Vibrationer på vandrørene fortæller, at der torsdag den 7. april blev indgået en politisk aftale, der påvirker hele socialsektoren. En aftale, der dog også aflyser regeringens og Astrid Krags umulige forestillinger om at forbyde profit på socialområdet.
Aftalen indeholder en række centrale nyheder idet, den har flere forslag til justeringer i Socialtilsynsloven. Vigtigt for ca. 9% af de private, er et forslag om, at personligt ejede sociale døgntilbud skal omlægges til enten selvejende tilbud, fond eller selskabsdrevet form.
Aftalen forventes bekræftet inden for kort tid, og jeg vil her på opfordring af OPS Indsigt tilbyde et fagligt perspektiv på de centrale punkter i aftalen. Umiddelbart er der fem centrale dele i den politiske aftale.
1.Ingen forbud mod selskabsdrevne tilbud
Efter regeringen er lykkedes med at aflive private ejerformer på dagtilbudsområdet, frygtede mange naturligvis, at samme model ville blive tvunget ind over socialsektoren. Med den nye politiske aftale og Radikale Venstres nej til ideen er dette dødsstød nu lagt i graven.
2. Ingen loft på overskud i selskabsdrevne døgntilbud
Regeringens ide om et profitforbud er sendt til hjørne i denne omgang. I månedsvis har flere hundrede privatejede sociale tilbud holdt vejret, fordi fremtiden var ukendt. Et forbud mod at trække udbytte ud, herunder et loft over et budgetteret overskud, ville reelt være et dødsstød til mange ildsjæle og innovation på socialområdet.
Private aktører kan med fordel reflektere lidt over, hvorfor ideen overhovedet kunne opstå. Dels viser debatten meget tydeligt, at mange mennesker simpelthen ikke kender forskel på overskud og udbytte, og heller ikke har indsigt i, at mange selvstændige går til lav eller ingen løn, men i stedet klarer sig med udbytte af det overskud de kan skabe. Kendskabet til iværksætteri og privat virksomhed er så lavt, at det har haft store konsekvenser for debatten om profitforbuddet.
3. Mere magt til de 5 Socialtilsyn
Mange havde nok håbet, at de fem nuværende Socialtilsyn ville blive fusioneret til én samlet organisation udenfor KL-regi, så sektoren fik en mere ens og uvildig behandling. Det sker heller ikke i denne omgang.
Man kan dog godt sige, at bevægelsen mod ét samlet tilsyn sættes i gang med den aktuelle politiske aftale. Forslaget indeholder efter det jeg har erfaret, en øget specialisering af de 5 tilsyn, og betyder med stor sandsynlighed, at ét tilsyn kommer til at stå for f.eks. alle nygodkendelser på landsplan, og andre tilsyn får andre landsdækkende ansvarsområder. Det vil bidrage til ensartethed i godkendelsesprocessen. Men det vil stadig udfordre retssikkerheden, og KL vil stadig have en betydende indflydelse på Socialtilsynenes virke.
4. Offentlige og private aktører stilles mere lige.
Den måske bedste nyhed for sociale aktører er et nyt krav til gennemsigtighed i tilbuddenes økonomi. Et krav, der forventes at komme til at gælde ALLE tilbud, altså både offentlige og private tilbud.
Der har i flere år været debat om den forskelsbehandling, der eksisterer mellem offentlige og alle andre tilbud. Med den politiske aftale bliver der taget et lille med vigtigt opgør, fordi det er åbenlyst konkurrenceforvridende og urimeligt, at kommunale tilbud kan “snyde” på vægten, når de opgør deres økonomi og dermed grundlaget for eksempelvis døgntaksterne. I praksis har det haft den konsekvens, at Socialtilsynene ikke kunne bedømme om der er sammenhæng mellem pris og kvalitet i de offentligt drevne tilbud.
Det er mit håb, at krav om revisionspåtegnet regnskab i offentlige tilbud, vil være et af de tiltag aftalen indeholder, for det vil stille alle meget mere lige, og sikre den nødvendige transparens.
5. Slaget er stadig i gang
Tillad mig at vente med at hejse flaget eller ånde lettet op. Med den aktuelle politiske aftale er første halvleg faldet ud på fornuftens side, men meget kan ske endnu.
Vi kan eksempelvis forvente, at KL vil gøre modstand, men omvendt håbe, at kommunernes egen organisation vil vise samfundsansvar. Det er blot fem år siden, at KL lykkedes med at få fjernet økonomitemaet i daværende udvikling af kvalitetsmodellen. Netop den detalje har bidraget til meget ulige vilkår for at drive sociale døgntilbud.
Jeg håber, at det tilsyn der får ansvaret for at føre et kvalificeret økonomisk tilsyn på tværs af landet, får de nødvendige redskaber for at sikre gennemsigtighed i ALLE tilbud. Det er afgørende for at sikre borgerne den rette hjælp og støtte, og derfor kan man også håbe, at KL prioriterer samfundsansvaret over særegne kommunale interesser.
Et spøgelse gik gennem rummet
Med første halvleg spillet i en kamp, som aldrig burde være begyndt, kan vi med fordel reflektere over, hvorfor det gik, som det gik.
Første vigtige spørgsmål bør være, hvordan forslaget om et profitforbud overhovedet kunne slå rødder. I bagklogskabens klare lys tog mange aktører nok alt for let på forslaget, fordi det for enhver med indsigt og faglighed fremstår helt uden hold i virkeligheden. Lidt ligesom ingen saglige mennesker for få år siden forestillede sig, at Trump kunne vinde det amerikanske præsidentvalg.
Vi lever i sære tider, hvor det letfortalte budskaber bliver solgt hurtigt. På et socialområde, hvor ingen er ens og alle har særlige behov, er det nærmest umuligt at levere oneliners, som skaber forståelse og sympati. Det bliver vi nødt til at øve os meget på den kommende tid, for ellers tror jeg slaget om profitforbuddet kun var begyndelsen på kaos.
Næste centrale spørgsmål er, hvad vi kan lære af forløbet. Først og fremmest må man nok konstatere, at det er alles kamp mod alle, når politikere sætter en ny dagsorden. Skandalehistorier får mange til at dukke hovedet og håbe konkollegaen klarer skærene, og samtidig har aktører, der udstilles i medierne mere end nogensinde behov for støtte og opbakning, fordi mange skandalehistorier er utroligt dårligt belyst og ofte baseret på mange misforståelse. Skal sektoren lade det fortsætte?
Vi kan også lære, at sociale tilbud står på tynd grund, når sektoren bliver angrebet og mistænkeliggjort. Vi har alt for lidt troværdige data og viden om de resultater sociale tilbud leverer. Her kan vi gøre noget helt konkret sammen.
Vil du være med til det, så skriv gerne til mig.
