Skip to main content

For under ti dage siden annoncerede staten et lynudbud på et coronapas. Nu er vinderne fundet. Det bliver Netcompany og Trifork, der skal udvikle det digitale coronapas i Danmark.

Udviklingen skal ske i et hurtigt, men tæt samarbejde med Sundhedsdatastyrelsen, Digitaliseringsstyrelsen og erhvervs- og kulturlivet fremgår det af en pressemeddelelse.

Coronapasset skal allerede til maj ligge færdigt og være en brugervenlig app, som danskerne kan hente ned på deres smartphone.

”Vi har indgået en aftale om udviklingen af corona-passet. De skal sikre, at passet er færdigt ultimo maj. Jeg har stor tillid til, at de vil følge tidsplanen og levere et godt produkt,” siger Finansminister Nicolai Wammen (S) om aftalen til ritzau.

Dermed får vi et vigtigt værktøj i forbindelse med genåbningen af samfundet. Finansministeren mener, at det vil medføre, at vi hurtigere og mere effektivt end ellers vil kunne åbne op.

Et vitalt værktøj

Netcompany er valgt som, leverandør til udviklingen af selve coronapas-appens front-end og back-end, mens Trifork er valgt som leverandør af den nødvendige udvikling i den bagvedliggende sundhedsinfrastruktur.

Hos Netcompany er man enig med Finansministeren i at corona-passet bliver et vigtigt værktøj i genåbningen.

“Vi er i Netcompany stolte af, at myndighederne har betroet os denne vigtige opgave. Det digitale coronapas bliver et vitalt værktøj for, at Danmark kan komme hurtigere tilbage til en mere normal hverdag, hvor vi lettere kan krydse grænser og få åbnet op for samfundet med baggrund i test, vacciner og immunitet,” siger André Rogaczewski, der er administrerende direktør for Netcompany i en pressemeddelelse.

Hos Netcompany har man stor erfaring med at udvikle digitale løsninger til det danske samfund og her vil man ifølge direktøren sætte alt ind på at kunne levere den løsning, som mange danskere efterspørger.

I mange danske virksomheder er man afhængige af at kunne rejse, og derfor glæder André Rogaczewski sig over, at coronapas-appen vil gøre det lettere for virksomheder at krydse landegrænser.

Forhandler om hvordan passet skal bruges

Tidligere har regeringen været tilbageholdende med, om passet kun skulle bruges til rejser eller om det også skal bruges i Danmark.

”Tanken er, at man på sin telefon enten kan vise, at passet lyser grønt – og så får man adgang til det, passet nu giver adgang til – eller rødt, og så gør man ikke,” siger Nicolai Wammen.

Netop nu er der forhandlinger mellem de politiske partier om, hvordan man kan bruge corona-passet. Alt efter, hvad man når frem til der, vil regeringen ifølge Nicolai Wammen inden længe kunne fortælle om, hvad passet kan bruges til.Opgaven med det digitale coronapas er delt i to. Den ene er at udvikle selve app’en, der skal være brugervenlig og blandt andet kunne vise vaccinationsstatus, testsvar, immunitet med mere.

Den anden del af opgaven går ud på at opdatere en del af it-infrastrukturen, herunder hjemmesiden sundhed.dk, som skal kunne tale sammen med app’en.

Opgaver for staten løfter aktier

Meddelelsen om corona-passet var fredag med til at løfte aktierne hos Netcompany med 3,9 pct. til 580,50 kr.

Netcompany var ikke den eneste virksomhed der blev løftet af coronavirus. Bavarian Nordic ser ud til at være blevet støttet af henholdsvis et øget håb om vaccinemedfinansiering fra staten, så Bavarian-aktien fortsatte opturen fredag med en stigning på 15,9 pct. til 287,60 kr. I torsdagens handel steg aktien med 8,6 pct. og endte øverst i indekset. Aktien er på den led allerede den mest stigende i C25-indekset i år ifølge Ritzau Finans

Vil du læse resten af artiklen?

Prøv OPS-Indsigt gratis i 4 uger

Få adgang med det samme - ingen binding - ingen kreditkort 4 ugers gratis prøveperiode

Log ind

Leave a Reply