Et fortroligt notat fra Børner- og Undervisningsministeriet afslører, hvordan regeringen og støttepartierne via ny lovgivning direkte eller indirekte vil sikre, at privatejede daginstitutioner fremover ikke kan trække midler ud til ejerne.
OPS-Indsigt er i besiddelse af notatet, hvor ministeriets embedsmænd har beskrevet en fremtidig model, som de selv kalder for en indhegning. Flere af de dagtilbudsejere vi taler med fredag, kalder det et kvælertag eller et ideologisk korstog, der kan føre til kommunalisering ind ad bagdøren.
Ministeriets notat er gennemgået mere detaljeret i en analyse her på OPS-Indsigt og den viser blandt andet, at hvis de private dagtilbud ikke vælger at blive omlagt til selveje, vil de blive ført i et stramt halsbånd med ringe muligheder for exit.
Det startede i Brovst
Hvis de private vælger at trække sig, efterlader det kommunerne med en række problemer, for det kan godt være at de private dagtilbud ikke er store mht antal børn, men de udgør en væsentlig del af forsyningssikkerheden på området.
Godt 24 % af alle dagtilbud for børn i vuggestue og børnehavealderen er ifølge Danmarks Statistik privatejede, så det kommende indgreb vil alt andet lige påvirke de fleste kommuner.
En af de kommuner som har en forholdsvis stor andel af private dagtilbud er Jammerbugt kommune. Her er 47 % ifølge Danmarks Statistik private eller selvejende, det svare til 17 institutioner fremgår det af kommunens hjemmeside.
Og det er måske ikke så mærkeligt, for borgmesteren Mogens Gade var som ung socialudvalgsformand i Brovst Kommune med til at starte puljeinstitutionsordningerne op og derfor henvender vi os til ham.
“Det blev et kæmpe tilløbsstykke, som vi rejste rundt med og alle var glade fordi, det netop aflastede kommunen og bidrog med noget andet,” fortæller han. For ham at se var det med til at bane vejen for differentiering på dagtilbudsområdet.
I Jammerbugt rammes en tredjedel
I forhold til den aktuelle situation omkring de private dagtilbuds fremtid er stemningen mere trykket.
”Jeg har haft møde med dem, vi kan kalde de rigtig private og de dækker en tredjedel af vores dagpasning, så det er en væsentlig del af vores forsyning, så derfor er vi i tæt dialog med ejerne,” siger borgmester Mogens Gade.
Han finder det stærkt bekymrende, da det kan resultere i en kæmpe kommunal udgift alene på anlægssiden, hvis nogen af institutionerne trækker sig.
”Skulle det værste ske, at de alle sammen trækker stikket, så vil vi som kommune dels stå med en kæmpe investeringskrav og tilsvarende hul i vores forsyning, for hvor skulle vi lige få plads til de børn, vi har jo i dag ikke de fysiske rammer,” siger han.
Han er godt og grundig ærgerlig over, at de radikale har gået med til den aftale. ”Det fatter jeg ganske enkelt ikke,” siger han.
Som at løbe mod en mur
Henrik Stæhr er en af de private dagtilbudsledere, vi fanger fredag eftermiddag og som godt vil udtale sig til citat. Han er ejerleder og driver sammen med partneren Vinni Jakobsen to private dagtilbud i henholdsvis Horsens og Silkeborg.
Henrik Stæhr forudser, at flere private institutioner vil lukke. Det vil blandt andet ske fordi den model ministeriet lægger op til i notatet ikke indeholder nogen exit- eller overdragelsesmodel, mener han.
”Ud over den bureaukratiske overadministration vi udsættes for, så bliver det umuligt at overdrage institutionen til nogle andre, hvis du med den nye lovgivning fortsætter som privat. Når du så på et tidspunkt trækker dig som ejer eller dør, kan det ikke driftes videre af andre som en privat virksomhed, men skal videreføres som selvejende. – Og hvem vil så lige gøre det?” spørger Henrik Stæhr.
Han gør sig ingen forestillinger om, at forældre og lokalmiljø i hobetal pludselig stiller op og løber hen i banken for at kautionere for etableringen af en ny selvejende institution, der kan drive hans eller andres gamle private institution videre.
I hans verden er det blot en anden måde at kvæle de private institutioner på.
”Du kan sagtens fortsætte i det her, men det bliver som om du hele tiden løber imod en mur, lige indtil den dag du ikke kan eller vil løbe længer, så render du ind i muren og der får du så alle problemerne,” siger han til OPS-Indsigt.
Private ildsjæle har et længere perspektiv
Henrik Stæhr peger på, at et en af udfordringerne ved at starte en selvejende institution op, hvad enten den er som erstatning for en gammel privat eller helt på bar bund, er at civilsamfundets ildsjæle har et meget kort investeringsperspektiv rent tidsmæssigt. Nemlig på et sted mellem 3 – 5 år, hvor deres børn har behov for institutionsplads.
”Ejerne og de ildsjæle der driver private institutioner, har et langt længer tidsperspektiv. De binder sig til stedet, hvor unge forældre ofte er i bevægelse og helt naturligt på vej mod karriere, som måske ligger et andet sted i landet. – Og blandt andet derfor bliver det svært finde nogen som vil lægge et længere perspektiv i at overtage et privat dagtilbud og gøre det til en selvejende institution,” siger Henrik Stæhr.
Han fremhæver dermed på en væsentlig faktor, der handler om det langsigtede strategiske sigte ved forældredrevne institutioner.
Kommunalisering ind ad bagdøren
”Jeg siger ikke, at forældrene er uengagerede. Nej forældrene er voldsomt interesserede og engagerede medens de har deres børn i institutionen, men det er på den korte bane og ikke på et sigte af 10 – 15 år og for, at en institution skal kunne overleve, har man i den grad behov for, at der er nogen som kan holde fast i det lange perspektiv, siger Henrik Stæhr til OPS-Indsigt.
Han kan ikke se det for sig, at forældre vil overtage gamle private dagtilbud og omlægge dem til selvejende endsige starte nye i fremtiden. ”Nej forældrene vil gå til borgmesteren og sige; skaf mig en plads til mit barn!” siger Henrik Stær til OPS-Indsigt.
På den led spår han, at selvom aftalen mellem regeringen og støttepartierne lægger op til, at man fortsat har et privatsektorelement på dagtilbudsområdet i form af de selvejende, så kan man havne i den situation at hele området kommunaliseres ind ad bagdøren.
Henrik Stæhr driver sammen med hans samlever Vinni Jakobsen to private integrerede daginstitutioner i henholdsvis Horsens (Henvi Huset Dagnæs) og Silkeborg (Henvi Huset Funder-Lysbro)
