Fakta vandt over forargelsen

Del artiklen:
Laust Westtoft
Laust Westtoft - Foto: Presse

Børn, unge og voksne på landets sociale tilbud kan ånde lettet op efter, at regeringen og dens støttepartier har valgt ikke at ville tvangsomlægge de mange private aktører på socialområdet til selveje. Den nye aftale er en sejr for, at fakta og solid viden fortsat skal styre socialområdet.

Af Debattør, Laust Westtoft, politisk- og strategisk chef i Landsorganisationen for Sociale Tilbud - LOS, [email protected]

Fakta frem for forargelse skal være styrende for debatten på socialområdet. Vi har sagt det længe. Så længe at vi nogle gange har følt, at det var for døve ører. Men der er blevet lyttet. Den politiske aftale, der netop er indgået om at styrke det specialiserede socialområde, viser tydeligt, at det kan betale sig at stå fast på fakta. Uanset om man har en forarget presse på nakken med historier om profit på velfærd uden fokus på kvalitet og faglighed.I stedet for politik baseret på forargelse ligger der nu en fornuftig aftale, som samlet set trækker socialområdet i den rigtige retning for udvikling i kvalitet på landets sociale tilbud. Det vil vi gerne takke politikerne bag aftalen for.

Den sejr skal nu omsættes til endnu mere og bedre kvalitet for landets udsatte borgere.

Trækker i den rigtige retning

I LOS – Landsorganisationen for sociale tilbud har vi utallige gange gennem de seneste år måtte minde om fakta på socialområdet, når politikere, interessenter og presse tordnede imod hele sektoren af privatejede sociale tilbud som profitmagere, der på udsatte borgeres bekostning slækker på kvaliteten.

Vi har gang på gang understreget, at socialpolitik ikke er erhvervs- og arbejdsmarkedspolitik, og at det er kvalitet og faglighed, som skal være de afgørende faktorer, for de rette sociale indsatser for mennesker i udsatte og sårbare positioner – ikke selskabsformen. Vi har måtte italesætte de ikke-offentlige sociale tilbuds iværksætteri og bidrag til højt specialiserede ydelser på socialområdet – samt de konsekvenser det vil få, at begrænse det private initiativ og den kollektive velfærd.  For det handler ikke kun om de sociale tilbud. Et krav, som det blev fremlagt i forhandlingerne om omlægning til fondseje eller selveje havde utvivlsomt betydet, at udsatte borgere måtte flytte fra sociale tilbud, der, som følge af kravet om omlægning, ville være nødt til at lukke.

Dog pålægges alle enkeltmandsvirksomheder i den nye aftale at omlægge til anden privat selskabsform eller fond. Dette kan få store konsekvenser for disse tilbuds driftsvilkår og for borgerne på tilbuddene. Her vil vi som brancheorganisation gå forrest for at afdække udfordringerne i praksis og hjælpe disse tilbud bedst muligt videre.

Et styrket socialtilsyn

Et stærkt Socialtilsyn med de rette kompetencer er en hjørnesten til både at løfte kvaliteten og skabe sikkerhed for, at vi ikke ser de sager om kvalitetssvigt, som vi har gjort i både offentlige og ikke offentlige sociale tilbud. Det har været en mærkesag for LOS siden 2014 at samle og styrke kompetencerne i ét landsækkende Socialtilsyn og sikre en ensrettet tilgang til tilsynet i hele landet uanset om det er på offentlige eller ikke-offentlige sociale tilbud.

Den nye aftale har mange gode takter til at styrke og opkvalificere de enkelte socialtilsyns kompetencer. Det er et tydeligt løft, og vi anerkender de politiske ambitioner om at afvente og indsamle viden om, hvordan denne styrkelse af de enkelte tilsyn virker, inden evt. centralisering iværksættes. Nu skal vi lade Socialtilsynet komme i gang, og se hvordan de nye muskler kan arbejde for øget kvalitetssikring og gennemsigtighed.

Behov for anerkendelse og arbejdsro

Vi må erkende, at efter en alt for lang periode med usikkerhed om fremtidsvilkårene for de ikke-offentlige sociale tilbud, er der nu brug for arbejdsro. For hver gang branchen bliver udskammet, risikerer vi at miste incitamentet til at disse tilbud fortsætter med at bidrage til social innovation og højt specialiseret faglighed. Der brug for offentligt at anerkende den dokumenterede kvalitet, branchen rent faktisk leverer og der er behov for at sikre sammenhængskraften på tværs af sektorer og faglige skel. Men måske er det allervigtigste, at vi – både organisationer og politikere – spiller på samme hold i debatten. At vi er enige om, at det altid må være fakta, som skal være styrende i forandringsprocesserne. Vi må og skal overlade forargelsen til medierne. Og vi skal i stigende omfang overlade opgaven med at styrke velfærden for mennesker i udsatte og sårbare positioner til politikere og praktikere.