I Hørsholm er der flertal for to friplejehjem, men demografien går den anden vej

Del artiklen:
Kommunerne vil kunne nå langt i ældreplejen, hvis man arbejdede systematisk med sammensætningen i tilbudsviften, mener velfærdsdirektør Jan Dehn. Læs hvordan det spiller sammen med et politisk ønske om friplejehjem
Kommunerne vil kunne nå langt i ældreplejen, hvis man arbejdede systematisk med sammensætningen i tilbudsviften, mener velfærdsdirektør Jan Dehn. Læs hvordan det spiller sammen med et politisk ønske om friplejehjem - Foto: Thomas Lekfeldt/Ritzau Scanpix

En prognose viser, at Hørsholm kun har behov for 33 nye plejeboliger, alligevel ønsker et politisk flertal hele to friplejehjem. ”Var jeg privat operatør, ville jeg blive bekymret,” siger velfærdsdirektør Jan Dehn med henvisning til de risici, der er ved en overkapacitet for både operatør og kommune.

Af Steen Houmark, [email protected]

I langt de fleste kommuner ser man ind i en demografisk udvikling, hvor antallet af ældre over 80 år vil være stærkt stigende de næste ni år. Det betyder, at kommunerne ifølge en beregning lavet af Dansk Byggeri har et behov for 26.000 nye plejeboliger i 2030, men i Hørsholm Kommune ser det anderledes ud. Det fremgår af kommunens prognose for plejeboliger.

Her er kapacitetsbehovet faldet, fordi der forventes færre ældre borgere i Hørsholm Kommune end ved prognosen i 2018. Konkret drejer det sig om 321 færre borgere over 80 år og man må derfor nedjustere behovet for plejeboliger. Af materialet til økonomiudvalget i april fremgår det, at behovet i 2030 ligger et sted mellem 13 og 33 pladser, hvilket ikke varsler et massivt behov for et byggeri af et stort nyt plejehjem.

Alligevel har Hørsholm Kommune lokalt en heftig debat i de lokale medier om fordele og ulemper ved friplejehjem og det efterspørges så kraftigt fra flere sider, at man ligefrem taler om muligheden for at bygge to friplejehjem.

Hvordan giver det lige mening?

Risiko for at to små plejehjem lukker

Det hænger sammen med, at et politisk flertal I Hørsholm Kommune har besluttet sig for, at der skal være mulighed for op til to friplejehjem og det er kommunen nu i gang med at lokalplanlægge i forhold til.

”Konsekvensen kan blive, at vi kommer til at skulle lukke de to mindste plejehjem, hvis politikerne ender med at vedtage lokalplaner for to friplejehjem og i den sammenhæng har det jo også en væsentlig betydning hvilken størrelse de bliver. Vi ved operatørerne og ejendomsudviklerne ikke ønsker dem alt for små” siger Velfærds- og Kulturdirektør Jan Dehn til OPS-Indsigt.

Hermed peger han direkte ind i det, som en række plejeoperatører og bygningsudviklere overfor OPS-Indsigt har tilkendegivet, som  idealstørrelsen for et friplejehjem. Nemlig et sted mellem 60 – 70 pladser, afhængigt af om man er plejeoperatør eller bygningsinvestor.

Læs også:
Idealstørrelsen på et friplejehjem

Operatørerne burde være bekymrede

Jan Dehn mener, at overskudskapacitet af den størrelse, som Hørsholm ser ind i, hvis man ender med at bygge to friplejehjem, kan ramme både kommunen og operatørerne.

”Vi har derfor gjort en del for at fortælle omverden, hvordan markedssituationen ser ud i form af vores ældreprognose. For var jeg privat friplejebolig operatør, så ville jeg blive en lille smule bekymret, hvis jeg hørte, at kommunen højst havde behov for 33 plejehjemsboliger frem mod 2030, men alligevel arbejder med at lokalplanlægge til to friplejehjem” siger Jan Dehn til OPS-Indsigt.

Og det vil i så fald ikke være første gang, at en kommune er rendt ind i et overkapacitetsproblem ved opførelsen af et friplejehjem. I sommeren 2020 kunne vi blandt andet skrive om nogle af de transaktionsomkostninger, der havde været i Frederikssund.

Læs også:
Kommunal budgetprognose slog fejl og friplejehjem fik skylden

Velfærdsdirektørens bekymring ved en overkapacitet er, at det giver transaktionsomkostninger indtil behov og efterspørgsel er udlignet. Fx i form af tomgangshusleje, udgifter til afvikling af overtalligt personale, eller hvis man lemper på visitationskriterierne og så at sige slipper flere ældre ind på plejehjemmene, selvom borgerne reelt kunne have klaret sig i deres eget hjem med fx en udvidet indsats.

Friplejehjem skygger for andre løsninger

”I en situation hvor friplejehjem er så højt på den kommunalpolitiske dagsorden, er det svært at have en drøftelse om, hvordan vi hjælper borgerne bedst og længst muligt i eget hjem,” siger Jan Dehn.

For Jan Dehn drejer det sig om meget andet end blot at få lagt nogle mursten lagt oven på hinanden og bygget nogle plejehjem. I hans perspektiv vil kommunerne, herunder Hørsholm, kunne nå langt, hvis man arbejdede systematisk med sammensætningen i tilbudsviften på ældreområdet forud for visitation til plejehjem.

Her peger han på Sverigesmodellen, som er en model med fokus på rehabilitering, samt en udvidet og tryghedsskabende indsats i hjemmet, med henblik på, at borgere kan bo længst muligt i eget hjem. Støtte i eget hjem, med tværfaglige rehabiliteringsteams, mere hjemmepleje, mere aflastning kan indgå som en del af kommunens tilbudsvifte og tage over i hjemmet efter en udskrivelse og dermed udskyde behovet for en plejehjemsplads.

”Hvis vi bliver bedre til at udvikle og arbejde i krydsfeltet mellem omkostningerne til plejehjemspladserne og øget støtte i hjemmet og til rehabilitering, så vil vi kunne udskyde tidspunktet for, hvornår borgeren kom på plejehjem,” siger Jan Dehn til OPS-Indsigt.

Hans pointe er, at langt de fleste ældre mennesker foretrækker at blive i egen bolig og man derfor i drøftelsen af plejeboligbehovet også bør se på, hvordan man kan sammensætte indsatsen i eget hjem.

Vil du læse resten af artiklen?

Prøv OPS-Indsigt i 4 uger gratis og få adgang med det samme
Eller log ind nedenfor

Glemt adgangskode - lav en ny her