Kan det virkelig passe, at KL har omskrevet sundhedsstyrelsens pressemeddelelse, så personale og beboere på plejecentre kom nederst i myndighedernes prioritering med hensyn til, at blive lyntestet?
Det spørgsmål er ganske interessant efter, at Danmarks Radio torsdag kunne oplyse, at Sundhedsstyrelsen 17. december oprindeligt havde tænkt, at personale på plejecentre skulle prioriteres og testes regelmæssigt med lyntest for at finde og inddæmme coronasmitte på plejecentrene.
Det blev dog aldrig en realitet før jul, da KL med sine skriftlige rettelser til en pressemeddelelse tilsyneladende fik ændret på sundhedsstyrelsens anbefalinger. Det fremgår af en agtindsigt, som DR har fået.
KL ville gerne have justeret pressemeddelelsen, så lyntest af plejepersonalet ikke blev nævnt som en umiddelbart prioritet – men noget der kunne ske “på sigt”. Det accepterede sundhedsstyrelsen, inden de udsendte anbefalingerne den 18. december. I en mail til KL skriver styrelsens vicedirektør Helene Probst ifølge DR:
”Det er meget fint, så justerer vi anbefalinger, så de flugter.”
Fra alle sider i Folketinget efterlyser sundhedsordførere, at sundhedsminister Magnus Heunicke (S) kommer med et svar på, om det kan passe, at Kommunernes Landsforening fik lov at ændre i Sundhedsstyrelsens anbefalinger til, hvem der burde stå først i køen til lyntest.
Men hvad er KL`s eget syn på den sag?
KL antog at de private ikke havde kapacitet
Hos interesseorganisationen er det tydeligt, at man har haft gang i den store damage control. Allerede torsdag aften var der et presseopslag på KL`s hjemmeside og fredag blev det efterfulgt af en spørgsmål og svar side.
”Historien er ikke korrekt og ikke dokumenteret i det materiale, vi selv har fremsendt til DR, eller i noget DR ellers har præsenteret os for,” skriver KL på deres hjemmeside og fortsætter
”Vi var overraskede over, at ældreområdet var omfattet af anbefalingen om kviktest, fordi myndighederne indtil da havde frarådet anvendelse af kviktest på ældreområdet, og fordi problemet dengang var, at de private udbydere ikke havde udkørende kapacitet til at dække plejehjem.”
Det sidste er ganske interessant for regionerne havde nemlig indgået en aftale med fire testleverandører en god uge tidligere og her var målet at skalere op med lyntest i et fantomtempo til 100.000 test om dagen.
De private leverandører blev ikke spurgt
OPS-Indsigt har derfor spurgt den største af testleverandørerne fra december måned om de fik en henvendelse fra regionerne eller sundhedsstyrelsen om at skalere op, så man kunne tage ud til plejecentrene.
En sådan henvendelse fik man ikke. ”Men det korte svar er ja, det kunne vi godt have gjort” siger Lisbeth Nedergård, pressechef i Falck til OPS-Indsigt, da vi henvender os.
Sundhedsstyrelsen er altså i december i gang med en anbefaling om, at nu skal alle ældre og personalet på plejecentrene lyntestes, men ingen, hverken KL eller Sundhedsstyrelsen spørger leverandøren om det er muligt. I stedet antager KL, at det ikke er muligt, selvom KL på det tidspunkt gerne havde set, at det var muligt at supplere PCR-testene med lyntest fremgår det af en spørgsmålssvar side hos KL.
Man kan så argumentere for, at det ikke er så mærkeligt, at KL har den antagelse, at det ikke er muligt. Danmark har jo mange plejecentre, men når man spørger Falck, får man et andet svar.
Falck kunne godt have leveret varen
Her skal man huske på, at Falck havde op imod 49 lokale testcentre, hvorfra der kunne udgå mobile enheder.Hos Falck peger man på, at det ville have været en mulighed al den stund, at de mobile testenheder ikke er et specialdesignet køretøj, så op- og nedskalering er ikke noget, der tager så lang tid i en organisation som Falck, hvor man har en enorm stor erfaringsmuskel på netop den slags.
”Vi havde dengang mobile testenheder og vi var gået fra 5 til 50.000 i testkapacitet på en uge,” siger Lisbeth Nedergaard til OPS-indsigt.
Hun understreger at Falck gjorde det i december og de kan gøre det igen.
Sundhedsstyrelsen snubler i den offentlige bermudatrekant
Til Danmarks Radio er professor i global sundhed, Christine Stabell Benn, fra Syddansk Universitet uforstående overfor KL`s indblanding.
”Dokumenterne viser, at Sundhedsstyrelsen havde plejehjemspersonalet som den primære målgruppe for lyntestene, hvilket ville have været en rigtig god idé. Men de viser også, at den beslutning bliver omstødt efter en dialog med KL af grunde, som jeg ikke forstår,” siger hun.
Professor i sundhedspolitik, Kjeld Møller Pedersen, er ligeledes overrasket over, hvor stor indflydelse KL virker til at have haft på de anbefalinger, som Sundhedsstyrelsen sendte ud 18. december om, hvem der skulle lyntestes først.
Men måske er det ikke så mærkeligt, at det er KL`s respons til sundhedsstyrelsen, der bliver udslagsgivende, når man ser på den organisatoriske kompleksitet, som det offentlige Danmark har opbygget i denne sammenhæng. En sand offentlig bermudatrekant, der i den grad indrammer denne historie om lyntest.
Sundhedsstyrelsen er bestillende myndighed af lyntest, men ikke indkøber og kontraktholder. Det vil sige sundhedsstyrelsen besidder ikke viden eller direkte kontakt til testleverandørerne. Den opgave ligger hos regionerne, som er indkøber, hvor KL/kommunerne som koordinator eller facilitator ude lokalt skal stå for, at de mobiletestenheder hos de private leverandører, får oplysninger om borgere og lokationer, så en sådan operation kan rulles ud på de rigtige lokationer.
Det kan derfor undre, hvorfor sundhedsstyrelsen alene rådfører sig med KL. En interesseorganisation som ikke har direkte kontakt med den praktiske driftsvirkelighed. Her havde den nok været på sin plads at henvende sig til leverandørerne eller regionerne, der sad inde med en mere konkret viden.
På den led gik sundhedsstyrelsen galt i den offentlige bermudatrekant ved kun at kommunikere med en ud af flere aktører. Et klasse eksempel på kompleksiteten i den offentlige bermudatrekant.Herunder den ændrede pressemeddelelse
