I pose og i sæk – når der købes ind i den offentlige bermudatrekant

Del artiklen:
Offentlige indkøb handler om meget mere end pris, selv om det ofte er den der bestemmer, hvem der er vinder og hvem der er taber, men når skåltalerne er holdt kommer hverdagens krav.
Offentlige indkøb handler om meget mere end pris, selv om det ofte er den der bestemmer, hvem der er vinder og hvem der er taber, men når skåltalerne er holdt kommer hverdagens krav. - Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Corona har givet et offentligt vækstmarked for en række virksomheder og vækst er lig med succes, men hvor let er det egentlig? For en måned siden var Nemlig.com en populær virksomhed, lige nu er den midt i en shitstorm. Vi ser i denne analyse på en række vindere og tabere.

Af Steen Houmark, [email protected]

I 2020 hamrede corona ind i erhvervslivet som en knyttet næve, men der var samtidig en række virksomheder, der pludselig stod med et helt usædvanligt vækstpotentiale. 

Men hvordan har det påvirket virksomhederne og hvad betyder begreber som arbejdsforhold og sociale klausuler, når de vækster ind i den offentlige bermudatrekant af indkøb. Vi ser i dette indlæg på tre eksempler, hvor der både er tale om social dumping, shitstorme, vindere og tabere.

Det første eksempel handler om det øgede behov for ekstra rengøring og højere hygiejne i vuggestuer, børnehaver, skoler og plejecentre betød, at kommunerne måtte udvide deres indsats her, hvilket gav et mindre boost i rengøringsbranchen i deres samarbejde med kommunerne.

I det andet eksempel har vi fokus på den gevinst, som nedlukningen gav det populærere online-dagligvarehus Nemlig.com. Corona resulterede nemlig i, at virksomheden for første gang kunne udvise et positivt resultat. Det fremgår af en pressemeddelelse. Samlet set voksende virksomheden med 45%, hvilket svare til ca. 1000 nye arbejdspladser.

”Jeg er meget imponeret over den helt ekstraordinære indsats, vi som samlet team er lykkedes med i det forgangne regnskabsår. Vækstmæssigt er vi på meget kort tid rykket 2-3 år frem i vores udviklingsrejse, og måden, vi håndterede denne store opgave, var vitterligt ved at løfte i flok” sagde administrerende direktør Stefan Plenge i november 2020.

Tilsvarende har ambulance- og beredskabsvirksomheden Falck haft en hel fantastisk omsætning i forbindelse med lyntest af befolkningen, men det har ikke været nogen lige vej, fra positionen som den første private testleverandør til taber af et prisudbud, for så igen at generobre markedet i kølvandet på konkurrentens shitstorm.

Læs også:
Lyntest medvirker til overskud hos Falck

På alle de tre områder, rengøring, dagligvare og lyntest bevæger virksomhederne sig i en offentlig bermudatrekant, hvor sociale klausuler og arbejdsforhold har et stadigt større fokus hos myndigheder, befolkning/modtagerne og markedet forstået som konkurrenterne. 

Det er de her tre elementer, der tilsammen udgør en triangulerende bermudatrekant af kommunikation, kontrol og konsekvens for leverandører til det offentlige. Det er her, man skal holde balancen og forstå de vilkår, der følger med for at kunne stå distancen, som leverandør.

Myndighedernes krav og kontrol

Sociale klausuler i kontrakterne hos de indkøbende myndigheder bliver stadig mere præcise og ikke nok med det, tilsynet med om de overholdes bliver også kraftigere. I Københavns Kommune har man eksempelvis indført et særligt indsatsteam, der netop har til opgave at sætte ind overfor social dumping hos kommunens leverandører.

I 2020 gennemførte indsatsteamet i alt 664 kontroller – både screeningsbesøg og dokumentkontroller – på tværs af brancher, herunder rengøring hvor man fandt snyd med løn og arbejdstid i mere end ni ud af 10 sager, hvor der var mistanke mod en leverandør af rengøring. Det viser kommunens årsrapport om social dumping i 2020.

Læs også:
Kommunalt indsatsteam mod social dumping fanger snyd hos private leverandører

Københavns Kommune er ikke den eneste myndighed, der kigger leverandørerne efter i kortene, men hos DI-Service kan branchedirektør Jakob Scharff godt se forskellen mellem kontraktvilkår, kontrol og så praksis. Han peger på, at der er stor forskel på de politiske skåltaler om at sætte ind over for social dumping og den virkelighed, der opleves i praksis.

”Godt at man følger op i Københavns Kommune. Men i Dansk Industri ser vi det som undtagelsen. I langt de fleste udbud på rengøringsområdet er offentlige indkøbere fløjtende ligeglade, bare prisen er lav,” skriver han på LinkedIn i en kommentar.

Han peger med andre ord på, at offentlige myndigheder ofte går efter den laveste pris og samtidig ikke i samme grad kontrollere om leverandørerne følger de krav, der ligger i det konkrete udbud.

Befolkningens reaktion

Det andet element af kontrol og konsekvens i den kommunale bermudatrekant er befolkningen eller modtagernes reaktion, hvor de så at sige stemmer med fødderne. Det sker ofte på basis af informationer om virksomhedens praksis fra både pålidelige kilder som journalistiske medier, men også de sociale medier, hvor en shitstorm pludselig kan rulle hos kundegrupper i befolkningen.

Aktuelt brager der lige nu en sådan storm ind over Nemlig.com og moderselskabet Intervare A/S, hvor arbejdsforholdene i de to selskaber problematiseres. Det startede med et par artikler i Politiken og Fagbladet 3F

Men hvad er konsekvensen?

Hos Nemlig.com vil ledelsen nærmest kunne se effekten af denne shitstorm time for time i forhold til bestillinger hos kundesegmenter, medens det hos virksomheden Intervare mere kan have karakter af bratte fald med opsigelse af store kontrakter.

Intervare har nemlig samarbejde med ca 40 kommuner om leverance af dagligvare til ældre og her kan man iagttage, hvordan den kommunalpolitiske bermudatrekant arbejder. Enhedslisten har nemlig i en række kommuner landet over rejst spørgsmål ved samarbejdet med Intervare.

Der er her meget tydeligt tale om en kommunalpolitisk bundlinje, hvor begrebet social dumping hos private leverandører meget vel kan komme til, at spille ind i kommunalvalget til efteråret.

Foreløbig ser det ud til, at det ikke har haft nogen konsekvens, men at kommunerne lige nu følger udviklingen i den shitstorm Intervare er havnet i.

”Vi følger med i debatten og i sagens udvikling. Og så tager vi også en drøftelse i økonomiudvalget. Det er vigtigt for os, at løn- og arbejdsvilkår er i orden hos de samarbejdspartnere, vi har i Køge Kommune. Derfor følger vi med i, hvad der sker fremadrettet i sagen, og får så vidt muligt belyst den fra alle sider,” lyder det i et skriftligt svar fra Borgmester, Marie Stærke til Fagbladet 3F.

Læs også:
Kommuner klar til at opsige kontrakt med Intervare

Konkurrenterne er altid parat til at tage over

Det tredje element i den offentlige bermudatrekant når virksomheder havner i en shitstorm, er det øvrige marked – konkurrenterne.

I februar så vi hvorledes et prisudbud fra regionerne på lyntest af befolkningen efter kort tid havnede i en næsten skandaleagtig bølge af klager. Det drejede sig den gang om virksomheden Medicals Nordic, som var underleverandør for SOS International, der havde vundet kontrakten med lyntest i hele fire regioner.

Her afslørede Politiken og BT en række problematiske forhold på basis af oplysninger fra tidligere ansatte. Det drejede sig blandt andet om, hvordan personfølsomme oplysninger i form af navne, cpr-numre og positive svar blev delt i en fælles WhatsApp-gruppe.

Samtidig kom det frem, at der blev sparet på podernes handsker og sprit. Poderne berettede om, at de ikke behøvede at skifte engangshandsker mellem hver patient, og at kontaktflader og prøverum sjældent blev sprittet af.

Resultatet blev at regionerne fyrede SOS-International og deres underleverandør og bad konkurrenten Falck om at genoptage opgaven, hvor den havde sluppet nogle uger før.

Det vil sige konkurrenterne er altid klar til at snuppe opgaven skulle det offentlige være interesseret i at udskifte en leverandør. I sagen med Nemlig.Com og Intervare A/S er det svært at sige, hvad der sker.

For det første befinder de to virksomheder sig på forskellige markeder, hvor Nemlig.com er på et forbrugermarked, så befinder Intervare sig på et kommunalt velfærdsmarked reguleret af loven om frit valg og typisk er det også udbudsbelagt.  I den sammenhæng er det klart kritisk, når en kommune som Odense offentligt går ud og lægger den ene af de to tæt forbundne virksomheder på is.

Læs også:
Odense Kommune dropper Nemlig.com

Ser vi på forbrugermarkedet så er det ifølge direktør og brandingekspert Nikolaj Stagis helt centralt hvordan Nemlig.com håndtere kritikken.

”Når man ser på kriser i andre virksomheder, er der en umiddelbar, mærkbar effekt. Negativ omtale giver et dårligt image. Men hvis en virksomhed i forvejen har haft et godt image, og krisen håndteres rigtigt, er der forskning, som viser, at forbrugerne glemmer sagen igen efter to til tre måneder,” siger Nikolaj Stagis til Fagbladet 3F.

Her bliver spørgsmålet om ledelsen af Nemlig.com får håndteret krisen på den rigtige facon. I en offensive modkommunikation fra virksomheden skriver direktør Stefan Plenge i en pressemeddelelse ”Vi er i nemlig.com udsat for den vildeste smædekampagne fra 3F, og de er lykkedes med at få Politiken til at være deres pennefører.” Her konkluderer han desuden, at diverse påstande i de to medier er usande.

Hvad resultatet af det føre med sig, vil fremtiden måske vise.

I pose og i sæk

De tre eksempler har det til fælles, at det offentlige som indkøber både vil have i pose og i sæk. Det vil sige både lav pris og høj kvalitet.

Når pris vejer tungt, kan det medvirke til at leverandørerne presser deres omkostninger i form af løn og arbejdsvilkår ned. Den risiko giver de offentlige indkøbere et særligt ansvar.

Det fritager naturligvis på ingen måde leverandørerne for deres ansvar, men særligt eksemplet hvor Falck taber et rent prisudbud til konkurrenten, der tydeligvis har givet et for lavt bud til, at det kan hænge sammen, viser hvor meget offentligt indkøbere forblændes af pris. 

Samtidig ligger der helt naturligt i de fleste udbud et sæt af krav mht til kvalitet og herunder sociale klausuler, som leverandørerne også skal leve op til. 

Det giver leverandører til det offentlige et særligt ansvar for at kommunikere sammenhæng mellem kvalitet, omkostninger og pris for de efterspurgte ydelser. Særligt i de sammenhæng, hvor kvalitet og sociale klausuler er minimumskrav, som det var tilfældet med det første udbud af lyntest, hvor Falck tabte opgaven.

Læs også:
Falck taber på pris i udbud om lyntest i alle regioner

Vil du læse resten af artiklen?

Prøv OPS-Indsigt i 4 uger gratis og få adgang med det samme
Eller log ind nedenfor

Glemt adgangskode - lav en ny her