk store løft af kommunernes servicerammer, selvom det efterfølgende har vist sig ikke at hænge sammen.
Thorkild Olesen og Ulrik Wilbek står på flere områder ikke så langt fra hinanden med hensyn til fortolkningen af aftalen
”Det KL har fået ud af den aftale, er to ting. For det første får de lov til at prioritere i deres budgetter, som de vil og samtidig slippe for kritik fra regeringen. Den anden ting er, at de selv tror, at de med aftalen har fået kortsluttet diskussionen om evalueringen af det specialiserede socialområde og flytning af opgaver,” siger Thorkild Olesen til OPS-Indsigt og tilføjer;
”Det er de to ting, de har fået og det har kostet 5.5 milliarder.”
Her henviser Thorkild Olesen til, at der bl.a. står i aftalen at parterne er enige om, at den helhedsorienterede specialiserede indsats ligger bedst i kommunerne.
”Men den er ikke lagt død,” understreger Thorkild Olesen.
Det handler ikke om at jagte de handicappede
Men kan Thorkild Olesen ikke godt have en pointe i, at mennesker med handicap i realiteten blive udpeget som skyldige i, at andre velfærdsområder må lide, hvis man i kommunerne ønsker at undgå serviceforringelser på handicapområdet?Den optik køber Ulrik Wilbek ikke.
”Det handler grundlæggende ikke om at jagte de handicappede. For os ude i kommunerne handler det om at se på alle velfærdsområderne, som samlet set er under et gevaldigt pres. Her må vi så gå ind og kigge konkret på hvad har vi mulighed for,” siger han til OPS-Indsigt.
Det med at kommunerne hele tiden skærer ned, passer ikke mener han.
”Vi har jo haft en stigning på samlet set 3 milliarder kroner, men det kan betyde, at der er mindre ydelser til den enkelte borger, fordi der er så eksplosivt flere mennesker med behov. Og det er derfor, vi så må prioritere på tværs af alle områderne,” siger han
Det vil sige, handicapområdet står altså ikke alene med det problem.
Appel om at stå sammen
Man kan ud fra enkeltudtalelser godt få det indtryk, at DH og KL er så langt fra hinanden, at alliancen knækker, men her appellerer Ulrik Wilbek til, at man holder sammen.
”Det er nu vi skal holde sammen, for hvis det er nu, vi går ned i skyttegravene, står vi splittet,” siger han. Ulrik Wilbek peger på, at selvom det er valgår, forventer han, at KL vil rejse den økonomiske udfordring på det specialiserede socialområde og lægge pres ind i forbindelse med finanslovsforhandlingerne.
”Men lige nu hvor kommunerne ikke har fået de penge, vi gerne vil have, nytter det ikke at handicaporganisationerne blot forlader kampen, for så står vi jo bare på hver sin side.”
Det er Thorkild Olesen sådant set enig i.
”Vi kommer fortsat til at have dialog med KL, for KL er en stor spiller på handicapområdet, så vi kan ikke bare sige rend og høns, men hvordan den dialog bliver ved jeg ikke, for vi skal lige have det afklaret internt, ”siger han.
Netop den fremadrettede dialog med KL og fælles front mod regeringen kan vise sig at blive vigtig, for kun få dage efter aftalen var indgået kom det frem i et interview, at social- og ældreminister Astrid Krag så det helt anderledes. Hun insisterede på, at der ikke bliver tale om hårde prioriteringer på det specialiserede socialområde, men derimod øgede budgetter.
Klassisk trekantdrama under opsejling
Så her ligger der et potentielt et klassisk trekantdrama op mod finanslovsforhandlingerne, hvor regeringen forventeligt vil spille alle de kort de kan for at kommunikere, hvor meget de har gjort for mennesker med handicap. Netop derfor bliver det spændende at se, hvad DH beslutter sig for i forhold til deres fremadrettede strategi.
”Lige nu er vi i den situation, at vi har regnet med, at den gode dialog mellem os, KL og regering var til gavn for både os og KL, når resultatet så er, at man får sådan noget tilbage som den her aftale, så er man nødt til at sætte sig ned og overveje om den strategi vi har haft, har været rigtig,” siger Thorkild Olesen.
Her er dog han på linje med Ulrik Wilbek i forhold til, at finansieringen af udfordringerne på handicapområdet er ikke lagt død.
Men internt har DH altså lige behov for at vende situationen.
”Vi kommer til at sætte os ned og finde ud af, hvordan vi kan rette et pres på finanslovsforhandlingerne, så der kan afsættes penge til resultatet af en evaluering af det specialiserede socialområde og gennemførelse af en reform.”
Det mener han ikke bør være et problem for regeringen, som tidligere har gjort noget tilsvarende i forbindelse med ”barnet først”. Thorkild Olesen er altså optimistisk og ser det sådan, at når man er slået tilbage i midtvejsforhandlingerne, så må man bare arbejde ekstra aktivt i forhold til de næste forhandlinger.
”Her vil vi naturligvis indgå alliancer med eksempelvis #enmillionstemmer og alle mulige andre, der vil være med til at opbygge et pres på regeringen,” siger han. På den led virker det ikke til, at han har købt Astrid Krags fortolkning.