Der skal tænkes løsninger i stedet for begrænsninger, er et af hovedbudskaberne i det nye løsningskatalog fra bevægelsen #enmillionstemmer. Det specialiserede område er ofte blevet beskrevet som komplekst og uoverskueligt på grund af de såkaldte wicked-problems. Det vil sige en tilstand, hvor et forslag til en løsning i den ene ende af området skaber et problem i den anden ende af området med det resultat, at man er lige vidt.Den udfordring har bevægelsen #enmillionstemmer taget op.Løsningskataloget er interessant fordi kommunerne, hvert år bruger omkring 50 milliarder kroner på sociale indsatser. Samtidig er kataloget det første af sin art, hvor en interessegruppe i civilsamfundet blandt brugerne af systemet har sat sig i spidsen for at finde løsninger, på mange af de udfordringer vi kender eller har hørt omtalt som komplekse på det specialiserede område.
Løsningskataloget er relativt let tilgængeligt, selv om det indeholder over 80 løsningsforslag, der er tænkt som inspirations elementer i, hvorledes vi kan skrue fremtidens specialiserede socialområde sammen. Dog næppe uden at vi opnår en række wicked-problems, men som medstifter Monica Lylloff siger til OPS-Indsigt:
”Nu har vi muligheden for at tage det videre skridt og lave et udtræk og en skarpere plan.” Vi skal altså ikke forvente, at løsningskataloget er det endelige bud på, hvordan man kan gennemføre en handicapreform.
Kataloget er udarbejdet med afsæt i interviews og arbejdsmøder med 32 bidragende organisationer og aktører samt kvantitativt og kvalitativt data indsamlet i regi af Facebook-gruppen #enmillionstemmer.
”Vi har prøvet at holde øjnene på bolden med et loyalt udgangspunkt i de forslag vi har fået ind, når vi har lavet løsningskataloget,” siger Monica Lylloff til OPS-Indsigt.
Cirkulær ansvarsfralæggelse
Det helt centrale budskab i løsningskataloget er, at der er behov for en større handicapreform, hvor en omstrukturering af handicapområdet skal sikre, at systemet er til for mennesker – mennesket skal være i centrum.
Adskillige mennesker har hverken pårørende eller selv har mulighed for at kunne sætte sig ind i lovgivning og rettigheder, derfor foreslår man blandt andet automatisk henvisning fra udredende myndighed til visitationsmyndighed.
Modsat i dag hvor der sker en cirkulær ansvarsfralæggelse, hvor alle myndigheder henviser til hinanden, og ingen tager ansvar, skriver man i det indledende resume.
Her skitseres, hvorledes lokalpolitikere henviser til forvaltningen – der sender bolden retur. Bolden kastes ind på Christiansborg – der sender bolden retur med svaret “vi går ikke ind i enkeltsager, kommunen må lave en plan”. Og sådan fortsætter det i en lang uendelighed – og i midten står de mennesker, der oplever at de ikke får hjælp.
En reform der bygger på fem elementer
En handicapreform bør ifølge #enmillionstemmer bestå af fem elementer, som alle er afhængige af hinanden, og som er illustreret i figuren neden for: Adskillelse af visitation, drift og økonomi – Struktur – Værdier – Retssikkerhed & Lovgivning – Kvalitet.
Der skal ske en gennemgående adskillelse af visitation, drift og økonomi, således at det ikke er den samme myndighed, der står med alle tre opgaver. Økonomi skal derfor ikke styre den faglige visitation eller afgørelsen om, hvorvidt en borger skal anbringes på eksempelvis et kommunalt, regionalt eller privat tilbud.
For at opnå denne adskillelse fremgår det af handlingskataloget, at der skal ske en grundlæggende ændring af visitationen helt fra henvisning til udredning til bevilling af rette hjælp.
I den sammenhæng foreslås bl.a. at henvisning til udredning foretages af almen praktiserende læger, og at der oprettes en ny visitationsmyndighed. Derudover foreslår man oprettelse af videnscentre rundt i hele landet og indførsel af Funktionspakker.
Fordelen ved funktionspakker skulle være muligheden for at visitere mere ensartet og dermed en mulighed for at gøre op med vilkårlighed, det opleves af mange. af fagpersoner med specialiseret viden om mennesker med funktionsnedsættelser.
Redefinering af VISO og objektiv finansiering
Kataloget indeholder som sagt mange forslag til ændringer, herunder hvordan retssikkerhed kan sikres, både med konkrete lovændringer samt hvordan retssikkerhed tænkes som forebyggende.
To af de mange interessante forslag er, at der etableres en Handicapstyrelse, som fungerer som indgang til hjælpen hele livet. Altså én indgang til en myndighed. Herudover ønsker man at redefinere VISO som ny visitationsmyndighed, hvor man gør op med den udbudsmodel, der er rullet ind over VISO-leverandørerne de seneste år, så det sikres, at de ansatte bevarer tilknytningen til og viden om de enkelte mennesker.
Man kommer ikke uden om økonomi og her foreslår man en ny finansieringsmodel, der baserer sig på langsigtede prognoser med fokus på forebyggelse og kvalitet. Gruppen foreslår blandt andet indførelse af en objektiv finansieringsmodel med åbenhed og transparens, og at der øremærkes midler til handicapområdet.
Tiden til handling er nu
Løsningskataloget favner så bredt og er samtidig, det første af sin art og netop derfor burde læses af fagfolk og politikere i et kommunalt valg år. Den brede vifte af ideer og forslag kunne nemlig med lethed anvendes som lokalpolitisk inspiration. Kataloget belyser mange forskellige muligheder for at forandre og afskaffe de eksisterende og kendte udfordringer for både borgere, ansatte og politikere.
I forhold til sidstnævnte peges der på, at vi har behov for en solid politisk indsats, hvis man vil have et velfærdssystem i verdenseliten.
”Jeg ser lige nu et velfærdssamfund på vej ud over klippen,” siger Monica Lylloff. Hun mener, man hjælper for få mennesker med funktionsnedsættelse ud på arbejdsmarkedet og dermed misser et potentiale. Hun understreger, at tiden er inde til, at politikerne handler og træffer nogle valg, der kan sikre en bedre og mere transparent fremtid for mennesker med funktionsnedsættelser.